Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marlborough, John Churchill, Hertug af - Marle - Marlin - Marlinskij, A. - Marlitt, E. - Mariotte - Marlowe, Christopher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blenheim 13. Aug. Som Belønning fik han af
Parlamentet Domænen Woodstock, hvor
Dronningen lod Blenheim Slot opføre, medens
Kejser en gjorde ham til tysk Rigsfyrste. 1705
kæmpede han atter heldig med Villeroi i
Nederlandene og tilføjede ham det følgende Aar det
afgørende Nederlag ved Ramillies (23. Maj)
Ludvig XIV’s Fred stilbud blev paa Foranledning af
M. afviste, og efter at han i Foraaret 1707 ved
en Sammenkomst med Karl XII i Alt-Ranstädt
(Sachsen) havde bevæget ham til Neutralitet,
slog han sammen med Eugen af Savojen 1708
(11. Juli) atter en fr. Hær i Belgien
(Oudenarde). Det følgende Aar sejrede de Allierede
ved Malplaquet (11. Septbr), og Frankrigs
Kræfter var nu udtømte. Men kort efter
undergravedes M.’s Stilling ved Bruddet mellem
Dronningen og hans Hustru. Toryerne vandt
Overhaand i Regeringen og indledede en
Fredspolitik i Modsætning til de krigsvenlige Whigger,
som M. havde støttet og støttet sig paa, og hans
Rolle som Feltherre og politisk Leder var
udspillet. I Efteraaret 1711 blev
Fredspræliminærerne undertegnede, og da M. vendte tilbage til
England, var hans Stilling i den Grad
forandret, at han ikke alene blev afskediget fra sine
Embeder (1. Jan. 1712), men den ministerielle
Majoritet i Underhuset forlangte ham tiltalt for
Underslæb. Der blev dog ikke noget af
Processen, men M. opholdt sig uden for England, til
Dronning Anna var død (1714). Georg I, under
hvem Whiggerne atter fik Magten, indsatte ham
igen i hans Embeder og Værdigheder, men
snart svækkes han af et Slagtilfælde, og trak sig
nu tilbage til en Landejendom Granburn Lodge
ved Windsor, hvor han 6 Aar efter døde.
(Litt.: Coxe, Memoirs of John, duke of M.,
I—III [London 1818—19]; Murray, Letters
and Despatches of the duke of M., I—VI
[London 1845—46]; Taylor, The Wars of M.
[London 1920]).
2) Sarah Jennings, Hertuginde af
M., den foreg.’s Hustru (1660—1744), var vokset
op ved Hertugen af York’s Hof sammen med
den yngste Prinsesse Anna; melem de to unge
Piger udviklede der sig et fortroligt
Venskabsforhold, der efterhaanden gjorde Prinsessen
ganske afhængig af hendes kraftige og
højtbegavede Veninde. 1678 ægtede hun Marlborough,
der i hende fik en vigtig og virksom Støtte for
sine Planer. Efter Anna’s Tronbestigelse (1702)
blev hun eneraadende ved Hoffet, hvor hun i
sin overmodige Herskesyge formelig
tyranniserede Dronningen, der til sidst, efter at have
faaet en ny Veninde i Mrs. Masham, en
Slægtning af Lady M., tog Mod til sig og afskedigede
sin Plageaand fra hendes Embeder (Foraaret
1710). M. forlod hævnfnysende London og saa
ikke mere Dronningen. Efter sin Mands Død
førte hun et tilbagetrukkent Liv, mest paa
Landet, og blev paa sine gamle Dage yderst
vanskelig at omgaas. Hun laa i stadig Strid med sine
Døtre og stod ganske isoleret, da hun i en høj
Alder døde i London. (Litt.: Letters of
Sarah, duchess of M. [London 1875]).
3) M.’s Titler og Godser gik over til hans
ældste Datter, Henrietta Churchill,
som var gift med den yngre Jarl Godolphin,
men døde barnløs 1733, og derefter til hans
anden Datters Søn Charles Spencer, Jarl
af Sunderland (1706—58). Det er hans Ætlinge,
som blev de senere Hertuger af M.; de nyder
endnu af Statskassen en Aarpenge af 4000 £.
John Winston Sp. Churchill
(1822—83), syvende Hertug af M., var Marts 1867 til
Decbr 1868 Præsident for Gehejmeraadet og
Novbr 1876 til Apr. 1880 Vicekonge i Irland.
Hans Søn George Charles Sp.
Churchill (1844—92), ottende Hertug af M., kom i
Vanry for sin Ødselhed og andre Udskejelser,
og maatte 1884 for at skaffe Penge sælge
Slægtens Juveler og den berømte Malerisamling paa
Slottet Blenheim. Hans yngre Broder var den
kendte Politiker Lord Randolph Churchill.
Sønnen Charles Richard Sp. Churchill,
niende Hertug af M. (f. 1871), ægtede 1895 en
nordamerik. Dame Consuelo Vanderbilt (f. 1870),
en Datter af den hovedrige Jernbanekonge
William Vanderbilt. Ægteskabet opløstes 1920. Han
var Medlem af konservative Ministerier
1899—1905 og af Koalitionsministeriet 1917—18, dog
uden Plads i det egl. Kabinet.
P. L. M.
Marle [marl], By i det nordøstlige Frankrig,
Dept. Aisne, ved Floden Serre, har en Kirke fra
12. og et Slot fra 15. Aarh., Handel med Korn,
Fabrikation af Sukker, Merinos- og
Uldspinderier; 2500 Indb.
N. H. J.
Marlin [’ma.ə£in], By i U. S. A., Stat Texas,
ligger 140 km NNØ. f. Austin nær ved Brazos
River. (1910) 3878 Indb. M. driver Handel med
Bomuld.
N. H. J.
Marlinskij [’ma’rljinskij], A., se Bestuzhev,
A. A.
Marlitt [’marlet], E., se John, E.
Mariotte [mar’låt], Rabelais har i sin
Gargantua meddelt en lang Liste over
Klædedragtens enkelte Stykker 1530. Der nævnes M., som
bares af Damer om Sommeren i St. for Rober
(lange Damekjortler) og af samme Stof som
disse, nemlig Guld- og Sølvbrokade, Silke med
Guldkantiller, Taffetas og Serge af Silke,
Kamelot af Fløjl, Sølvbrokade og Silke o. s. v. M.
var et Overstykke, kortere end Underroben og
aabent fortil; bagtil havde det en Garniture af
Piber og lignede noget den senere Caraco (se
Dragt, Fig. 52). (Litt.: Quicherat,
Histoire du costume en France [Paris 1875]).
(Bernh. O.). Elna M.
Marlowe [’ma.ə£ou], Christopher, eng.
Digter (1564—93), var Søn af en fattig
Skomager i Canterbury, men blev dog, maaske ved
formaa ende Venners Hjælp, indskreven ved
Cambridge Univ., som han fcrlod efter endt
Studietid 1887. S. A. tog han til London, hvor
han hurtig vandt Ry som dramatisk Digter —
hans første Drama Tamburlaine the Great blev
opført 1587. Om hans korte Liv i London ved
vi næsten intet med Sikkerhed; hans
voldsomme Død — han blev dræbt under et Slagsmaal
i en Kro i Deptford — gør det muligt, at han,
som de fleste andre af Tidens Digtere, har
levet et noget vildt Liv. Hans første Drama,
Tamburlaine, der maaske allerede er skrevet i
Cambridge, er en Dramatisering af en samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
