Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marbach, Gotthard Oswald og Hans - Marbakke - Marbeau, Jean Baptiste François - Marbella - Mar bermejo - Marblehead - Marbod - Marbot, Jean Baptiste Antoine Marcellin - Marburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Götter«. Desuden har han skrevet en æstetisk
Afh. »Mysterien der Kunst«.
C. B-s.
Marbakke kaldes i Norge en stærk
Skraaning langs med Strandbredden straks neden for
Ebbemaalet. Det oldn. marbakki er sammensat
af marr »Hav« (se Manet) og bakki
»Skraaning«. Ordet er mangesteds omtydet til
Morbakke, efter mor »smuldret Masse«, ell. til
Moldbakke, efter mold »Muld«.
H. F.
Marbeau [mar’bo], Jean Baptiste
François, fr. Filantrop, f. 18. Maj 1798 i
Drive, d. 10. Oktbr 1875 i St Cloud. 1816 kom
han til Paris, hvor han studerede Jura og siden
levede som Sagfører, indtil han 1841 blev
Medhjælper hos Borgmesteren i 1. Arrondissement,
særlig for Fattigplejens Vedk. I denne Stilling
fik han Ideen til sine crèches (Krybber),
Optagelses- og Opdragelsesanstalter for Smaabørn
under 2 Aar, hvis Mødre p. Gr. a. Arbejde uden
for Hjemmet o. l. ikke kan tage sig af dem.
Den første Anstalt aabnedes 1844 i Chaillot, og
1846 stiftede M. La société des crêches, der
1869 anerkendtes af Kommunen. M.’s
Virksomhed paa dette Omraade efterlignedes over hele
Frankrig, og han fik Akademiets Pris for sin
Afh.: Des crêches ou le moyen de diminuer la
misêre en augmentant la population (1845). I
øvrigt virkede han paa utallige andre Felter af
Filantropien og skrev en Mængde Afh. for at
forbedre den herskende Nødstilstand, bl. a.
Politique des intérêts ou essai sur les moyens
d’améliorer le sort des travailleurs etc. (1839,
senere udkommet under Titel: Études sur
l’economie sociale).
F. B.
Marbella [mar’wælja], By i det sydlige
Spanien, Provins Malaga, ligger ved
Middelhavet, 50 km SV. f. Malaga og har (1920) 9160
Indb. M., der stammer fra Maurertiden, ligger
højst malerisk, omgiven af Plantninger med
Oliven-, Orange- og Figentræer. Gennem
Havnen, der forsvares af et Fort, drives en
betydelig Udførsel af Sydfrugter, Sukker og Jernmalm.
M. er det Munda, hvor Cæsar sejrede over
Pompejus’ Sønner.
C. A.
Mar bermejo [-wær’mækå], se
kaliforniske Havbugt.
Marblehead [’ma.əbə£hed], Havneby i Staten
Massachusetts, U. S. A., NØ. f. Boston, en af
de ældre Byer i Ny-England. God Havn, Fiskeri,
Skotøjsfabrikker. (1910) 7338 Indb.
N. H. J.
Marbod (Maroboduus), Konge over
Markomannerne, tilbragte i sin Ungdom nogle
Aar i Rom under Kejser Augustus’ Regering og
erhvervede derved Kendskab til de rom.
Statsindretninger. Efter at være vendt tilbage og
bleven Konge over sit Folk søgte han at
organisere en stærk og mægtig Stat. Han fik
Markomannerne til at trække længere mod Ø., fra
Egnen om Main til ind i Böhmen, og stiftede
der et omfattende Statsforbund, hvori fl. af de
omboende Folk optoges. Det ventede
Sammenstød med Romerne udeblev, da Tiberius, som
af Augustus var sendt imod ham, maatte
indstille Fjendtlighederne p. Gr. a. Opstand i
Pannonien (6. e. Kr.). Under de senere Krige
mellem Romerne og de vestgermanske Folk søgte
M. at holde sig neutral, men vakte derved Uvilje
hos Cheruskerne, som lededes af Arminius. M.
blev overvunden i et Slag (17) og paakaldte
forgæves Romernes Bistand. Aaret efter blev
han ved en Opstand fordreven fra sit Land og
søgte Tilflugt hos Romerne, der gav ham
Opholdssted i Ravenna, hvor han tilbragte de
sidste 18 Aar af sit Liv.
H. H. R.
Marbot [mar’bo], Jean Baptiste
Antoine Marcellin, Baron, fr. General, f.
1782, d. 1854. M. tilhørte en gl fr. Adelsslægt,
der i fl. Generationer havde tjent Frankrig som
dygtige Officerer. Han deltog i de fleste af
Napoleon’s Felttog, knyttet til de forsk. Marskallers
Stabe. 1812 førte han som Oberst sit Regiment
med stor Dygtighed. Under Kejserdømmet i de
100 Dage udnævnte Napoleon ham til
Brigadegeneral, i hvilken Egenskab han deltog i Slaget
ved Waterloo. Som proskriberet levede han i
Belgien til 1819, da han fik Lov at vende
tilbage. Efter Junirevolutionen knyttedes han nøje
til Hertugen af Orléans, der betroede ham sin
Søns milit. Opdragelse. M. ledsagede som
Adjutant Tronfølgeren ved Antwerpens Belejring
1832 og fulgte ham senere til Algier i Aarene
1835, 1839 og 1840. Disse Felttog skaffede ham
Generalløjtnantstitelen og Sæde i
Pairskammeret (1845). M. har skrevet forsk. milit. Værker,
og hans Familie har 1890 udg. hans i hans
sidste Leveaar nedskrevne interessante Memoirer,
der vakte en meget stor Opsigt i Frankrig, hvor
de i Løbet af et Par Aar udkom i nogle og tyve
Opl. (dansk Oversættelse ved A. Lobedanz 1895).
(A. T. L.) E. C.
Marburg [’ma.rbork], i preuss. Provins
Hessen-Nassau i Regeringsdistriktet Kassel ved
Rhinens Biflod Lahn og ved Jernbanelinien
Frankfurt—Kassel, (1919) 23009 Indb., hvoraf
2000 Katolikker. M. ligger paa Terrasserne af
en Bjergryg, for største Delen paa højre Bred
af Floden, medens en mindre Del (Forstaden
Weidenhausen og Jernbanegaarden) ligger paa
venstre Bred og er forbunden med førstnævnte
ved tre Broer. I Byen, der i det indre har et
gammeldags Præg, findes tre evangeliske og en
kat. Kirke samt en Synagoge. Bl. disse nævnes
M.’s mest betydelige arkitektoniske
Mindesmærke, den af den tyske Ridderorden 1235—83
byggede, 1850—67 restaurerede Elisabeth-Kirke i
tidlig-gotisk Stil; her findes den hellige
Elisabeth’s Grav, ligesom mange hessiske Landgrever
ligger begravet i Kirken. Af verdslige
Bygninger er den betydeligste Slottet, der ligger paa
Toppen af ovenn. Bjergryg. Det er bygget i 13.
Aarh., indeslutter det hessiske Landsarkiv med
vigtige Dokumenter om Abbediet Fulda og har
efter Marienburg den prægtigste Riddersal (36
m lang) i Tyskland. I Oktbr 1529 afholdtes her
Religionsmødet mellem Luther og Zwingli. M.
er Sædet for en Landret, en Amtsret og har
det første protestantiske, 1527 grundlagte Univ.
(Philippsuniversität; 1919—20: 4000 Studenter)
med et Bibliotek (1921: 310000 Bd) og et
Observatorium; endvidere findes et kgl. Gymnasium,
en Realskole, en Landbrugsskole. Industrien
beskæftiger sig med Lervarefabrikation, Jern- og
Tinstøberi, Skotøjs- og Maskinfabrikation. I den
smukke Omegn findes Udsigtspunktet
Spiegelslust med Kejser-Vilhelms-Taarnet (1890), fl.
Slotsruiner samt Flækken Manhach med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
