Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 536 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mangfoldiggørelsesapparater - Mangifera - Mangin, Arthur - Mangin, Charles Marie Emmanuel - Mangischlak - Mangit - Mangkassar (By)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paahængslet tilsvarende Ramme, paa hvis
mod Underlaget vendende Inderside findes
en Udskæring til Optagelse af en
Metalramme, der tjener til Indspænding af det
Vokspapir (Stencil), paa hvilket det, der
skal mangfoldiggøres, skrives paa en
Skrivemaskine, hvis Farvebaand forinden fjernes.
Det beskrevne Vokspapir indspændes derefter
i Rammen, hvorefter et passende Lag hertil
egnet tykflydende Farve fordeles over
Vokspapiret ved en Kautsjukrulle. Papirsarkene
anbringes enkeltvis paa Underlaget. Rammen
føres ned, og Aftrykket tages derefter, ved at
Kautsjukrullen med en jævn Bevægelse føres
henover Vokspapiret, der beskyttes af et foran
dette indsat Stykke Silkegaze.

Af mere kompliceret Konstruktion er de af
navnlig amer. og eng. Fabrikker fremstillede
roterende M. Fremgangsmaaden ved
Fremstillingen af selve Chablonen er den
samme som foran beskreven, men denne
anbringes og fastholdes ved særlige Midler paa een ell.
bo Cylindre, der omdrejes ved et Haandsving.
Papirsarkene lægges i en Stabel, og ved
fortsat Omdrejning af Haandsvinget aftages nu
automatisk Arkene eet efter eet, føres frem
mellem Cylindren ell. den underste af Cylindrene
og en Modtryksvalse, hvorved Paatrykningen
sker, og aflægges automatisk paa et
Aflæggebord. Indfarvningen sker ligeledes automatisk,
og Oplagets Størrelse kan stedse kontroleres
ved et i Forbindelse med Apparatet værende
Tælleværk. Disse M. arbejder meget hurtigt og
egner sig ogsaa til Mangfoldiggørelse af
Tegninger, Skemaer o. l. Se tillige Hektograf.
R. Jørgensen.

Mangifera Burm., Slægt af Anacardiaceæ,
stedsegrønne Træer med lancetdannede,
læderagtige Blade og smaa Blomster i en stor Top.
De har 5, 4 ell. kun 1 frugtbar Støvdrager og
1 Frugtblad. Frugten er en nyre- ell. ægformet
Stenfrugt, hvis Stilk ikke som hos Anacardium
er opsvulmet. 27 Arter i Ostindien og det
malajiske Arkipel. M. indica L., Mangotræ,
Ægte Mangostan (se Fig.), er udbredt i alle
tropiske Lande. Det er et 12 m højt Træ med
store, paa Oversiden blaagrønne og paa
Undersiden lyst gulgrønne Blade. De gule Frugter
(Mango) er mindst saa store som Gaaseæg
og indeholder Sukker og Citronsyre; de spises
meget alm. i Troperne, men overdreven Nydelse
skal kunne fremkalde Hudsygdomme. Til
Eksport syltes de. Frøene spises ogsaa. Frugterne
af M. laurina Bl. (Java) bliver saa store som
Blommer; de spises ogsaa.
A. M.

Mangotræ. Blomstrende Gren, Blomst og Frugt (formindsket stærkt).

Mangin [mã’зæ], Arthur, fr. Forf.
(1824—87), skrev almenfattelig om
Naturvidenskaberne, bl. a. flg. Værker: Voyage scientifique
autour de ma chambre (1862), Les mystères de
l’océan (1864), L’air et le monde aérien (1865),
Pragtværket Les jardins (1867), Pierres et
métaux (1871) og L’homme et la bête (1873).
S. Ms.

Mangin [mã’зæ], Charles Marie
Emmanuel, fr. General, f. i Saarburg 1866, blev
Officer 1888 og tjente 1889—1913 næsten
udelukkende i Kolonierne; han gjorde sig her
bekendt som en tapper Soldat, der bl. a. deltog
i Marchand’s berømte Ekspedition til Fachoda
(1898). 1913 kæmpede han i Marokko og
udnævntes s. A. til Brigadegeneral. Kort efter
Verdenskrigens Udbrud blev M.
Divisionsgeneral, udmærkede sig i 1. Marneslag og senere
særlig ved Verdun (1916), hvor han avancerede
til Korpschef og Arméfører. 1917 havde han
en kort Tid ingen Kommando p. Gr. a. politiske
Intriger, men viste sig 1918 som en glimrende
Fører for 10. Armé. M. er nu Medlem af
»Øverste Krigsraad« og Generalinspektør for
Kolonialtropperne. Har skrevet et bekendt Værk
Force noire (1910).
E. C.

Mangischlak, Halvø paa Østkysten af det
kaspiske Hav. Mod N. skærer Koschak-Bugten
og Kaidak-Bugten (Kara-su) sig ind og afskærer
Halvøen Busatschi fra M. Klimaet er meget
tørt, og den stenede Jordbund er derfor fattig
paa Plantevækst. Rindende Vand mangler. To
lave (125 m høje) Bjergkæder Ak-Tau og
Kara-Tau strækker sig gennem Halvøen fra SØ. til
NV., og i Lavningen mellem dem findes
Kulgruber. M. danner et Distrikt i den
transkaspiske Provins med 40000 Indb., hvoraf 36000
Kirgiser, 4000 Tyrkmener af Jomudernes
Stamme. Hovedstad er Fort Aleksandrovsk,
der ligger paa den yderste Spids af Halvøen,
en ubetydelig Handelsplads.
M. V.

Mangit, mongolsk Stamme, som skal være
overflyttet af Djengis-Chan til Bredderne af
Amudarja. Den Fyrsteslægt, som hersker i
Buchara fra 1784, stammer fra M.
V. S.

Mangkassar (Makassar), Havnestad paa
Celebes, Hovedstad for Residentskabet M.,
ligger paa den sydvestlige Halvø paa højre Bred
af Floden Gova’s Munding og har 20000 Indb.
Byen bestaar af den holl. By, Vlardingen,
og den malajiske By, der væsentlig dannes af
en smal, 1 km lang Gade langs med
Strandbredden. Den holl. By har et Fort, en Kirke,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>