Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malten, Therese - Malters - Malteser - Malteserknipling - Malteserkommen - Malteserkors - Malteserridder - Maltesersvamp - Maltfisk - Maltgøreri - Malthe, Alexander Ludvig Normann - Malthe, Rasmus Secher - Malthus, Thomas Robert - Maltitz, Gotthilf August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Malten, Therese, egl. Röschen
Müller, tysk Operasangerinde, f. 21. Juni 1855 i
Insterburg i Østpreussen. Elev af Gustav Engel
i Berlin, debuterede 1873 som Pamina i
»Tryllefløjten« paa Operaen i Dresden, hvor til hun
siden den Tid stadig har været knyttet, og kom
hurtig i Besiddelse af alle de store dramatiske
Sopranpartier, Armida, Iphigenia, Fidelio,
Agathe, Senta, Elsa, Elisabeth, Eva, Isolde og
Brunhilde. Wagner satte overordentlig Pris paa
den intelligente Kunstnerinde, hvis fremragende
dramatiske Evner særlig kom hans store
Kvindeskikkelser tilgode; 1882 krerede hun i
Bayreuth Kundry i Parsifal.
S. L.
Malters, Flække i det schweiziske Kanton
Luzern ved Jernbanelinien Bern—Luzern, har
(1910) 3883 overvejende kat. Indb. Store
Hestemarkeder og Fabrikation af Hestehaarsartikler.
N. H. J.
Malteser, se Malta.
Malteserknipling er en kniplet Knipling
af genuesisk Oprindelse. Lady Hamilton
Chichester fik 1833 nogle Kniplersker fra Genua
over til Malta, hvor de oplærte Kvinderne i
Kniplekunsten. M. kniples saavel af hvide
Traad som af hvid, gullig og sort Silke. Særlig
karakteristisk for M. er den hyppige
Anvendelse i Mønsteret af Malteserkorset.
R. H.
Malteserkommen, se Kommen.
Malteserkors, et Kors (afbildet Bd. XIV S.
537, Fig. 8), hvis Arme hver ender i to Spidser.
Det var Ordenstegn for Johanniterridderne
(Malteserridderne), ligeledes for Nutidens
Johannitter og for Ordenen Pour le Mérite i
Preussen. De 8 Spidser skal minde om 8
Ridderdyder.
V. S.
Malteserridder, se Johanniterorden.
Maltesersvamp, se Cynomorium.
Maltfisk, d. s. s. Smelt; se Laksefisk.
Maltgøreri, se Malt.
Malthe, Alexander Ludvig
Normann, norsk Kirurg, f. 23. Septbr 1845 i
Ullensaker. M. tog Eksamen 1875 og studerede
spc. Kirurgi. 1879 sendte Regeringen ham til
Rusland for at studere en Epidemi af
Bubonpest. Som Kirurg har han været en
Foregangsmand; han fjernede 1885 Overkæbebenet i
Lokalanæstesi, udførte Februar 1889, samtidig
med Treves i London, første Gang en Fjernelse
af den betændte Blindtarm og gjorde Jan. 1897
Tværresektion af Mavesækken. Fra 1900 har
han været Tilforordnet ved den retsmedlicinske
Kommission, ved hvilken han ansattes fast
1913. M.’s litterære Virksomhed drejer sig om
kirurgiske og gynækologiske Emner.
J. S. J.
Malthe, Rasmus Secher, dansk
Billedhugger, f. i Randers 21. Novbr 1829, d. i Kbhvn
6. Maj 1893, gennemgik Kunstakademiet og
arbejdede under H. V. Rissen; 1849—88 udstillede
han en Del Buster samt en enkelt Gruppe,
»Moderkærlighed« (1859), der udført i Marmor
erhvervedes af Kong Frederik VII, og et Par
Enkeltfigurer. Som selvstændig Kunstner var
M. uden synderlig Bet.; derimod viste han, der
i en Rk. af Aar ledede Marmorarbejderne i H.
V. Rissen’s Atelier, ikke ringe Dygtighed som
Tekniker og Restaurator, og han indlagde sig
Fortjeneste af de danske Provinsmuseer ved
at foranledige, at en Del Originalmodeller og
gode Afstøbninger gik over til dem fra
betydeligere Kunstneres Værksteder eller Dødsboer.
(S. M.). P. J.
Malthus [’mä£þəs], Thomas Robert,
eng. Præst og Nationaløkonom, f. i Dorking
(Grevskabet Surrey) 14. Febr 1766, d. i
Haileybury (Grevskabet Hertford) 23. Decbr 1834.
Efter at have
modtaget sin
første
Undervisning i
Warington besøgte han 1785
Jesus College i
Cambridge og
modtog 1797
Præstevielse.
1798
offentliggjorde han
som anonym
sit berømte
systematiske
Værk Essay
on the
principle of
population, der
senere er
udkommet i alt i
10 Oplag og ogsaa er overs. i de andre
Hovedsprog (se Befolkning, S. 826). Bogen
fremkom som et Kampskrift imod Godwin’s Political
Justice (1793) og Enquirer (1797); dem Kritik,
M. mødte, foranledigede ham til at gøre
omfattende Studier; den derefter 1803 udgivne
anden (betydelig udvidede) Udgave maa
betragtes som Hovedudgaven. M. blev gift 1804
og 1805 kaldet til et Professorat i Historie og
Nationaløkonomi ved East India Companys
College i Haileybury, en Stilling, han beklædte
til sin Død under stadig Beskæftigelse med
nationaløkonomiske Emner. Foruden som
Grundlægger af en egl. Befolkningslære skal
saaledes fremhæves hans Undersøgelser om
Jordrente i Tilknytning til Ricardo, om Kriser
som Rekæmper af J. B. Say’s optimistiske
Kriseteori; paa Værdilærens Omraade opstiller
han Arbejdet som det rigtige Værdimaal. Som
Handelspolitiker er han Tilhænger af
Frihandelsskolen, men forsvarer dog Toldbeskyttelse
paa Korn. Foruden de under »Befolkning« og
»Jordrente« nævnte Værker skal fremhæves:
Observations on the effects of the corn laws
o. s, v. (1814—15) samt Principles of political
economy considered with a view to their
practical application (1820). (Litt.: J. Bonar,
M. and his work [1885]; A. Held, »Zwei
Bücher zur sozialen Geschichte Englands«
[1881]; H. R. Smissaert, »Oversicht der
Revolkingsleer van M.« [1879]; A. Toynbee,
Industrial Revolution [1884]; S. N. Patten,
M. and Ricardo [1889]; F. Oppenheimer,
»Das Bevölkerungsgesetz des T. R. M. und der
neueren Nationalökonomie« [2. Opl. 1901]).
 |
| T. R. Malthus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
