Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandelsten - Mandelsten - Mandelsyre - Mandelsæbe - Mandeltræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofte ogsaa i Størrelse ligner Mandler. Disse
»Mandler« har fra først af været Hulrum,
dannede af Dampblærer, der indesluttedes i den
størknende Lavamasse; da denne ofte lige til
sin fuldkomne Størkning har været i nogen
Bevægelse, er Blærerne derved jævnlig blevne
fladtrykte. Gennemsivende Vand har senere
udfyldt Blærerummene ved i dem at udskille
forsk. Mineraler (Kalkspat, Zeolitter o. a.).
Forsk. Eruptivbjergarter kan optræde i
M.-Form; hyppigst træffer man denne hos de
mørke, jernrige Overfladeeruptiver (Basalt-M.,
Diabas-M., Melafyr-M.).
(N. V. U.). O. B. B.
Mandelsten kaldes de ved
Mandelbetændelse (Angina) forekommende »Pletters«
Omdannelse til forkalkede Masser, der af og til ses
siddende i Mandlernes smaa Hulheder.
(A. F.). J. M.
Mandelsyre, Fenylglykolsyre, C3H5 .
CH (OH) . COOH, faas ved Ophedning af
Amygdalin med Saltsyre og syntetisk ved Forsæbning
af Benzaldehydcyanhydrin, C6H5 . CH(OH)CN.
M. danner glinsende Krystaller, der smelter ved
133° og er temmelig letopløselige i Vand; den
eksisterer i fl. optisk isomere Former; i
Henseende til Konstitution er den analog med
Gæringsmælkesyren og giver ligesom denne ved
Iltning Myresyre (foruden Benzoësyre); ved
Reduktion med Jodbrinte giver M.
Fenyleddikesyre. M. finder nogen Anvendelse i Medicinen,
dels som et Kondensationsprodukt med
Fenitidin (Amygdofenin) imod Leddegigt, dels som
et Antipyrinsalt (Tussol) mod Kighoste.
(O. C.) R. K.
Mandelsæbe, 1) en med Mandelolie tilsat
blød, hvid Toiletsæbe; 2) Toiletsæbe, som er
parfumeret med Bittermandelolie ell.
Nitrobenzol.
K. M.
Mandeltræ (Amyadalus L.), Slægt af
Mandelfamilien, smaa Træer ell. Buske med
lancetdannede og savtakkede Blade, der er
sammenfoldede i Knoplejet. Blomsterne sidder 2—3
sammen og kommer ofte frem før Løvspringet;
de har rosafarvet Krone. Frugten har tørt og
haaret Kød; Stenen er furet og grubet;
undertiden indeholder den to Frø (»Filippine«). Alm.
M. (A. communis L.) bliver 6—8 m højt og har
c. 15 cm lange Blade. De graagrønne Frugters
Kød løsner sig ved Modenheden temmelig let
fra Stenen; denne bestaar af to Lag, der er
skilte ad ved et Netværk af Karstrenge. Hos en
Gruppe Sorter (A. fragilis Dec.) er det yderste
Lag tyndt og temmelig let at knække;
Frugterne kaldes Krakmandler. M. stammer
sandsynligvis fra Syrien og Lilleasien, hvorfra
det allerede meget tidlig udbredtes mod V. I
andet Aarh. f. Kr. kom Frugterne til Rom under
Navn af »Græske Nødder«. Nu om Stunder
dyrkes Træet især i Italien, Spanien og det sydlige
Frankrig i store Plantager ell. Alleer; et Træ
giver aarlig omtrent 25 kg Frugter. Desuden
forekommer M. vildt i hele
Middelhavsomraadet og længere Ø. paa i Asien. Det varierer i
vild Tilstand med søde og bitre Frø (Kim),
men de to Varieteter adskilles i Ydre ikke
sikkert fra hinanden; Træet med bitre Mandler
har dog, ofte mørkere farvede Blomster og
mangler Kirtler paa Bladstilkene. Begge
Former kendtes allerede i Oldtiden. De søde
Mandler anvendes til Spisning og til Fremstilling af
Mandelolie (s. d.); de bitre tjener
væsentlig til Fabrikation af Bittermandelvand.
Baade i Danmark og Norge kan M. dyrkes; ved
Norges sydøstlige Kyst kan det i nogenlunde
gunstige Sommere give moden Frugt; det findes
ofte som fritstaaende Kronetræ.
Mandelbusk, Dværgmandel (A. nana L.),
bliver omtr. 1 m høj; dens Blomster har en mere
rørformet Blomsterbund. Dværgmandlen
dyrkes som Prydbusk alm. i Haver, ogsaa i
Danmark og Norge (nordligste Sted 67° 56′), hvor
den holder sig uden Dækning. Den er i vild
Tilstand udbredt fra Ungarn til Østsibirien.
A. M.
Mandel kan paa særlig varm Vokseplads
naa at sætte Frugt, men den bliver ikke moden
og kun A. nana, med smaa rosenrøde Blomster
før Løvspring, har Værd som Prydbusk. Denne
formeres let ved Rodskud.
(L. H.). P. F.
 |
| Fig. 1. Mandeltræ. Blomstrende Gren. |
 |
| Fig. 2. Blomst, gennemskaaren paa langs. |
 |
| Fig. 3. Til højre Frø, til venstre Kim med nedad vendt Rod. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
