Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mas - Masaccio - Masada - Masagan - Masai - Masampo - Masaniello
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaubang (Coubang) = 1,846 g. Hos Hollænderne
den tidligere jap. Pengeenhed Meh (Me) à 10
Kondrijn (Candarin).
(N. J. B.). H. J. N.
Masaccio [ma’sat.∫o], egl. Tommaso di
Ser Giovanni di Simone Guidi,
kaldet M., florentinsk Maler, f. i Castello S.
Giovanni i Arno-Dalen 1401, d. i Rom 1428; hans
Virksomhed falder i Firenze (optagen i
Malergildet der 1422), i Rom og i Pisa. M. var
sandsynligvis Elev af Masolino, hvad hans
Ungdomsarbejder i Rom synes at tyde paa; her i
Rom, i S. Clemente har han udført
Freskerne, paa Hovedvæggen: Korsfæstelsen, paa den
højre Væg: Scener af den hellige Clemens’ og
til venstre af den hellige Katharina’s Liv,
medens han over Kapellets Indgangsbue har malet
Bebudelsen og i Loftet Evangelister og
Kirkefædre. Allerede i dette Ungdomsarbejde anes
den Storhed, som fuldt og helt kommer til
Gennembrud i M.’s Hovedværk: Freskerne i
Brancacci-Kapellet i S. Maria del Carmine i
Firenze; af Freskerne i dette Kapel tilskrives
M. ubestridt: Udjagelsen af Paradiset, Skattens
Mønt, Petrus helbredende ved sin Skygge,
Petrus døbende, givende Almisse og Petrus in
cathedra samt en Del af Kongesønnens
Opvækkelse (fuldendt af Filippino Lippi [s. d.]),
medens Freskerne med Syndefaldet, Tabithas
Opvækkelse og Petrus prædikende af nogle
Forskere tilskrives M.’s Lærer Masolino, af andre
M. selv, som, da disse tre sidstnævnte Fresker
ikke viser samme høje Udviklingstrin som de
andre af M. i Brancacci-Kapellet, antages at
have udført disse tre før
S.-Clemente-Freskerne, medens de øvrige er opstaaet efter Opholdet
i Rom. — Med Brancacci-Freskerne er M. for
Malerkunstens Vedk. Banebryder for den ny
Tids, Renaissancens Kunst: han er der den
første, der anatomisk sikker gengiver den nøgne
Menneskeskikkelse, og den første, der giver
Rummets Dybde perspektivisk rigtig; lige
fremragende i at give en fast, sluttet Komposition,
i at beherske den maleriske Virkning (M.
behersker allerede Clairobscuret) og i at
fremstille Mennesketyper (hans Apostelfigurer, først
og fremmest Petrus) af en mægtig sjælelig
Karakteristik, skaber M. en monumental Stil af en
enkel og hel Kraft og af en bred og magtfuld
Værdighed, hvis Storhed først atter naas med
Højrenaissancens store, klassiske Mestre. — Af
M.’s øvrige Værker nævnes: i Neapel to
Smaabilleder (bl. a. Grundlæggelsen af S. Maria della
Neve i Rom), i Akademiet i Firenze: den
hellige Anna med Maria og Barnet, i
Daabskapellet i Collegiata i Empoli: Pietà, og i Santa Maria
Novella en Freske med Treenigheden (med
ypperlig Arkitekturperspektiv). Uden for Italien
tilskrives M. Billeder i Bremen (Madonna, 1423),
Bruxelles (den besatte Drengs Helbredelse) og
i Berlin: Predellabilleder med Kongernes
Tilbedelse og Johannes Døberens og Petrus’
Martyrium, et Rundbillede med Fremstilling af en
fornem Florentinerindes Barselstue samt fire
Helgenskikkelser fra en Altertavle fra Pisa.
(Litt.: Vasari [Milanesi] II [Firenze 1878];
»Jahrbücher für Kunstwissensschaft« II [1869];
»Zeitschrift für bild. Kunst« XI [1876];
Knudtzon, »M. og den florentinske Malerkonst paa
hans Tid« [Kbhvn 1875]; Schmarsow,
»M.-Studien« I—V [Kassel 1895—1900];
Knudtzon, »En Brochure om M.« [Kbhvn 1900]).
(A. R.). A. Hk.
Masada, af hebr. meṣād, Bjergfæstning ved
Vestkysten af det døde Hav, et Stykke S. f.
Engedi, det nuv. Sebbe. Klippetoppen, der
ligger 519 m over det døde Hav, befæstedes iflg.
Josefos af Makkabæeren Jonatan og siden af
Herodes, der omgav den med en vældig Mur
og byggede en Borg paa V.-Skrænten; en vestlig
og en østlig Opgang, den sidste kaldet
»Slangen«, førte derop. Efter Jerusalems Fald
belejrede Romerne Fæstningen og indtog den først,
da alle, ogsaa Kvinder og Børn, havde dræbt
sig. Der findes endnu Rester baade af Borgen
og af de romerske Belejringværker.
J. P.
Masagan, Mazaghan, Bridsha,
Havneplads ved Atlanterhavet paa Marokkos
Vestkyst, ligger 375 km SV. f. Tanger og har (1917)
21500 Indb., hvoriblandt mange Jøder. Den er
stærkt befæstet og kan betragtes som Havneby
for Marakesch (Marokko) og driver livlig
Handel med Korn og Bønner. M. anlagdes 1506 af
Portugiserne, som opgav den 1769.
C. A.
Masai, se Massai.
Masampo, Havnestad i Korea, 17000 Indb.
Masaniello [maza’niæl.o] (egl. Tommaso
Aniello), italiensk Folkefører, f. 1622,
d. i Neapel 16. Juli 1647. Under det
tyranniske spanske Herredømme i Neapel havde
Filip IV’s Vicekonge, Hertugen af Arcos,
1647 udstedt en Forordning, hvorved der
til Almuens store Harme paabødes Afgift af
Levnedsmidler (Korn og Frugter). Vreden gav
sig Udslag i et fuldstændigt Oprør 7. Juli, da
Marked og Kirkefest havde samlet en stor
Mængde i Byen. M., en Fisker fra Amalfi, som
ved sit Mod havde megen Indflydelse hos sine
Fæller, satte sig i Spidsen for Bevægelsen;
man plyndrede Toldboderne, forlangte af
Vicekongen, at han skulde tage Forordningen
tilbage, gjorde Forsøg paa at bemægtige sig hans
Person og blev foreløbig kun stillet tilfreds ved
Ærkebiskop Filomarinos beroligende Ord og
Løfter, medens Hertugen slap bort til Castel
nuovo. Nu herskede M. i nogle Dage som
Diktator i Byen, holdt streng Ret og tilbageslog de
Tropper, der sendtes mod ham. Med
Ærkebiskoppen som Mægler sluttedes 12. Juli en
Overenskomst, hvorved de ny Skatter
ophævedes, mellem Vicekongen og M., der i
pragtfuldt Optog og ledsaget af en umaadelig
Menneskeskare drog Hertugen i Møde. Han hævdede
hele Tiden, at mod Kong Filip vilde man bevare
Loyaliteten. Men hermed havde ogsaa M.’s Magt
naaet sit Højdepunkt. Han begyndte pludselig
at røbe Tegn paa Sindsforvirring, viste en
vanvittig despotisk Grusomhed, og Folket vendte
sig fra ham. Da han 16. Juli ved sin Tale
forgæves søgte at indvirke paa Neapolitanerne i
Stadens Karmeliterkirke, myrdedes han af
nogle Mænd, som Vicekongen havde udsendt.
Men Oprøret var dog ikke til Ende. M.’s trofaste
Tilhængere rejste sig, tog Hævn over dem, som
havde svigtet ham, og foranstaltede deres
Høvdings Ligbegængelse med stor Pragt. Og da
Vicekongen vovede at krænke Overenskomsten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
