Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mark (Mønt) - Mark (Flod og Grevskab) - Markab - Markarfljót - Markasit - Markdanner - Markduer - Marked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. er dels Vægt, dels Mønt. Som Vægt 1)
Handelsvægt i Danmark til 1861 og Baden til
1872 = 250, Norge til 1875 = 249,0566, i
Hamburg (Kræmmervægt til 1858) = 233,8549,
Holland 247,0451 g, i Siverige, se Skaalpund;
2) Guld- og Sølvvægt i Danmark 233,2941,
Norge 233,9943, Slesvig-Holsten og Lübeck
233,6821, Bayern 233,95, Preussen til 1858,
Württemberg og Braunschweig til 1872, 233,8555,
Hamburg indtil 1868 = 233,8549, Köln og
Leipzig = 233,8123, Østerrig (Sølvvægt) wiener M.
280,6681, wiener kölnsk M. 233,8901, Böhmen
255,760, Holland (Troyvægt) 246,0839 g; 3)
særlig Møntvægt i Danmark til 1875, Baden og
Bayern 1837 til 1858, Lübeck efter 1856 233,855,
Sverige 210,6192 g.
Som Mønt: M. repræsenterede tidlig en vis
Pengeværdi; en usual M. (marca usualis) betød
saa mange ny Penninge (Sølvpenninge), som af
lovmæssig Finhed prægedes af en Vægtmark.
Ved Slid og Forringelse opstod der hurtig en
Forskel mellem en M. Vægt og en M. Penge.
Den ældste kendte Regningsenhed i Danmark
er denne fra Tyskland optagne M. med
Inddeling i 8 Øre à 3 Ørtuge (Skilling) à 10 ell. 12
Penninge, Penge (denarii). Som i Tyskland og
særlig i de nordtyske Stater foregik ogsaa her
en fortsat Forringelse af Mønterne; der sloges
kun Smaamønt. Paa Valdemar Sejrs Tid var
1 M. Sølv = 3 M. Penge, senere sank Møntens
Værdi langt dybere, og Forringelsen er til Tider
dreven til det yderste. Den forannævnte
Inddeling erstattes af den lybske i 16 Skilling à 3
Hvid à 4 Penninge. 1544 forandredes
Regningsenheden til Daler = 3 M. à 16 Skilling à 3
Hvid, 1582 = 4 M. à 16 Skilling, omtr. 1630
6 M. à 16 Skilling à 3 Hvid. 1) M. i Danmark,
ældre Mønt: 1814—75 = 16 Skilling = 33 1/3 Ø.,
fra 1794 til 1814 dansk Kurant 53,33 Ø. (samme
M. = 1/5 Gylden paa Færøerne før 1836), i
Norge (Ort, Rigsort) = 24 Skilling = 80 Ø., i
Slesvig—Holsten (Kurant) (= 3 M. 3 1/5
Skilling Rigsmønt) = 1 Kr. 6 2/3 Ø., i Hamburg til
1873 Banko M. = 1 Kr. 33 1/3 Ø., Kurant M.
efter 1856 = 1 Kr. 6 2/3 Ø., i Mecklenburg
efter 1848 = 89,09 Ø.; 2) Regnings- og
Møntenhed i det tyske Rige.
Hovedmønter af Guld 5, 10 og 20 M. 1 Guldmark
repræsenterer 1/2790 kg fint Guld = 100
Pfennige = 88,8889 Øre. Guldmønt er ikke i Omløb.
Mønterne af Sølv 5, 2, 1, 1/2 og 1/5 M. er kun
Skillemønter. Værdien af tyske Seddelmark er
efter Krigen forringet i den Grad, at Noteringen
paa Kbhvn’s Børs 29. Septbr 1923 viser M. 100 =
0,000005 Øre, saaledes at 1 Mill. M. kunde
købes for 5 Øre. 3) Regningsenhed og
Møntenhed i Finland (finsk Markka, Flertal Markkaa),
siden 1863 à 100 Penniâ, opr. iflg. Ukas af 12.
Juni 1860 = 1/4 Sølvrubel, 5,1829 g 15 8/9 lødigt
Sølv, men fra 1878 = 1 Frank, Guldvaluta =
72 Ø., med 20- og 10-M.-Stykker i Guld og
Skillemønter af Sølv.
(N. J. B.). Th. O.
Mark, 1) Flod i nederl. Prov. Nordbrabant,
udspringer ved Merkxplas i Belgien, forener sig
ved Breda med Aa og antager Navnet Dintel.
2) M., tidligere tysk Grevskab i den westfalske
Kreds, faldt i to Bykredse, der skiltes ved Ruhr,
og havde et Areal af 2225 km2. Hovedstaden
var Hamm. 1609 tilfaldt M. Brandenburg og
danner nu en Del af Regeringsdistriktet
Arnsberg.
N. H. J.
Markab, det arab. Navn for α Pegasi.
Markarfljót [’mar.kar’fljout.], en vandrig
Flod i det sydlige Island, der udspringer fra
Torfajökull, men faar ogsaa fra Mýrdalsjökull
Tilløb af fl. Jøkelelve, der tilfører M. en
Mængde Jøkel-Ler og Grus. I sit nedre Løb forgrener
M. sig meget og omslutter med sine Arme
Deltalandet Landeyar (s. d.). De største af M.’s
Arme er Thverá, Affall og Álar; de enkelte
Elvløb er meget foranderlige, og
Hovedvandmængden ligger vekselvis i det egl. M., den østligste
Arm, ell. i Thverá, den nordvestligste. M.
foraarsager ofte Oversvømmelser og Ødelæggelser
af nærliggende Græsmarker. (Litt.: Th.
Thoroddsen, »Lýsing Islands« I. [Kmhöfn
1908]).
(Th. Th.) B. Th. M.
Markasit (Straalkis, Bladkis, Kamkis,
Spydkis, Leverkis, Vandkis), et
Mineral, der har samme kem. Sammensætning
som Svovlkis (FeS2). Udseendet er metallisk
messinggult (lidt lysere end Svovlkis).
Hovedforskellen lige over for Svovlkisen er
Krystalformen, idet M. er rombisk, isomorf med
Arsenkis; Krystallerne er ofte Tvillinger og
grupperede i kam- ell. spydlignende Former;
hyppige er ogsaa radialstraalede Aggregater
og runde ell. uregelmæssige Konkretioner.
Vægtfylden er 4,9 og Haardheden 6—6 1/2. —
M. er et meget udbredt Mineral; smukke
Krystaller findes paa Malmgangene ved Clausthal
i Harzen, Freiberg i Sachsen o. a. St., ogsaa i
Ler, Mergel og Kridt, saaledes ved Folkestone
i England, Littmitz i Böhmen. Paa sidstnævnte
o. a. St. findes M. i stor Mængde og brydes til
Fremstilling af Svovlsyre og Ferrosulfat. I
Danmark er M. fundet i et Par Tilfælde som
smaa Krystaller paa Svovlkiskonkretioner. —
M. forvitrer meget let og paa samme Maade
som Svovlkis (s. d.).
(N. V. U.). O. B. B.
Markdanner, uddød dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader, Lensmand paa Koldingshus
Caspar M. til Rønningesøgaard (1533—1618), der
efter Sagnet var en Søn af Christian III og en
Skomagerdatter fra Kolding, 14. Septbr 1571
blev adlet af Kejser Maximilian II med følgende
Vaaben: Skjoldet tværdelt af Sølv og blaat, i
øverste Felt en opvoksende, dobbelthalet,
kronet rød Løve, holdende en Fakkel, paa den
kronede Hjelm en halv naturligfarvet Hjort
mellem en af blaat og Guld og en af rødt og
Sølv delt Vinge. Som Ejer af dansk Gods
regnedes den yderst faatallige Slægt til den danske
Adel. Den uddøde med Frederik M., der
1677 faldt ved Wismar.
P. B. G.
Markduer, se Duer S. 489.
Marked maa iflg. Lov Nr 73 af 23. Maj 1873
alene finde Sted i Henhold til kgl. Bevilling,
der udfærdiges ad mandatum gennem
Handelsministeriet. I tidligere Tid fandtes der en Del
Krammarkeder, hvis Oprindelse ofte førtes
tilbage til meget gl Tid, hvor
Markedssammenkomster, Købestævner, fandt Sted i Forbindelse
med de store Fiskerier og de religiøse Fester.
Efter at Krammarkederne, der efterhaanden
mere havde antaget Karakter af
Folkeforlystelser end af egl. Handelssammenkomster, ved
fornævnte Lov fra Udgangen af 1882 er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
