Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manddrab - mande - Mandebod - Mandehul - Mandel (Frugten af Mandeltræet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følge, selv om denne ikke var tilsigtet ell. paa
anden Maade indbefattet under
Gerningsmandens Forsæt. Denne Regel indskrænkede Frd.
1833 til at gælde, hvor Voldshandlingen var
overlagt og Døden i det mindste havde kunnet
forudses som noget, der lettelig vilde indtræde.
Her var Straffen altsaa, ligesom hvor Døden
var tilsigtet, Livsstraf, medens den i andre
Tilfælde af forsætlig Vold, der medførte Døden,
sattes væsentlig lavere, om end langt fra saa
lavt som for uagtsomt Drab. I øvrigt gav Frd.
1833 navnlig ny Regler om de kvalificerede
Former af Drab, om hvilke der siden D. L.
var udkommet fl. særskilte Bestemmelser. Om
den nu gældende Ret, se ovf.
P. J. J.
mande (Søv.), bemande, anvendes i
Udtrykkene m. Ræer og m. Vant, der i
Sejlrejsningernes Tid var en Maade at gøre Honnør paa,
og som bestod i, at Besætningen anbragtes
staaende paa Ræerne ell. i Vantene og
svingede med Huerne under Hurraraaben, naar
den, for hvem Honnøren blev afgivet, passerede
forbi.
C. B-h.
Mandebod kaldtes i ældre dansk Ret den
Bod, som i Tilfælde af Drab af Drabsmanden
og hans Frænder betaltes til den dræbtes Slægt.
M. kunde kræves udredet ved ethvert Drab,
ogsaa ved Drab begaaet af Vaade ell. i
Nødværge, men det var ingenlunde saaledes, at
Manddraberen altid havde Adgang til at slippe
med Bod. Om de nærmere Betingelser, under
hvilke der blev Spørgsmaal derom, henvises til
Manddrab. Medens M.’s Størrelse baade
efter tysk og nordisk Ret ellers steg og faldt
efter den Samfundsklasse, den dræbte tilhørte,
fordi M. repræsenterede hans »Værdi«,
herskede der i Danmark i denne Retning en
mærkelig Lighed, idet M. var den samme for alle
fri Mænd; opr. var der dog kun halv M. for
Drab paa frigivne, men ogsaa den Forskel
forsvandt med Tiden. Det var dog almindeligt, at
der ved Siden af M. ydedes en Overbod
(Gørsum), og denne voksede sædvanlig med den
dræbtes Anseelse. M. var i de forsk. Retsomraader
af forsk. Størrelse: i Skaane og Sjælland 15
Mk. Sølv, i Jylland og Fyn 3 Gange 18 Mk.
Penge ell. 18 Mk. Sølv; den sidstnævnte Regel
kom senere til at gælde for hele Riget, Reces
1537, D. L. 6—6—11. De nævnte Satser havde
dog kun fuld Bet., hvor der som ved
Vaadesdrab tilkom Manddraberen en Ret til at sone
Drabet ved Bod. Ellers angav de kun Grænsen
for, hvad der under Trusel om Fredløshed
kunde afkræves Drabsmanden, medens de ikke
udelukkede, at den dræbtes Slægt som
Betingelse for at indgaa Forlig stillede
videregaaende Krav. M. skulde udredes i 3 Terminer
med 4 Maaneders Mellemrum, hver Gang med
1/3, ell., som den hed, Sal. Første Sal skulde
Drabsmanden selv betale, men til Dækning af
de resterende 2/3 kunde han kræve Bidrag
(Stud) hos sine Frænder, nemlig; hos
Fædrenefrænder til den ene og hos Mødrenefrænder til
den anden Tredjedel. Bestræbelserne for at faa
disse Slægtsbidrag afskaffede, saa at M. helt
kom til at hvile paa Drabsmanden, mislykkedes
i lang Tid, og endnu i Reces 1537 Art. 7 klages
der over, at Manddraberens uskyldige Slægt,
ja endog Barnet i Vuggen maatte give Penge
til M. Først D. L. gennemfører endelig den
Ordning, at M. udredes af Manddraberen alene.
M. fordeltes med 1/3 af hver Sal til den
dræbtes nærmeste Slægtning, den saakaldte
Eftermaalsmand (i Sjælland tilfaldt denne Tredjedel
dog Arvingerne i Forening), 1/3 til hans
fædrene og 1/3 til hans mødrene Frænder. Naar
alt var betalt, maatte den dræbtes Slægt
aflægge »Trygded«, hvorved den lovede ikke at
tage Hævn, men kunde forinden forlange, at
Drabsmanden og hans Slægt aflagde »Jævnets
Ed« paa, at de vilde have taget mod samme
Bod, om de havde været i Modpartiets Sted.
Iflg. D. L. blev der kun Spørgsmaal om M. i
nogle særlige Tilfælde, men udtrykkelig
ophævedes Bestemmelserne om den først ved
Straffel. af 10. Febr 1866 §§ 308 og 309. Samme
Lovs § 302, hvorefter den, der paa strafbar
Maade dræber en anden, kan tilpligtes at give
visse nærpaarørende en Erstatning for Tab af
Forsørger, har nogen Lighed med M. For
Norges Vedk. se Saktal.
(Ludv. H.). P. J. J.
Mandehul kaldes den Aabning paa en
Dampkedel, gennem hvilken en Mand kan gaa ned
i Kedlen for at rense og efterse den. Hullet er
ovalt, dets mindste Vidde, som paa en
cylindrisk Kedel bør lægges i Kedlens
Længderetning, er 290—315 mm, den største er 370—400
mm. Kedlen svækkes ved det store Hul og maa
derfor forstærkes enten med en Smedejerns Karm
ell. med en udvendig ell. indvendig til Kedlen
paanittet Smedejernsring. Laaget,
Mandehulsdækslet, bliver ved den sidstnævnte
Konstruktion, som er den ældste, sat inden i
Kedlen og trykkes af Dampen op mod Hullets
Rand. For øvrigt spændes det fast ved Terser,
2 Bøjler, gennem hvilke der er stukket Skruer.
Tæthed faas ved en tyk, blød Pakning,
Mandehulssnoren. Naar der bruges
Smedejernskarm, har denne saavel som Dækslet plane
afhøvlede Flader, der spændes sammen med
Bolte og med Pakning imellem paa sædvanlig
Maade. De første Karme fremstilledes af
Støbejern, men dette er fuldstændig forladt, da selv
meget svære Karme let springer, fordi der er
for stor Forskel i Elasticitet og Stivhed mellem
den støbte Karms og Kedelpladernes Materiale.
S. C. B.
Mandel, Frugten af Mandeltræet, kommer i
Handelen efter at være befriet for Frugtkødet
og Skallen; kun Krakmandler, der har en
tynd, skør og rynket Skal, beholder denne. Man
skelner i øvrigt mellem bitre og søde M.,
der begge udmærker sig ved deres store
Indhold af Olie (c. 50 %) (se Mandelolie),
der udvindes ved Presning. Resterne fra
Presning af søde M. anvendes under Navn af
Mandelklid som Toiletmiddel til Blødgøring af
Huden. Ogsaa af bitre M., der oftest indeholder
noget mindre fed Olie, udvindes denne, og
Presseresterne benyttes derefter til
Fremstilling af Benzaldehyd og
Bittermandelvand. Ved Udseendet kan bitre og søde
M. ikke skelnes fra hinanden, men førstnævnte
er karakteriserede ved deres Indhold af
Amygdalin. P. Gr. a. M.’s Indhold af
Emulsin egner de sig særlig til Fremstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
