Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mancini, Pasquale Stanislao - Manciniltræ - mancipatio - mancipium - manco - Mand (Menneske) - Mand (Troskab og Tjeneste) - Mand - Manda - Mandag - Mandal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagfører og senere Prof. i Neapel, valgtes 1848 til
Deputeretkamret og foreslog efter Statskuppet
15. Maj at erklære Huset Bourbon for at have
forbrudt Tronen ved denne Voldsdaad. Han
maatte derfor flygte til Sardinien, hvor han
1857 blev Prof. i Folkeret ved Turins Univ. og
tillige vandt Ry som Sagfører. 1860 valgtes han
til Deputeretkamret og stemte som Medlem af
Venstre imod Savojens og Nizzas Afstaaelse. I
Efteraaret sendtes han til Neapel for at
medvirke ved Syditaliens ny Ordning, og siden 1861
havde han uafbrudt Sæde i det ital.
Deputeretkammer. 1872 blev han Prof. i Rom. I Marts
1862 var han i 4 Uger Undervisningsminister
under Rattazzi, og i en Rk. Aar var han
Venstres mest veltalende Ordfører, særlig skarp
imod Præsteskabet. Marts 1876—Marts 1878 var
han Justits- og Maj 1881—Juni 1885
Udenrigsminister under Depretis. I den første Stilling
søgte han forgæves at faa Dødsstraffen
afskaffet (stillede allerede 1865 Forslag derom), og i
den sidste viste han særlig Iver for at udvikle
Italiens Koloni i Abessinien. 1873 var han
Medstifter af Instituttet for international Ret og dets
Formand indtil 1875. Sammen med Mamiani
skrev han Fondamento della filosofia dell diritto
(1842), som har oplevet 7 Udg., og 1854 var han
Medarbejder i en stor Kommentar til den
sardinske Civilproceslov. Af hans Smaaskrifter kan
nævnes La nationalitet come fondamento del
diritto delle genti (1857). Hans Parlamentstaler
udgaves 1893—97 i 8 Bd.
E. E.
Manciniltræ, se Hippomane.
mancipatio (lat.), en ejendommelig
Overdragelsesform i den ældre Romerret, der skulde
iagttages ved Overdragelse af visse Ting, de
saakaldte res mancipi, nemlig ital. Ejendomme,
Slaver og firføddede Dyr. 5 Vidner skulde være
til Stede ved Retshandelens Afslutning,
deriblandt en, som holdt en Vægt, og som derfor
kaldtes libripens (af libra: Vægt), og Køberen
greb da Tingen, slog paa Vægten med et Stykke
Metal og sagde, at han havde købt Tingen for
det Stykke Metal, han stod med, og som han
derefter rakte til Sælgeren. Formen fører
altsaa, som man ser, i sin Oprindelse tilbage til de
gl. Tider, da man endnu ikke havde prægede
Mønter, men betalte med umøntet Metal, hvis
Kvantitet maatte vejes af for hver Gang.
K. B.
mancipium (lat.), den Stilling, en
Fædrenemagt undergiven fri Person efter Romerretten
kom i, naar den, som havde Fædrenemagten
(patria potestas) over ham, benyttede sig af
sin jus vendendi (Salgsret) og solgte ham til en
anden. Navnet skriver sig fra, at dette Salg
skulde foregaa ved mancipatio. Hans Stilling
kom derved i meget til at ligne en Slaves, idet
hans Formue og hele Erhvervsevne, tilfaldt den
ny Herre; dog bevarede han sin Karakter som
fribaaren, og hans Børn kom ikke ind under
Mancipiumsforholdet. Senere stiftedes dette
Forhold dog kun for en Forms Skyld som Led
i en anden Retshandel som Adoption ell.
Emancipation.
K. B.
manco, se Manko.
Mand, opr. Bet. »Menneske«; deraf det nu
som ubestemt Pronomen brugte »man«, jfr.
ogsaa eng. woman (angelsachs, wifmann). Ordet
»Menneske« er egl. et deraf afledt Adjektiv
(oldn. mennskr, menneskelig). Uden for de
germanske Sprog, hvor Ordet er alm. udbredt,
findes det i Sanskrit: Manu, Menneskehedens
Stamfader. Dets ældste Etymologi er ubekendt.
V. D.
Mand brugtes i det ældre Sprog, foruden i
andre Betydninger ogsaa særlig for at betegne
den, der havde svoret en anden Troskab og
Tjeneste og derved var blevet hans M. I
Danmark anvendtes det saaledes om Herremændene
(Adelsmændene), der var Kongens Mænd, i
Udlandet om Vasallerne i deres Forhold til
Lensherren. Selve den lovede Troskab og Tjeneste
kaldtes for Mandskab.
P. J. J.
Mand (Søv.) anvendes i en Del Søudtryk,
særlig i Kommandoer. »Alle M. op« (til Manøvre,
Ankring, Letning o. s. v.), naar Arbejdet
kræver hele Besætningens Nærværelse. Blind M.
ved Roret (Hjælpemand). Befaren M. (Sømand).
C. B-h.
Manda, Mandra, lille Ø paa Østkysten af
Afrika N. f. Tanas Munding. At dømme efter
de mange arab. Ruiner har den tidligere været
tæt befolket; men siden 1806, da Araberbyen
paa Nordøstkysten ødelagdes, har den været
næsten folketom.
C. A.
Mandag. Det lat. Ugenavn dies lunæ
gengives i de germanske Sprog paa
overensstemmende Maade ved »Maanedag« (tysk Montag,
holl. maandag, eng. monday, oldn. mánadagr
o. s. v.). I Dansk har Ordet faaet sin Form
under Indflydelse af mnt. mândach. »Blaa M.«
(s. d.).
V. D.
Mandal, Købstad i Vest-Agder Fylke, (1921)
3662 Indb., ligger 37 km V. f. Kristiansand; det
er det sydligste af Norges Handelssteder og
bestaar egl. af 3 Dele, nemlig M., Malmø og
Kleven, hvoraf den første, som er den
vigtigste Del, ligger paa Vestsiden, de andre paa
Østsiden af Mandalselven nær ved dens Udløb.
M. nævnes allerede i Midten af 17. Aarh. Dets
Opkomst standsedes imidlertid ved
Kristiansands Handelsprivilegier, og det var ikke før
1779, at det fik Ret til at drive udenlandsk
Handel. Fra den Tid tiltog M. rask, indtil det
ved en Ildebrand 1810 atter sattes tilbage, og
i 19. Aarh. er Folketallet kun gaaet
ubetydelig frem. Stedet har Toldsted og en Del
Fabrikker, dets egl. Næringsveje er dog Handel
og Søfart. Af industrielle Anlæg mærkes: et
Kokosvæveri, Cementfabrik, Mineralvandsfabrik,
Elektricitetsværk, Baadbyggeri, Sømfabrik,
Staaltovfabrik, Tøndefabrik, Stenhuggeri,
Reberbane, Garveri. Handelsflaaden udgjorde 1921
2 Dampskibe paa 1662 Bruttotons, 3 Motorskibe
paa tilsammen 174 t, og 7 Sejlskibe paa
tilsammen 980 t. Antagen Indtægt 3914210 Kr og
Formue 11488600 Kr. M. og Oplands Privatbank,
oprettet 1916, M. Sparebank, oprettet 1840,
Holme, Halsaa og Hartmark Foreningsbank,
oprettet 1865. Toldintraderne udgjorde 1920
94100 Kr. M. anløbes af Kystdampskibene. Der
er fl. Automobilruter til Omegnen. Byen vil
blive knyttet til Sørlandsbanen. Trælast og
Fiskevarer er de vigtigste Udførselsartikler. M.’s egl.
Havn er Kleven 2 km Ø. f. M. Areal før 1. Juli
1921 var 2,24 km2. Nu er Byen udvidet til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
