Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie Leszcyńska, Cathérine Sofie Félicité - Marie Antoinette, Josephe Jeanne - Marie Louise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig XV. Forholdet mellem dem var fra først
af godt; men Kongen optoges snart af andre
Kærlighedsforbindelser, og fl. af hans
Elskerinder behandlede Dronningen med største
Overmod. M. vandt ved sin Mildhed og Godhed en
stor Folkeyndest, der stod i skarp Modsætning
til den Uvilje over for Kongen, som snart
traadte frem i Befolkningen. Som Følge af den
polske Tronfølgekrig 1733—35 havde hun den
Glæde at se sin Fader blive Hertug i Lorraine.
Hun blev Moder til 2 Sønner og 8 Døtre, men
begge Sønnerne og 4 Døtre døde før hende.
(Litt.: H. Bonhomme, Louis XV et sa
famille [Paris 1874]; Comtesse d’Armaillé,
La Reine M. Leszcinska [1870]; P. de
Raynal, Mariage d’un roi [1887]; Marquise des
Réaux, Le Roi Stanislas et M. Leszcinska
[1895]).
P. M.
Marie Antoinette [-ãtwa’næt], Josephe
Jeanne, Dronning af Frankrig, f. i Wien
2. Novbr 1755, henrettet i Paris 16. Oktbr 1793.
Hun var yngste Datter af Frants I, Kejser af
Tyskland, og
Maria
Theresia. 1770
ægtede hun
Frankrigs
Kronprins,
Ludvig XV’s
Sønnesøn, den
senere Ludvig
XVI. Hun var
paa Forhaand
upopulær i
Paris som
Østerrigerinden,
hvis Ægteskab
med
Kronprinsen skyldtes
den lidet
yndede Alliance
med Østerrig.
Værre blev det,
da Bryllupsfestlighederne gav Anledning til
betydelige Ulykker, der kostede 130 Tilskuere
Livet, medens 1200 saaredes. I Versailles stødte
hun desuden Hofkredsene fra sig ved overlegen
Optræden og ved at sætte sig ud over de
Etiketteregler, der generede hende. Hurtig kom
talrige Rygter i Gang om hendes Letfærdighed,
Rygter, der dog ikke havde andet Grundlag end
hendes Lyst til at more sig og deltage frit i alle
Fornøjelser. Over sin Mand, der 1774 blev
Konge, vandt hun efterhaanden stor Magt, men selv
interesserede hun sig ikke for ham. Hun
benyttede sin Indflydelse først og fremmest til at
skaffe Penge til store Fester, til Juveler og
Dragter og endelig mest af alt til at skænke
bort til dem, der vandt hendes Yndest. Hendes
Opfattelse af de forsk. Ministre bestemtes af
deres Færdighed i og Villighed til at skaffe alle
de Penge, hun vilde have; derfor bidrog hun
til stor Skade for Monarkiet til at styrte
Turgot. Desuden støttede hun stadig den østerr.
Politiks Indflydelse i Frankrig, ledet som hun
bestandig var fra Wien. Alt bidrog det til
at gøre hende stedse mere upopulær. Da saa
Revolutionsbevægelserne begyndte med
Rigsstændernes Sammentræden 1789, blev det
Dronningens stadige Tanke at bekæmpe deres
Indflydelse og hævde Fyrstemagten og Hoffets
Stilling. Toget til Versailles Oktbr 1789 var først
og fremmest rettet mod hende, og hun var ved
denne Lejlighed udsat for betydelig Fare.
Omsider forstod hun nu, at Hoffet maatte søge en
Udsoning med Folkelederne, og hun vendte sig
da til Mirabeau. Hendes Tanke synes dog kun
at have været at benytte denne, og i hvert Fald
blev Planerne uden Resultat, da Mirabeau døde
Foraaret 1791. Fra nu af tilraadede hun Flugt
og satte igennem, at dette forsøgtes. Da det var
mislykket, opgav hun Haabet. Efter
Revolutionen 10. Aug. 1792 blev hun arresteret med
Kongen, og den flg. Tid tilbragte hun da i
Temple-Fængslet. Hendes Mand henrettedes
Jan. 1793, hendes Søn skiltes fra hende Juli
s. A., og i August stilledes hun omsider selv for
Revolutionsdomstolen. Nogle Flugtforsøg
mislykkedes, og Oktbr 1793 dømtes hun til Døden
som Deltager i Forræderiforsøg mod Frankrig.
Man havde under Processen gentaget alle Slags
taabelige Anklager mod hende; hun havde
afvist dem med Foragt, men den Forbindelse med
Udlandet, for hvilken hun fældedes, var hun
skyldig i. M. havde en Datter, Marie Thérèse
Charlotte, f. 1778 og efter 1799 Hertuginde af
Angoulème, samt to Sønner, af hvilke den
ældste, f. 1781, døde allerede 1789, den næste, f.
1785 (se Ludvig XVII), døde under
Revolutionen. (Litt.: E. og J. de Goncourt, Histoire
de M. Antoinette [Paris 1859]; Feuillet de
Conches, M. Antoinette et Mme Élisabeth
[6 Bd, 1873]; Imbert de Saint Amand,
Les femmes de Versailles [4 Bd. 1882—89];
Maxime de la Rocheterie, Histoire de
M. Antoinette [2 Bd, 1890] samt sammen med
de Beaucourt, Lettres de M. Antoinette
[fra 1895]; M. Tourneaux, M. Antoinette
devant l’histoire [1896]).
P. M.
 |
| Marie Antoinette. |
 |
| Marie Louise. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
