Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mantova - Mantova-Kors - Mantra - Mantshuriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fæstningens Kommandantskab. Byen driver Væveri,
Garveri, Saltraffinaderi og en Smule Handel;
den staar i Jernbaneforbindelse med Verona,
Medena og Cremona, og en Kanal, der løber
gennem Byen, danner en Slags Havn. De
vigtigste Enkeltheder i Befæstningssystemet er mod
V. Udenværket Pradella, mod S. den befæstede
Ø Cerese, Fortet Pietola og Udenværket
Miglioretto med en beskyttet Lejr og et stort
Sluseværk til at sætte Omegnen under Vand; N. f.
Byen ligger Citadellet di Porto, der beskytter
Forstaden Borgo di Fortezza, til hvilken der
over Søen fører en 436 m lang Dæmning,
Argine Mulino; paa lgn. Vis forsvares den østlige
Forstad Borgo di San Giorgio, hvortil en 853
m lang Stenbro fører, af Fortet San Giorgio.
M.’s Beliggenhed maatte, tidlig vise sig
gunstig for Anlægget af en By. Etruskerne
nedsatte sig her og udgjorde endnu paa Plinius’
Tid Hovedmassen af Befolkningen. Under den
galliske Invasion satte Cenomanerne sig fast i
M., der nu ikke omtales før i Beg. af
Kejsertiden, og da er det Virgil’s Navn, der kaster
Glans over hans Fødeby. Senere, da
Barbarerne brød ind i Italien, kom M. til at spille en
stor strategisk Rolle. Den erobredes af
Longobarderne, senere af Karl den Store, der
befæstede den stærkt, og som kejserligt Len stod
den under forsk. Familier indtil 1115, da den
fik Rettigheder som Fristad. 1167 gik den med
til det lombardiske Stadforbund. Fra 1268 er
den en Tid lang Bytte for Uroligheder og
Borgerkrig, indtil Luigi Gonzaga 1329 efter
Rinaldo Buonacolsi’s Mord bliver Grundlæggeren
af Gonzaga’ernes Dynasti, der regerede i M. til
1708. Luigi Gonzaga modtog M. som Len af
Kejser Ludvig, og 1433 ophøjedes Familien til
markgrevelig, 1530 til hertugelig Værdighed.
Under den første Halvdel af Familien Gonzaga’s
Regeringstid naaede M. under dygtige og
kunstelskende Fyrster som Giovanni Francesco I
(1394—1444) og Giovanni Francesco II
(1466—1519) at blive et ikke uvigtigt Centrum for ital.
Kunst og Litt. 1627 uddøde Hovedlinien, og de
nærmeste Arvinger var Karl af Nevers og
Ferdinand II af Guastalla. Kejser Ferdinand II
vilde nu udøve sin Lensherreret over M.,
indtil han havde afgjort Arvespørgsmaalet; men
Karl søgte og fik Hjælp hos Frankrig og
Venezia, og nu opstod den mantuanske
Arvefølgekrig. I Beg. sejrede Kejseren, og
M. indtoges og plyndredes, men da Svenskerne
gik sejrrig frem i Nordtyskland, maatte
Kejseren drage sine Tropper bort og slutte Forlig
i Regensburg (1630) og i Chierasco (1631), ved
hvilken han anerkendte Karl som Hertug af
M. og af Familiens andet store Len,
Montferrat. Da Familien uddøde 1708, indlemmedes
M. i den østerr. Prov. Lombardiet. 1796
belejredes M. af Franskmændene, og 2. Febr 1797
overgav den sig under Wurmser, hvorpaa den
indlemmedes i den cisalpinske Republik.
Maj—Juli 1799 belejredes M. af den østerr. General
Kray, og efter et 4 Dages Bombardement
overgav den sig; men ved Freden i Lunéville 1801
kom den tilbage til den cisalpinske Republik.
1805 kom M. til Kongeriget Italien, 1814 til
Østerrig, og 1866 maatte dette Land afstaa M.
til det ny Kongerige Italien. (Litt.: D’Arco,
Storia di M. [7 Bd, Mantua 1871—74]).
(H. P. S.). C. A.
Mantova-Kors (Mantua-K.) har en Del
Lighed med Skt-Georgs-Korset, idet Armene
paa begge er bredere mod Kanterne end mod
Midten, men paa M. er Sidelinierne mere buede
end paa Skt-Georgs-Korset (se Kors, Fig. 1,
Nr 10).
V. S.
Mantra (Sanskr.), »et udtænkt Middel«.
Særlig bruges det: 1) I Veda-Hymnerne om selve
Hymnen som opfundet af Digteren. 2) Om
Veda-Hymnerne ell. de egentlige Veda-Tekster
(saṃhitā) i Modsætning til Brāhmaṅa’erne;
Max Müller bruger det om de formentlig yngre
skolemæssigt fabrikerede Hymner i Modsætning
til de formentlig ældre af digterisk Inspiration
fremgaaede; men denne Adskillelse stemmer
aldeles ikke med indisk Sprogbrug og bliver
desuden let subjektiv og vilkaarlig. 3) Om de
Skriftsteder, som ledsagede de enkelte
Offerhandlinger. 4) Da Offeret (se indisk
Religion) i Grunden er en Slags Trolddom, bruges
M. ogsaa om enhver Trylleformel, f. Eks. til
at gøre sig Guder o. a. overmenneskelige
Væsener underdanige; at neutralisere Gift; at
forvandle en alm. Genstand (f. Eks. en Pil ell.
et Græsstraa) til et »himmelsk Vaaben«,
hvormed der kunde udrettes det mest
overordentlige (der maatte ogsaa en særlig M. til for at
tage det tilbage, naar det ikke skulde virke
længere); til Eksorcisme og til at fordrive
Sygdomme, hvilke (til Trods for Læren om
Karman) skyldes Dæmoner; M. staar her Side
om Side med Trylledrikke (rasa), Lægeurter
ell. Medicin af Urter (aushadha),
Klenodier og Amuletter (maṇi). Selve
Atharvaveda bestaar for en stor Del af saadanne
Trylleformler. 5) I Hinduismen er M. vedk.
Sekts Løsen, som Guru’en meddeler de ny
Medlemmer ved Optagelsen, og som de skal
holde hemmelig, og som i sig selv har en
frelsende Kraft (se Guru og Daṇḍin). —
Endelig bruges M. om en, navnlig hemmelig,
Raadslagning, en af en saadan ell. i det hele taget
af en Overvejelse fremgaaet Plan, Beslutning
ell. Raad (deraf mantrin, en Konges
Raadgiver, Minister).
(S. S.). D. A.
Mantshuriet [-tsju-] (Mandshuriet,
Manchuriet), kin. Biland, adskilles mod N. ved
Floderne Argun og Amur fra Sibirien, mod Ø.
ved Ussuri fra Sibirien, ved Tumen og Jalu
fra Korea. Mod S. begrænses M. af
Korea-Bugten og Liaotung-Bugten, mod V. af Petshili
og Mongoliet. Arealet beløber sig til 942000 km2
med en Befolkning, der angives til 12,7 Mill.,
der fordeler sig som følger paa de 3
Provinser, hvori M. deles:
| km2 | Mill. Indb. | Indb. pr km2 | |
| Fengtien | 145000 | 5,8 | 40 |
| Kirin | 272000 | 5,3 | 20 |
| Holungkiang | 525000 | 1,6 | 3 |
| Mantshuriet | 942000 | 12,7 | 14 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
