Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marshalltown - Marshall-Øerne - Marshfield - Marshit - Marsh'ske Apparat - Marsick, Martin - Marsico Nuovo - Marsigli, Ludovico Ferdinando - Marsili, Cav. Emilio - Marsilia - Marsiliaceæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agerdyrkningsdistrikt. Kornhandel. (1920) 15731
Indb.
N. H. J.
Marshall-Øerne [ty. ’mar∫al-, eng. ’ma.ə∫ə£-],
jap. Øgruppe i Stillehavet Ø. f. Karolinerne og
NV. f. Gilberts-Øerne mellem 4° 20′-14° 45′
n. Br. og 168—180° v. L. Øerne har et Areal
af 415 km2 og c. 9000 Indb; af disse er c. 100
Japanere, 5 Europæere og 8900 Indfødte, som
regnes til Mikronesierne. De 33 smaa lave
Koraløer danner en Mængde Atoller og ligger
adskilte i to Rækker: Ralick-Gruppen mod V.
og Ratack-Gruppen mod Ø. Intet Punkt
ligger mere end 3 m o. H., og Ferskvand fattes
ganske. Klimaet er ensartet; Jaluit har i Juni
gennemsnitlig 26,8° og i Febr 27,2°. Det regner
næsten hver Dag paa Jaluit (største
Regnmængde om Sommeren), Nedbøren er her 415
cm, mod N. mindre. Vegetationen er meget
artsfiattig. Langs Stranden vokser Pandanus;
Kokospalmen og Brødfrugttræet er af stor Bet.
for de Indfødte. Man har indført Melontræet og
Bananen. Opr. fandtes af højere Dyr kun
Vildduen, et Firben og nogle Krabber; nu er Svin,
Hunde, Høns og Katte indførte, og de
allestedsnærværende Rotter er fulgte med. Den eneste
værdifulde Udførselsgenstand er Kopra
(Kokoskerner). Hovedøen og det administrative
Centrum er Jaluit (Dschalut); den bedst beboede Ø
er Majuro med 2600 Indb. — Af Befolkningen,
der er i Aftagende, har en Del, c. 400, ladet sig
kristne. Det er uvist, hvornaar Øerne først blev
opdagede, Ratack-Gruppen fandtes dog først
1788 af de eng. Søfarere Marshall og
Gilbert; 1885 tog Tyskland Herredømmet over
Øerne, men ved Versailles-Traktaten 1920
overdroges de til Japan. (Litt.: H. Meyer,
»Das Deutsche Kolonialreich«, II [Leipzig und
Wien 1910]; P. Hambruch, »Die Schiffahrt
auf den Karolinen- und Marshallinseln«
[Berlin 1912]).
N. H. J.
Marshfield [’ma.ə∫fi.£d]. By i Staten
Wisconsin, U. S. A. Tømmerhandel og Industri.
(1910) 5738 Indb.
N. H. J.
Marshit [mar’∫it], et Mineral bestaaende
af Kobberjodid, CuJ, der i Form af brunlige,
regulære Krystaller er fundet ved Broken
Hill i Ny Syd Wales.
O. B. B.
Marsh’ske Apparat [’ma.ə∫skə-], se
Arsenbrinte.
Marsick [mar’sik], Martin, belg.
Violinvirtuos, f. 9. Marts 1848 i Jupille ved Liège,
studerede under Leonard i Bryssel, Massart i
Paris og Joachim i Berlin og optraadte første
Gang 1873 ved Concerts populaires i Paris. 1892
blev han ansat som Lærer ved Konservatoriet
i Paris. M. har skrevet en Del
Violinkompositioner.
S. L.
Marsico Nuovo [-’nuåvo]. By i det sydlige
Italien, Prov. Potenza, ligger ved Agri, er
Sæde for en Biskop, driver Indvinding af Olie
og har (1911) 6300 Indb. 7 km sydøstligere
paa en Høj ligger Marsico Vetere, med
et gl. Kastel og (1911) 1350 Indb.
C. A.
Marsigli [mar’silji], Ludovico
Ferdinando, Greve, ital. Naturforsker og
Militærforfatter, f. 10. Juli 1658 i Bologna, d. smst.
1. Novbr 1730. Han opholdt sig som ung en Tid
i Tyrkiet, tjente derpaa i den tyske Kejsers
Hær mod Tyrkerne, men fangedes og holdtes i
Slaveri fl. Aar; efter sin Løskøbelse traadte
han paa ny i kejserlig Tjeneste og naaede
efterhaanden en høj militær Rang. Men efter
Overgivelsen af Breisach 1703, i hvilken Fæstning
han var Næstkommanderende, blev alle hans
Embeder ham fradømte og hans Kaarde
sønderbrudt. Derpaa levede han næsten kun for
videnskabelige Studier — naar undtages, at
han 1708—09 kommanderede den pavelige Hær,
som skulde kæmpe mod Kejseren —, oprettede
et Institutum scientiarum i sin Fødeby og
rejste en Del udenlands, navnlig for at studere
Havets Natur. M.’s vigtigste Værker er Histoire
physique de la mer (oversat af Le Clerc,
Amsterdam 1725), Danubius Pannonico-Mysicus (6
Bd, Haag 1726; ogsaa oversat paa Fransk) og
Stato militare dell’ imperio ottomanno (tillige
paa Fransk, Haag 1732).
(E. G.). E. M-r.
Marsili, Cav. Emilio, ital. Billedhugger,
f. 9. Febr 1842 i Venedig. Efter Basreliefferne
»Poesi«, »Musik«, »Arkitektur« og »Skulptur«
udstillede M. Gruppen Triste Maternità, Sulla
riva og de meget populære La prima prova
samt Vocazione.
A. Hk.
Marsilia L., Slægt af Marsiliaceæ,
Sumpplanter, der foruden de første og mindst
udviklede har to Former af Blade, dels
Svømmeblade, dels Luftblade. Disse er langstilkede og
sammensatte af 4 Smaablade (som hos
Skovsyre); de er indrullede i Knoplejet og »sover«
om Natten (se Bevægelser, Planters,
Side 157). Ved Luftbladenes Grund sidder
de bonneformede og haarde Sporefrugter. De
spirer kun i Vand og aabner sig da med to
Klapper, og der, vokser frem et
ejendommeligt, geléagtigt og strengformet Parenkym, som
langs Randene bærer Frugthobene. Derefter
følger Sporernes Spiring. I Makrosporangiet
findes kun 1 Makrospore med en deri
indesluttet cg yderst reduceret Forkim og et
Archegonie; i Mikrosporangiet findes fl. Mikrosporer,
ved hvis Spiring de traadformede og
skruesnoede Spermatozoider frigøres. Efter
Archegoniets Befrugtning dannes en Kim, der senere
vokser ud til den sporefrugtbærende Plante
(den kønsløse Generation). M. omfatter 52
Arter; M. quadrifolia L. (Europa) og M.
macropus Engelm. (Tejas) dyrkes undertiden i
Akvarier. Visse australske Arter (M. Nardu A. Br.,
M. Drummondii A. Br. o. a.) giver de Indfødte
Nardu, et Næringsmiddel, som faas af de
paa Stivelse og anden Oplagsnæring rige
Sporefrugter. M. salvatrix Hanst. har faaet sit Navn
deraf, at dens »Frø« reddede den Burke’ske
Ekspedition, fra Hungersdøden i
Centralaustralien.
A. M.
Marsiliaceæ, Familie af Vandbregner (se
Bregner, S. 907), fleraarige Sumpplanter
med krybende og dorsiventral Stængel, paa
hvis Overflade Bladene sidder i 2 Rader,
medens Rødderne udgaar fra den modsatte Side.
Højst ejendommeligt er, at Frugthobene er
indesluttede i en af Bladflige dannet
»Sporefrugt«; Frugthobene indeholder baade Mikro-
og Makrosporangier. Naar Sporerne er modne,
aabnes (spirer) Sporefrugten. Kun to Slægter,
Marsilia og PiUedrager, hører herhen.
A. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
