Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marstal - Marstal Bugt - Marstald - Marsteinen - Marston, John - Marston, John Westland og Philip Bourke - Marston Moor - Marstrand - Marstrand, Nicolai Jacob og Troels Caspar Daniel og Jacob Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde den 39, 1823 123, 1840 165 og 1871 269
Skibe. 1815 brændte en stor Del af Byen; ved
Stormfloden Novbr 1872 havarerede mange af
dens Skibe i Havnen. — I M. er Botanikeren
Jens Wilken Hornemann født 1770.
M. S.
Marstal Bugt — ogsaa kaldet Vejsnæs
Bugt — Østersøen, strækker sig fra Vejsnæs
Nakke paa Ærø til Gulstav paa Langeland og
begrænses af det Sandflak, som forbinder disse
to Øer. Over Sandflakket fører to Løb ind til
Farvandet S. f. Fyn, det ene, Klørdyb, med 3 3/4
m Vand ved Ærø Hale, der fører op til Marstal,
og det andet, Ristinge Løb, med 2 3/4 m Vand
ved Ristinge Hale paa Langeland. Paa
Østsiden af Bugten ligger Bagenkop Havn med 3
m Vand. M. B. har ujævne Dybder paa indtil
20 m, og midt i Bugten ligger nogle smaa Flak
med under 10 m Vand.
G. F. H.
Marstald, tysk »Marstall«, af det
gammeltyske Mara, Mähre (Hest). Udtrykket
sammenfatter under eet alt, hvad der hører til en
Ride- og Kørehestestald: Bygninger, Heste,
Ride- og Køretøjer o. s. v., men benyttes kun,
naar Talen er om fyrstelige Personers og andre
fornemme Folks Stalde. I Danmark er det
forældet og høres saa godt som aldrig.
(C. G. B.). O. P.
Marsteinen, første Ordens Kystfyr ved det
søndre Indløb til Bergen, ligger paa en liden
Ø ved Mundingen af Krossfjorden. Lysstyrke
af Blinkfyret er 12960 Normallys med en
Lysvidde af 17,5 Kvartmil.
M. H.
Marston [’ma.əstən], John, eng. Digter
(1575—1634), studerede i Oxford og var
bestemt til Jurist, men opgav dette Studium for
at blive Digter. Han begyndte som Satiriker
med: The Metamorphosis of Pygmalion’s Image,
and Certain Satires og The Scourge of Villainy,
begge 1598. Disse grovkornede Satirer gjorde
megen Opsigt, den første blev endog det flg.
Aar brændt efter Ærkebiskoppens Befaling
tillige med andre Satirer. M. erindres dog nu
væsentlig som dram. Forf. Hans første Arbejde
er Hævndramaet: Antonio and Mellida og dets
Fortsættelse: Antonio’s Revenge, spillet 1601,
men rimeligvis skrevet to Aar før. Det har været
en Efterligning af de Kyd’ske Hævndramaer og
maaske haft nogen Indflydelse paa
Shakespeare’s Hamlet. Desuden har han skrevet
Komedierne: The Malcontent (1604), The Dutch
Courtesan (1605), samt i Forbindelse med
Jonson og Chapman Komedien Eastward Ho!.
Uden at høre til Tidens betydeligste
dramatiske Forfattere har han dog i The Insatiate
Countess skabt en betydelig, men højst
frastødende Karakter. Af Komedierne er The Dutch
Courtesan et plumpt, men fornøjeligt Stykke.
M.’s Værker er udgivne af Halliwell (3 Bd,
Lond. 1856) og af A. H. Bullen (3 Bd, Lond.
1887). (Litt.: C. Kalisch, »Shakespeares
yngre samtidige og Efterfølgere« [Kbhvn 1890]).
(T. L.). I. O.
Marston [’ma.əstən], John Westland,
eng. dram. Forf. (1819—90), er Forf. til en Rk.
nu glemte Dramaer, som: The Patrician’s
Daughter (1842), Strathmore (1849). Betydeligst
er Lystspillene The Wife’s Portrait (1862) og
Pure gold (1863). 1876 besørgede M. selv en
Udg. af Dramatic and Poetical Works, 2 Bd.
2) Philip Bourke, eng. lyrisk Digter,
foreg.’s Søn (1850—87), blev blind som ganske
ung, men fik dog udg. fl. Samlinger Lyrik, som:
Song Tide and other Poems (1871), All in All
(1875) og Wind Voices (18S3). Hans Digte
udmærker sig ved fin Følelse og stor Velklang;
især behandler han Sonetten med stor
Dygtighed. — En samlet Udg. af hans Digte kom
1892 med en Biografi af Louise Chandler
Moulton.
(T. L.). I. O.
Marston Moor [’ma.əstən-’mu.ə], Slette og
Landsby i det eng. Grevskab York (West
Riding), 11 km V. f. Byen York, bekendt fra den
Sejr, som Parlamentshæren under Cromwell og
Greven af Manchester her tilkæmpede sig 2.
Juli 1644 over de kgl. Tropper, der anførtes af
Prins Ruprecht af Pfalz og Greven af
Newcastle.
N. H. J.
Marstrand, mindste Købstad i Göteborg- og
Bohuslän, (1917) 1785 Indbyggere, et af Sveriges
fornemste Badesteder, ligger paa Marstrandsön
og den lige Ø. f. liggende Koön i den
Bohuslänske Skærgaard, 11 km fra Fastlandet. M. har
en smuk Beliggenhed og er velbygget, særlig i
den nordre Del, hvor Badeanstalten,
Foreningshuset og to mindre, ganske kønne Parkanlæg,
Stadsparken og Badhusparken, ligger.
Næsten alle Huse er af Træ, og med sine mange
Haver, hvis Planter trives udmærket i det
milde Klima, gør Byen et meget tiltalende
Indtryk. M.’s Kirke, sandsynligvis fra 14. Aarh.,
er opført i Rundbuestil og anses for
Bohusläns smukkeste middelalderlige Kirkebygning.
Umiddelbart V. f. M. ligger Karlstens
Fæstning. Byen har en ypperlig Havn, den bedste
paa hele Vestkysten. Fabrikindustri drives ikke.
M. grundlagdes i 13. Aarh. og fik Byprivilegium
i 14. Aarh. En kortere Tid i 18. Aarh. var M.
Frihavn, hvilket i Forbindelse med det
dengang rige Sildefiskeri bidrog til Byens
Opblomstring, men efter at dette var ophørt i Beg. af
19. Aarh., gik det tilbage med Byen, der nu
kun har Bet. som Badested. Marstrands første
Søbad anlagdes 1822, men 1843 dannedes et
Aktieselskab, der byggede Badeanstalterne paa
Øen, Havvandets Saltholdighed er
gennemgaaende 2,5 %. Badegæsternes Antal veksler fra
Aar til Aar og kan gaa op til 3—4000 hver
Sommer.
N. H. J.
M., som kaldtes »Sveriges Madeira«, er om
Sommeren meget søgt som Rekreations- og
Søbadested, men har ogsaa Indretninger til
Gytje-, Nauheimer-, Lysbade o. s. v., søges
derfor ogsaa af Patienter med Gigt, Blegsot,
Skrofulose, lettere Hjertesygdomme, Mave- og
Tarmsygdomme.
E. F.
Marstrand, 1) Nicolai Jacob, dansk
Industridrivende, f. 5. Aug. 1770 ved Kvikne
Kobberværk i Østerdalen i Norge, d. 12. Juli
1829 i Kbhvn. Omtr. 20 Aar gl kom han til
Danmark, blev Huslærer, Vejassistent og
endelig Assistent ved Frederiksværk. Som saadan
fik han 1802 offentlig Understøttelse til at
studere Mekanik. 1806 flyttede han til Kbhvn, hvor
han bl. a. lagde sig efter Harpe- og
Klaverfabrikation. En af ham opfunden
Dejæltemaskine gjorde imidlertid, at han med Statens
Hjælp fik en Bagergaard og blev Bager (1810).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
