Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
realistisk Stil, navnlig til den nyere Komedie.
Til den aristofanske Komedie brugtes i øvrigt
ogsaa M. af kendte Mænd, som i Stykkerne
parodieredes. — Fra Grækenland gik
Skuespilmasken over paa det rom. Teater, hvor den
benyttedes væsentlig under samme Former.
Men medens den gr. Skuespiller altid optraadte
under M., var dette ikke Tilfældet i Rom, hvor
man ogsaa anvendte Parykker og Bemaling af
Ansigtet. En særegen rom. M. var
Pantomimemasken, der i Modsætning til Skuespilmasken
havde lukket Mund. — Paa Middelalderens
Teater var M. ikke i Brug; derimod dukkede
den atter op med den saakaldte ital.
Maskekomedie ell., som dens Navn ogsaa
lyder, commedia dell’arte ɔ: den af faglærte
Artister udførte Komedie. Denne Kunstarts
Særkende var dels, at dens Stykker ikke blev
nedskrevet uden for Handlingens Vedk., men
ellers improviseredes, dels, at der i dem
forekom visse bestandig tilbagevendende »M.« ɔ:
staaende Typer, som var Komediernes
Grundpiller. Disse Maskefigurer, som mulig har
deres Oprindelse i de gl. ital. Atellaner, skønt
det endnu ikke er lykkedes at paavise en
bestemt Forbindelse mellem dem, kan inddeles i
4 Grupper, 1) Pantalonemasken, den
gl., forlibte Nar, 2) Dottoremasken, den
lærde, vrøvlende Pedant, 3)
Capitanomasken, den storpralende, fejge Soldat, og
endelig 4) Zannimasken, Spasmageren,
den lystige Tjener, der optræder under
utallige Afskygninger, hver med sit Udseende:
Arlecchino, Brighella, Pedrolino, Mezzetino,
Pulcinella o. m. a. De M., som disse Figurer
bærer, er gerne Halvmasker, der dækker
Ansigtet fra Pande til under Næsen, ell. blot
Næse og Pande, og gerne sorte ell. brune. I
de ældst kendte Fremstillinger, nemlig Jacq.
Callot’s Raderinger, er M. meget grelle og
grotesk overdrevne. Senere hen slibes de mere
af, bliver elegantere og tillige mere
konventionelle. Ikke alle Maskekomediens Figurer
bærer M., saaledes ikke Elskerparret ell. Pigen,
ikke engang altid Capitanoén. Den ital.
Maskekomedie fik megen Indflydelse paa det øvrige
europ. Teater, navnlig paa Frankrigs, og dens
Figurer lever i mangfoldige af Molière’s og
Holberg’s Skuespil; men selve M. forsvandt
hurtig. Pantomimeharlekinens lille, sorte
Halvmaske er snart det sidste Minde om dem. I
den moderne Skuespilkunst spiller M. saa godt
som ingen Rolle, men er for længst erstattet af
Parykker, kunstige Skæg og Sminkning med
Farver, som tillader en friere Mimik og større
Variation i Typerne. Denne Skuespillerens
Udstaffering af sit Hoved kaldes i øvrigt i det
tekn. Sprog endnu bestandig M., ligesom man
taler om, at han lægger en M. eller
maskerer sig.
Uden for Teatret har M. endnu holdt sig ved
de saakaldte Maskerader ɔ: Baller, hvor
Deltagerne møder maskerede og kostymerede.
Disse Baller afholdes gerne i Tiden omkring;
Fastelavn og har deres Oprindelse i ældgamle
Folkelege og Mummespil med Optog og
Forklædningsløjer, af hvilke vor »Slaaen Katten af
Tønden« o. l. kun er svage Reminiscenser.
Maskeraderne er i Virkeligheden den sidste
Rest af Maskeringen i den religiøse Kultus
 |
| Fig. 1. Kraniemasker fra Ny-Britannien. |
 |
| Fig. 2. Tragisk Maske. |
 |
| Fig. 3. Komiske Masker. Gammelmandstyper og Parasitmaske. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
