Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Markham, Clements Robert - Markion - Markirch - Markis - Markise - Markkaal - Markland, Jeremiah
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udsendtes for at søge efter
Franklin-Ekspeditionen. Efter bl. a. at have været ansat i India
Office, været Sekretær ved Hakluyt-Selskabet
og ved det kgl. geogr. Selskab i London blev
M. 1893 Præsident for det nævnte geogr.
Selskab, en Stilling, han beklædte til 1905, og i
hvilken han med usvækket Ihærdighed og
Interesse virkede for mangt og meget til
Fremme af den geogr. Videnskab og Udsendelse af
Ekspeditioner. M. var 1895 Præsident for den
geogr. Kongres i London og blev Sir det flg.
Aar. M. har rejst meget og med stort
Udbytte. Efter en toaarig Rejse i Peru og den
østlige Andes-Kædes Skove besøgte M. atter,
1860—61, Peru for at bringe
Chinchona(Kinabark)-Frø til Indien, hvilket lykkedes. 1865—66
besøgte han Ceylon og atter Indien og deltog
1867—68 som Geograf i den abessiniske
Ekspedition under Lord Napier. M. har et anset
Navn som geogr. og hist. Forf., ligesom han
ogsaa har udg. lingvistiske Arbejder. Af hans
talrige Arbejder kan nævnes: Travels in Peru
and India (1862), Contributions towards a
grammar and dictionary of Quichua (1864), A
history of the Abyssinian expedition (1867), Life
of the great Lord Fairfax (1870), Memoir on
the Indian surveys (1871), The threshold of the
unknown region (1876), Peruvian bark:
Chinchona culture in British India 1860—80 (1880),
Life of Sir Leopold Mac Clintock (1909), The
story of Majorca and Minorca (1909). Desuden
har M. udg. 20 Bd af Hakluyt-Selskabets
Arbejder og udg. 1872—78 Geographical Magazine.
C. A.
Markion [gr. -’kio.n], oldkristelig Sektstifter
fra 2. Aarh., stammede fra Sinope i Pontus og er
rimeligvis f. c. 85 e. Kr. Hippolyt fortæller, at hans
Fader var Biskop og ekskommunicerede
Sønnen af Kirkesamfundet, fordi han havde
forført en Jomfru; snarere har dog Vranglære
været Grunden. M. begav sig derefter til
Efesus og har rimeligvis ogsaa været i
Smyrna, da Irenæus omtaler et Sammenstød
mellem ham og Polykarp; imidlertid lykkedes det
ham ikke her at finde Anerkendelse i kristne
Kredse, og han rejste derfor (rimeligvis Aar
139) til Rom, hvor han blev optaget i
Menigheden og ved denne Lejlighed skænkede den
200000 Sestertier; han var nemlig Skibsreder
og en meget velstaaende Mand. I Rom
udarbejdede han nu sin nytestamentlige Kanon, der
kom til at bestaa af et bearbejdet
Lukasevangelium og en »Apostel«, omfattende 10
paulin’ske Breve (alle dem, som senere fandt
Optagelse i det nye Testamente med
Undtagelse af Pastoralbrevene), og et Værk, som han
kaldte »Modsætningerne« (άντιθέσεις), hvori
han søgte at paavise, at der var en uforligelig
Modsætning mellem det gl. og det nye
Testamente, i Særdeleshed mellem det gl.
Testamentes »retfærdige« Gud, Skaberguden og
Jødeguden, og den nytestamentlige »gode«
Gud, Forløserguden, der ikke har haft
nogetsomhelst med Verdens ell. Menneskets
Skabelse at gøre, men ganske uforberedt har
aabenbaret sig i Kristus for at udfri Mennesket
fra Verden og Skabergudens Magt.
Romermenighedens Ledere betragtede imidlertid en
saadan Lære som Kætteri, og M. blev for
anden Gang udstødt af Kirken (144 e. Kr.). Han
udfoldede derefter en meget energisk
Propaganda for sine Anskuelser, og med ikke ringe
Held; thi allerede omkr. 150 skriver Justin, at
han udstrækker sin Virksomhed over den hele
Menneskeslægt; hans Kirkesamfund talte i
Slutn. af 2. Aarh. faktisk Tilhængere overalt i
det rom. Rige, men omkr. 250 e. Kr. begynder
det at gaa tilbage; i Rom og Nordafrika
eksisterede det dog stadig i 4. Aarh., og i det
fjerne Østen fandtes der endnu ved Aar 1000
Rester af Bevægelsen. — Om den nærmere
Forstaaelse af M.’s Stilling er Forskerne
uenige. Bousset og den religionshistoriske Skole
betragter ham som en Gnostiker, for hvem
Udgangspunktet var den orientalske Dualisme,
som han da forbandt med kristelige Tanker,
saaledes at Kristendommens Gud blev
identificeret med Lysets ubekendte gode Gud,
medens det gl. Testamentes Gud faldt sammen
med Ondskabens og Mørkets Gud. I
Modsætning hertil hævder Harnack, at M. ikke er
Gnostiker, men en konsekvent Discipel af
Paulus; ligesom Hedningeapostlen har han
erfaret Forløsningen i Kristus som noget, der
staar i Modsætning til Loven, og dette har da
ført ham til at forkaste hele det gl.
Testamente; efter Harnacks Opfattelse er M. ogsaa
den betydeligste kirkelige Fremtoning mellem
Paulus og Augustin. (Litt.: W. Bousset,
»Hauptprobleme der Gnosis« [1907], S. 109 ff.;
A. v. Harnack, »Marcion« [1921]).
H. M.
Markirch [’ma.rkerK] (fr.
Sainte-Marie-aux-Mines), By i fr. Dept. Haut Rhin,
ligger i en Dal i Vogeserne ved Leber og
Jernbanelinien Schlettstødt-M. M. har (1910) 11778
Indb., Amtsret, Industrikammer samt talrige
Fabrikker for Bomulds-, Uld- og Silkevarer,
Farveri, Appreturanstalter, Savskæreri. M.
bestod indtil Revolutionen af to Flækker, en med
fr.-kat. Indb. og en med overvejende
tyskevangeliske Indb., og har i 15.—17. Aarh. haft
betydelig Bjergværksdrift (Sølv); men
Malmbrydningen nedlagdes 1904. Den en Gang
verdensberømte Bomuldsindustri er grundlagt
1755 af J. G. Reber fra Mülhausen. 2. Aug.
1914 blev M. besat af Franskmændene, men
atter erobret i Slutn. af Decbr af Tyskerne
efter heftige Kampe.
N. H. J.
Markis [mar’ki], (Marquis) (fr.),
Adelstitel i Frankrig, England, Spanien og Italien
(ital. Marchese). M. er opstaaet af lat.
Marchio, Markgreve. En M. har Rang mellem
Hertug og Greve; i England, hvor M. kaldes
Marquess, føres denne Titel tillige af en
Hertugs ældste Søn.
V. S.
Markise (Marquise), en Markis’ Hustru
ell. Datter; en Solskærm til at spænde over
Døre og Vinduer.
Markkaal, se Kokaal.
Markland [’ma.ək£ənd], Jeremiah, eng.
Filolog, f. i Childwall i Lancashire 29. Oktbr
1693, d. i Milton Court i Surrey 7. Juli 1776.
Han studerede væsentlig i Cambridge, tilbragte
senere nogle Aar som Opdrager paa Rejser i
Udlandet, men levede den sidste Del af sit Liv
som Privatmand. Hans betydeligste Værker er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
