Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin, Pierre Emile - Martin, Robert - Martín, y Soler Vicente - Martin, Theodore - Martin, svensk - Martin fra Tours - Martinach - Martina Franca - Martineau, Harriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hædersbevisninger at raade Bod paa Fortidens
manglende Interesse for den berømte Staalproces’
Opfinder. Han blev Officer af Æreslegionen, og
ved en Banket 1910 blev der overrakt ham en
Guldmedaille og en Sum af 100000 frc.
indsamlet i Ind- og Udland, og han blev hyldet fra
alle Sider.
E. Su.
Martin [mar’tæ], Robert, fr. Maler
(1706—65), Opfinder af Vernis Martin, en
Efterligning af den berømte orientalske, særlig jap.
Lak. M. efterlignede ogsaa kin. og jap. Motiver
i de Billeder, han udførte. Særlig er hans
Malerier paa Møbler, Bærestole og Karosser
blevne berømte.
R. B.
Martín [mar’tin], y Soler Vicente (kaldet
Martini lo spagnuolo), sp. Komponist
(1754—1806), var først Organist i Alicante, men
gjorde tidlig Lykke i Italien som Operakomponist.
M. fik Operaer spillet i flere italienske Byer, og
1785 drog han til Wien, hvor navnlig hans
Opera buffa, La cosa rara gjorde stor Lykke,
og M. blev meget yndet ved Hove. La cosa
rara fordunklede bl. a. Mozart’s Operaer, og
denne tog en Art munter Hævn over M. ved
at indflette en Melodi af Cosa rara i Finalen af
Don Juan. Sine sidste Aar tilbragte M. i
Petrograd, hvor han ogsaa var meget feteret.
W. B.
Martin [’ma.ətin], Theodore, Sir, eng.
Forf. og Oversætter (1816—1909), studerede Jura
og bosatte sig 1846 i London som skotsk
Sagfører. Her gjorde han sig navnlig kendt under
Navnet Bon Gaultier ved Bidrag til forsk.
Tidsskrifter og udgav sammen med sin Ven,
William Aytoun, Bon Gaultier Ballads (1854), der
ved sit Vid og Humor har bevaret sin
Popularitet den Dag i Dag. Sammen med Aytoun
udgav han ogsaa en Mængde Overs., bl. a. af
Goethe’s Digte. Han har oversat
Oehlenschläger’s »Aladdin« og »Correggio«, Hertz’ »Kong
Renés Datter«, 1. Del af Goethe’s »Faust«, Digte
af Horats, Catul, Heine etc. Hans Hovedværk
er imidlertid den store Life of His Royal
Highness the Prince Consort (5 Bd, 1874—80), som
han skrev paa Dronning Victoria’s Opfordring,
og hvortil han fik udleveret Prinsgemalens
Papirer og Breve. Af andre biogr. Arbejder kan
endnu nævnes: Memoir of W. E. Aytoun (1867),
Life of Lord Lynhurst (1883). 1851 ægtede han
Skuespillerinden Helen Faucit, Forfatterinden
til Shakespeare’s Female Characters, af hvem
han 1901 udgav en Levnedsskildring.
(T. L.). I. O.
Martin, svensk, kort Benævnelse for
Martinstaal.
Martin fra Tours [-tu.r], vesterlandsk
Munkefader og Biskop, f. 316 ell. 317 i Sabaria
i Pannonien (det nuv. St Martinsherg i det
ung. Komitat Raab), d. 397 ell. 400 i Tours,
efter Overleveringen 11. Novbr. M.’s Forældre
var Hedninger; hans Fader, der var
Militærtribun, blev forflyttet til Garnisonen i Pavia,
og der lod hans tiaarige Søn, M., sig indskrive
bl. de kristne Katekumener. Han ønskede at
leve som Eneboer, men 16 Aar gl maatte han
som Soldatsøn selv springe Soldat, og han
tjente i den kejserlige Garde under Constantius
og Julian Apostata. 18 Aar gl blev han døbt,
og 20 Aar gl fik han Lov til at udtræde af
Hæren. Fra det Afsnit af hans Liv er der
mange Fortællinger om hans Forsagelse, Opofrelse
og Mod. Fri for Militærtjenesten begav han sig
til Hilarius af Poitiers, og her blev han
Eksorcist. Han gik saa til sine Forældre i
Pannonien, hvor han omvendte sin Moder og fl. a.,
men Arianerne forfulgte ham, saa han maatte
opholde sig paa afsides Steder snart i Italien,
snart i Frankrig. 360 var han igen hos Hilarius
i Poitiers, og 15 km uden for Byen oprettede
han Klostret Ligugé (Locociagense), det var
det første Kloster i Gallien. Hans Ry som
Undergører gik viden om, og 371 ell. 375 gjorde
Borgerne i Tours ham med Magt til Biskop i
deres By, til Trods for hans Mangel paa
Lærdom og alm. Dannelse; hans biskoppelige
Fæller saa ned paa ham af den Grund, medens
Sulpicius Severus, der var træt af
Overkulturen, erklærede, at M. uden videnskabelig
Dannelse ikke manglede Videnskabens Naade. M.
blev ved at leve som Munk, og om ham
samledes en Skare af Unge, og de dannede det
berømte Kloster Marmoutier ved Tours, hvorfra
der hentedes Bisper til hele Gallien. M.’s
undergørende Evne var imidlertid størst, før han
blev Biskop; Embedet hemmede alligevel
Personligheden. Han arbejdede for at omvende
Hedninger, men han anbefalede Mildhed over
for anderledes Troende, saaledes over for
Priscillianisterne. M. spiller samme Rolle i Vesten
som Antonios i Østen. Sulpicius Severus’ og
Gregor fra Tours’ Levnedstegninger af ham har
været Yndlingslæsning i Vestens Klostre. Blandt
Menigmand fik han et saa stort Navn, at hans
Fest 11. Novbr traadte i St f. den gl., hedenske
Efteraarsfest, hvis Skikke (Mortensgaas,
Mortenskringe o. s. v.) den arvede, og
Mortensdag blev en Folkefest i særlig Forstand.
L. M.
Martinach, se Martigny.
Martina Franca, By i det sydlige Italien,
Prov. Lecce, ligger 28 km NNØ. f. Taranto
og har et smukt Palads, tilhørende Familien
Caraccioli, Stenbrud, Olieindvinding og (1911)
25100 Indb.
C. A.
Martineau [’ma.ətinou], Harriet, eng.
Forfatterinde (1802—76). Endnu før hun var 20
Aar, begyndte hun sin litterære Løbebane med:
Devotional Exercises for the Use of Young
Persons. Imidlertid blev hun grebet af Tidens
sociale Reformbevægelser og søgte at
fremhjælpe dem og udbrede Kundskab til dem ved
Rækker af Fortællinger. Saaledes kom de
nationaløkonomiske Parabler Illustrations of
Political Economy (9 Bd, 1832—34), der vandt en
overordentlig Udbredelse ogsaa i mange
Oversættelser; Poor Laws and Paupers (1833), en
skarp Kritik af Datidens Fattiglove, og
Illustration of Taxation (1834). En Rejse i Amerika
har hun skildret i Society in America (3 Bd,
1837) og Retrospect of Western Travel (3 Bd,
1838). Desuden har hun skrevet Romaner og
Fortællinger, som: Deerbrook (1839), The Hour
and the Man (1840). Et nyt Rejseværk: Eastern
Life, Past and Present, 3 Bd, var Resultatet af
en Rejse, hun foretog til Ægypten, Arabien og
Palæstina. Et af hendes betydeligste Værker er:
History of England during the Thirty Years’
Peace 1816—46 (2 Bd, 1849). Hun bidrog til at
gøre Comte’s Filosofi kendt i England ved sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
