Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manu - Manual (Orgel) - Manual (i Bogholderi) - Manualakter - Manuarium jus - Manubrium - Manubrium - manuducere - manuel - Manuel (byzantinske Kejsere) - Manuel II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved sine Spægelser Datteren Iḍā (»Offerdrik«),
med ell. ved hvem han frembragte Afkom, som
igen befolkede Jorden. M. havde en Tyr, hvis
Brøl dræbte Asura’er o. a. Fjender; Asura’erne
fik Lov at ofre den; men dens Stemme gik saa
ind i M.’s Hustru; hende fik de ogsaa Lov at ofre
(efter andre blev hun reddet ved Indra’s
Mellemkomst); saa gik Stemmen ind i M.’s
Offerredskaber, og derfra kunde Asura’erne ikke
fordrive den. — VIII—XIV) er fremtidige. —
»M.’s Hustru« hedder Manāyī ell.
Manāvī. — Ordet M. er identisk med vort »Mand«
(ɔ: mann); at sammenstille det med Minos
og Minotaurus synes f. T. at anses for
ulovligt; den alm. Betegnelse paa Sanskrit for
»Menneske« er afledet af Biformen Manus.
(S. S.). D. A.
Manual (af lat. manus, Haand), paa Orgelet
det eller de Klaviaturer, der spilles med
Hænderne, i Modsætning til Pedalen, der spilles
med Fødderne. Se Orgel.
S. L.
Manual, i Bogholderi en sjældnere anvendt
Betegnelse for Dagbog ell. Kladde.
Manualakter, Haandakter, i tysk Proces
Betegnelse for saadanne skriftlige Meddelelser,
Beviser o. l., som en Sagfører i Anledning af en
paatænkt ell. begyndt Proces modtager af sin
Klient. Sagføreren kan nægte at tilbagelevere
dem til Klienten, saa længe denne ikke har
betalt ham hans Tilgodehavende.
E. T.
Manuarium jus (lat.), Næveret.
Manubrium (anat.), se Brystbenet.
Manubrium (lat.), Knappen paa
Registertrækkene i Orgelet.
manuducere (lat.: »føre ved Haanden«), ɔ:
privat at vejlede de Studerende, er en
Virksomhed, som i særlig Grad har udfoldet sig
ved de nordiske Universiteter og øvrige højere
Læreanstalter, mindst i Sverige, mest i Kbhvn.
Manuduktionens Eksistensberettigelse er given
af to Grunde, dels fordi adskillige Studerende
har Vanskelighed ved at finde sig til Rette
under Studiet, dels fordi Anstalternes Docenter
vanskelig har Tid og Lejlighed til at tage sig
af de enkelte, men maa undervise efter den
for Anstalten gældende Plan, som atter er
anlagt efter en normal Studietid.
Manuduktørens Opgave bliver da den at tage sig af
den enkelte Studerende og hjælpe ham frem
til at følge Anstaltens Studieplan ell. —
saafremt den Studerende har gennemgaaet det
forordnede Pensum — at lette ham Tilegnelsen
af det. Undertiden overtager Manuduktøren
ogsaa Privatdocentens Rolle, naar vedk. Anstalts
Lærere nemlig er for faatallige til at
gennemgaa det hele. Pensum ell. samtlige praktiske
Prøver, og i ganske enkelte, mere forviklede
Tilfælde, for Eksempel ved det juridiske
Fakultet under Kjøbenhavns Universitet er
der ligefrem officielt ansatte Manuduktører.
En Fare følger altid med
Manuduktionen, nemlig den at hindre et selvstændigt
Studium hos Manuducenten, navnlig hvis
Manuduktøren ikke har Blik for den enkelte
Manuducents Anlæg og Mangler, men i det store
og hele maa Manuduktionen siges at være til
Gavn baade for Læreanstalterne og for de
Studerende. Det er i Alm. yngre Kandidater, som
m., men da de sædvanlig tillige har anden
Beskæftigelse, ja ofte giver Manuduktion som
Bibeskæftigelse, er det umuligt at faa et statistisk
Opgør over Manuduktørernes Antal og Fag.
A. Th. J.
manuel (af lat. manus, Haand), hvad der sker
med Haanden; m. Arbejde, m. Færdighed o. s. v.
Manuel, byzantinske Kejsere.
1) M. I Komnenos, yngre Søn og
Efterfølger af Johannes II, regerede 1143—80. Under
det 2. Korstog, som fandt Sted i Beg. af hans
Regering, indtog han en noget tvetydig
Holdning og maatte samtidig værge sine gr. Lande
mod normanniske Angreb. Efter 1149 at have
erobret Korfu fra Normannerne kunde han gaa
angrebsvis til Værks i Italien, hvor han besatte
Ancona. Da Venetianerne, som han tidligere
havde begunstiget, blev forstemte over disse
Planer, sluttede han 1155 Forbund med Genua,
men havde dog i de flg. Aar Uheld med sig i
Italien. Snart fik dog hans vidtsvævende Planer
om at skaffe sig en Magtstilling i Europa
Næring ved Stridighederne om Pavestolen og
Kampen mellem Frederik Barbarossa og de
lombardiske Stæder. Han støttede saavel disse
som Pave Alexander III; ja han lovede endog
at anerkende Paven som den gr. Kirkes
Overhoved, hvis han vilde krone ham som rom.
Kejser, men det vilde Alexander III ikke gaa
ind paa. M. førte ogsaa heldige Kampe mod
Serberne og Ungarerne; men en Krig mod
Venedig, foranlediget ved Stridligheder mellem de
ital. Købmænd i Konstantinopel (1171—75), gik
uheldig for ham, og mod Tyrkerne i Ikonion
led han 1176 et stort Nederlag ved
Myriokefalon. M.’s energiske Forsøg paa at hæve sit
Riges politiske Magt fik ingen Bet. for
Fremtiden.
2) M. II Palæologos, yngre Søn og
Efterfølger af Johannes V, regerede 1391—1425.
Under hele hans Regering truedes Riget af
Osmannernes Angreb. Han søgte Hjælp hos Kong
Sigismund af Ungarn; men da denne blev slaaet
ved Nikopolis (1396), kom Konstantinopel i stor
Fare. Osmannerne søgte tillige at drage Fordel
af Stridighederne i Kejserslægten og støttede
M.’s Brodersøn, Tronprætendenten Johannes
(VII). M. udsonede sig da med ham og tog ham
til Medregent samt betroede ham Rigsstyrelsen,
medens han selv rejste om i Europa for at
søge Hjælp (1399—1403). Rejsen bragte vel intet
Resultat, men Mongolerne havde imidlertid
bortledt Faren, og Sultan Bajesid var bleven
slaaet af dem, ved Angora (1402). M. fik da
nogen Frist, saa at han kunde arbejde paa at
forbedre Rigets Tilstand; han havde ogsaa
betydelig Gavn af Tronstridigheder bl.
Osmannerne. Men Krigen begyndte igen; 1422
belejrede Sultan Murad II Konstantinopel og
hærgede Aaret efter Morea. M. opnaaede dog Fred
1424. Han døde 1425.
H. H. R.
Manuel II [ma’nuæ£], Portugals sidste Konge
(1908—10), f. 15. Novbr 1889, yngre Søn af Kong
Karl I, tiltraadte Regeringen 1. Febr 1908 ved
hans Faders og ældre Broders Mord; han blev
ved denne Lejlighed selv saaret. Hans Faders
farlige Raadgiver Franco tog straks sin Afsked
og flygtede til Udlandet, hvorefter hans
Tvangsforholdsregler ophævedes. M.’s hele
Regeringstid optoges af politiske Partikampe, og 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
