- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
688

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martens, Georg Friedrich von - Martens, Kurt - Martensen, Hans Lassen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pinheiro-Ferreira med Fortale af Ch. Vergé,
I—II 1858, 2. Opl. 1864). Hertil sluttede sig den
berømte, endnu udkommende, Traktatsamling
Recueil des principauæ traités d’alliance, de paix,
de tréve, de neutralité, de commerce, de
limites, d’échange etc., depuis 1671 jusqu’à present

(I—VII, 1791—1801) med senere Fortsættelser
bl. a. af M.’s Brodersøn Karl v. M. (1790—1863)
o. a., fra 1887 af Felix Stoerk, fra 1909 af
Heinrich Triepel, og som Hjælpekilder til
Folkeretsstudiet »Abriss des Staatsrecht der
vornehmsten Europäischen Staaten. Erster Theil, erste
Abtheilung: Dänemark, Schweden,
Grossbritannien« (1794), »Sammlung der wichtigsten
Beicbsgrundgesetze etc. Erster Theil. Dänemark,
Schweden, Grossbritannien« (1794),
»Erzählung merkvürdiger Falle des neueren
Europäischen Völkerrechts« (I—II, 1800—02) og Cours
diplomatique
(I—III, 1804). Skarp og klar er
M.’s folkeretlige Monografi Essai concernant les
armateurs, les prises et surtout les reprises

(1795. Ogsaa paa Tysk og Engelsk). I nær
Forbindelse med M.’s litterære Virksomhed paa
Folkerettens Omraade staar hans handels-, sø-
og vekselretlige Skr, »Versuch einer
historischen Entwickeilung des wahren Ursprungs des
Wechselrechts« (1795), »Grundriss des
Handelsrechts insbesondere des Wechsel- und
Seerechts« (1797, 3. Opl. 1820) og »Gesetze und
Verordnungen der einzelnen Europäischen Mächte
über Handel, Schiffahrt und Assecuranzen seit
der Mitte des 17. Jahrhunderts mit einigen
Anmerkungen. Erster Theil. Frankreich« (1802).
(Litt.: Robert von Mohl, »Die Geschichte
und Literatur der Staatswissenschaften«, II
[Erlangen 1856], S. 460—72; Henri Bailby
i Les fondateurs du droit international [Paris
1904], S. 603—76; Robert Figge, »G. F.
v. M., sein Leben und seine Werke« [Gleinitz
1914]; F. v. Martitz i »Archiv des
öffentlichen Rechts«, XL [1921], S. 22—72).
Fz. D.

Martens, Kurt, tysk Forf., f. i Leipzig 21.
Juli 1870. Han studerede Jura i Heidelberg,
Berlin og Leipzig, blev Referendar i sin
Fødeby, men opgav Juraen for Forfatterskab og
bosatte sig først i Dresden, senere i München.
Han debuterede med Novellerne »Sinkende
Schwimmer« (1892), vakte Opmærksomhed med
»Roman aus der Dekadence« (1898), har
senere bl. a. udg. Romanerne »Die Vollendung«,
»Kreislauf der Liebe« og »Deutschland
marschiert«, dram. Arbejder som Dramaet
»Kaspar Hauser« og Komedien »Der
Freudenmeister« samt et Essay »Die Literatur in
Deutschland«. (Litt.: M.’s Autobiografi i »Lit. Echo«,
V).
C. B-s.

Martensen, Hans Lassen, dansk Teolog,
f. i Flensborg 19. Aug. 1808, d. i Kbhvn 3. Febr
1884. Hans Fader, Hans Andersen M.,
der ogsaa var Sønderjyde af Fødsel, levede i
adskillige Aar som Skipper, men under Krigen
med England kom han i eng. Fangenskab, og
da hans Helbred her blev nedbrudt, maatte
han vælge en anden Levevej. Han begyndte da
at optræde som Skribent, og eftersom han var
godt hjemme i Handelsfaget, forfattede han i
Tidens Løb fl. Handelsbøger, som skaffede ham
en vis Anerkendelse. Omgangssproget i
Flensborg var Plattysk, og Skolesproget var
Højtysk, men M. fik dog megen dansk
Paavirkning, navnlig fra Faderen, som følte sig stærkt
knyttet til Danmark, og som skrev sine Bøger
paa Dansk.
Efteraaret
1817 flyttede
Fam.
imidlertid til Kbhvn
i Haab om et
bedre
Udkomme; men
allerede 1822 døde
Faderen og
efterlod sin
Enke og sit
eneste Barn i
trange Kaar.
M., som var
blevet sat i
den v.
Westen’ske Skole
for at gaa den
studerende
Vej, opnaaede
dog ved gode Venners Hjælp at blive ved
Studierne, og han overflyttedes tilmed snart til
Metropolitanskolen. Derfra blev han Student
1827 med Udmærkelse, en Karakter, som han
ogsaa fik ved alle flg. Eksamener. Allerede i
sin Skoletid var han blevet stærkt grebet af
den ny fremblomstrende Poesi, navnlig
Oehlenschläger’s Værker, og Kærligheden til de
skønne Kunster blev dybt rodfæstet i Barnenaturen.
I de sidste Skoleaar kom M. ind i Ungdommens
sædvanlige aandelige Gæring, og ogsaa en
kristelig Vækkelse begyndte. Han var udgaaet fra
et Hjem, hvor Kristendommen, i hvert Fald
saaledes som den er udtrykt i første
Trosartikel, havde til Huse, men nu begyndte
Samtidens religiøse Bevægelser og navnlig
Grundtvig’s Tanker at tiltrække sig den begavede unge
Mands Opmærksomhed. Og allerede inden M.
blev Student, fik han gennem et Værk af
Steffens en næsten profetisk Anelse om det, til
hvis Realisation han senere viede sin
Livsgerning, nemlig en harmonisk Verdensanskuelse,
omsluttende alt i Tilværelsen, men med
Kristendommen som Midtpunkt.

M. begyndte sit Studium paa en Tid, da den
gl. Rationalisme fra det foregaaende Aarh. var
stærkt paa Retur, og de to Mænd, som førte
den ny Tid an, var Grundtvig og Mynster. M.,
som straks valgte Teologien til Studiefag, følte
sig i Beg. mest tiltrukket af den første af disse,
men mere og mere droges han over mod
Mynster, samtidig med at han i øvrigt paavirkedes
af adskillige, saaledes af H. N. Clausen,
Ørsted’erne og ikke mindst af Sibbern. Han
kastede sig med stor Iver og med en ikke ringe
Selvstændighed i Tilegnelsen over Teologien,
og han fordybede sig bl. a. i Schleiermacher’s
og Hegel’s Skr. 1832 tog han teol.
Embedseksamen, og han vandt Univ.’s Guldmedaille for
Besvarelsen af en Prisopgave. Stor Bet. for
ham fik det, at Schleiermacher 1833 gæstede
Kbhvn; det lykkedes nemlig M. at komme i
nær Berøring med ham. De havde adskillige

H. L. Martensen.
H. L. Martensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free