Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 481 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mallein - Mallemuk - Malleolus - Maller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antal Timer efter Injektionen	0	8	10	12	14	16	18	20	22
typisk Reaktion (Snive)	38,4	40,9	40,8	40,8	40,4	40,0	40,1	40,2	40,2
atypisk Reaktion (Rester af Lungebetændelse)	37,8	38,7	39,6	40,0	39,8	39,5	39,4	38,4	38,2
ingen Reaktion (fuldstændig sund)	38,0	37,6	37,8	38,1	38,0	37,8	38,0	38,1	38,2

Heste, selv snivede, der inden
Indsprøjtningen har Feber, paavirkes ikke ell. kun lidet af
M. Foruden denne (thermiske) Prøve
benyttes i de senere Aar fl. a. Reaktionsmetoder.
Vigtigst er Øjenprøven, ved hvilken et
Par Draaber koncentreret M.-Opløsning
inddryppes i Øjet, hvorefter der i Løbet af et Døgn
hos den snivede Hest opstaar forbigaaende
Øjenbetændelse med Dannelsen af
Materieklatter mellem Øjelaagene, hos den sunde Hest
derimod ingen nævneværdig Irritation. Jævnlig
anvendes ogsaa den intrapalpebrale
Metode, ved hvilken M. indsprøjtes i det ene
Øjelaag; hos den snivede Hest kommer i Løbet
af et Døgn en betydelig Hævelse, medens en
saadan udebliver hos det ikke-snivede Dyr.

M. har fundet en stedse stigende Anvendelse
som Diagnosticum og har særlig under
Verdenskrigen været til stor Nytte ved Opdagelsen
af Snivetilfælde bl. Hærenes Hestebestande og
ved Sygdommens Bekæmpelse i det hele. M.
anvendes her i Landet ved alle mistænkelige
Sygdomstilfælde; dets Anvendelse er desuden
paabudt som Led i Undersøgelsen af Heste, der
fra Udlandet indføres til Danmark.

Man har særlig i Frankrig villet hævde, at
M. ogsaa var i Stand til at virke helbredende
paa Snivesygdommen; dette er dog tvivlsomt.
De virksomme Bestanddele i M. er ikke
isolerede ell. nærmere kendte; de udfældes
sammen med æggehvideagtige Stoffer ved
Tilsætning af Alkohol, og man kan ad denne Vej
fremstille et holdbart pulverformigt Præparat
(Malleinum siccum). M. ligner i sine
Egenskaber i høj Grad Tuberkulinet. (Litt.: Bang,
»Tidsskr. f. Veter.«, XXII; Jensen,
»Maanedsskrift for Dyrlæger«, IV; Foth, »Deutsche
Zeitschr. f. Thiermed.«, XX; C. W.
Andersen, »Maanedsskr. f. Dyrlæger«, XXVIII).
Prof. C. O. Jensen.

Mallemuk, et Navn af holl. Oprindelse, alm.
brugt af Søfarende for en i de nordlige Have
alm. Fugl, Stormfuglen (Fulmarus glacialis), se
Stormfugle.
O. H.

Malleolus, Ankel. Den indvendige M.
dannes af Skinnebenets nederste Ende; den
udvendige M., der naar lidt længere ned end den
indvendige, dannes af Lægbenets nederste Ende.
De to M. omfatter som en Gaffel Rullebenet
fra Side til Side og styrer derved for en
væsentlig Del Fodens Bevægelser i Fodledet (se
Fod og Ankel).
S. B.

Maller (Siluridæ), en Familie af fysostome
Benfisk. Legemet er mere ell. mindre
langstrakt, som Regel nøgent, men undertiden (hos
de saakaldte Pansermaller og
Haardrygge) delvis ell. helt dækket med
Benplader ell. ru Benskæl. Skægtraade omgiver
Munden, der er tandløs ell. væbnet med fine
Tænder. Bugfinnerne sidder langt bag ved
Brystfinnerne, men et godt Stykke foran Gattet; bag
ved Rygfinnen findes som oftest en lille Hud-
ell. Fedtfinne uden Benstraaler. Foran i de
uparrede Finner (især i Brystfinnerne) ell. i
Rygfinnen sidder ikke sjælden (Bagrus, Doras
o. s. v.) en stiv Straale, der ligner en
Pigstraale, men er leddet. M.’s Familie omfatter
mere end 100 Slægter og over 1200 Arter,
hvoraf de fleste lever i tropiske og subtropiske, et
Mindretal i tempererede Egne; Centret for
deres Udbredelse er Afrika og Sydamerika. De
ynder især rolig strømmende ell. stillestaaende
Vand med. Dyndbund, men fattes dog ikke i
hurtig rindende Floder, ja holder sig endog til
Bjergstrømme, i hvilke de gaar lige saa højt
op som nogen anden Fisk. Nogle faa Arter
gaar ud i Brakvand ved Kysterne, og selv det
kaspiske Havs salte Vand har M. vænnet sig
til. I tropiske Egne har M. undertiden svært
ved at klare sig; de stillestaaende Vande
opvarmes ofte til c. 40° og bliver fattige paa Ilt;
ell. Smaavandene tørrer ind i Tørtiden, saa at
Fiskene tvinges til at søge andre Steder, hvor
der er rigeligere Vand: de vandrer da lange
Strækninger over fugtige, dyndede, ja endog
tørre Strækninger, stavrende af Sted paa de
stive Straaler i deres Bryst- og Bugfinner. Hos
en stor Del af disse M., der viser sig saa
sejglivede, har man fundet særegne Redskaber,
egnede til at aande atmosfærisk Luft. Hos
Slægterne Clarias og Heterobranchus er
saaledes nogle af Gællebuerne udstyrede med
grenede Udvækster, der kan optage Luft. Hos
Slægten Saccobranchus bestaar
Aandedrætsredskabet i en paa hver Side af Rygraden
liggende, sækformet Udkrængning af Gællehulens
øvre Del. Hos mange Pansermaller (Callichthys,
Loricaria) er et Parti af Tarmen indvendig
udstyret med et Net af Haarkar, der tjener til
Respiration; Fiskene kommer af og til op i
Overfladen, sluger en Mundfuld Luft og presser
den ned i Tarmen, hvor Ilten optages; Resten
af Luften og den udskilte Kulsyre udstødes
gennem Gællespalterne ell. Gattet. Om
Svømmeblæren som lydfrembringende og
lydopfangende Organ, se Art. Svømmeblære. M.
lægger Æg. Visse Arter bygger af alle Slags
Vandplanter en kunstfærdig Rede til Æggene og
forsvarer Reden med stor Aarvaagenhed og
Kraft, indtil Ynglen er udklækket. Hos andre
Arter optager Hannen Æggene i sin Mund og
Gællehule og gaar med dem, indtil den spæde
Yngel har optæret den ved Bugen hængende
Blommesæk. Hos Slægten Aspredo finder man
Æggene siddende paa Hunnens Bugflade, hvert
Æg paa en lille, stilket Udvækst; gennem
Blodkarrene i Stilken faar Fostret sin Næring, indtil
det er saa vidt udviklet, at det kan klare sig
selv; saa falder dem tomme Æggeskal af, og
Hudtrævlerne paa Hunnens Bug svinder lidt
efter lidt. M. er for største Delen Rovfisk; de
vokser langsomt, men kan opnaa en meget
høj Alder. Kødet af unge ell. smaa M. er mange
Steder en yndet Spise. De ældste, fossile
Levninger af M. er fundne i tertiære Lag.
Familiens eneste Repræsentant i vor Verdensdel er
den europ. M. (Silurus glanis), hvis Legeme
er langstrakt, fortil tykt og med et fladt Hoved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>