Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malecki, Antoni - Malediktion - Malediverne - maledivisk Nød - Malefikant - Maleinsyre - Malek - Malek-Shah ell. Melek-Shah - male parta male dilabuntur - Maler, Hans - Maleren - Malerfarver - Malerguld - Malerkunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
50’erne over Studiet af slav. Filologi og var fra
1856 i en Rk. af Aar Prof. i polsk Sprog og
Litteratur i Lemberg. Hans vigtigste
videnskabelige Arbejder er en polsk Grammatik
»Gramatyka języka polskiego większa« (1863; s. A.
udkom en mindre Grammatik af M. beregnet
paa Skoler) og en mønsterværdig Biografi af
Juliusz Slowacki (1866—67; 3. Udg. 1901).
Desuden har M. skrevet et hist. Drama »List
želazny« (»Lejdebrevet«, 1854) og Komedien
»Grochowy wieniec (»En Kurv«, 1855), begge med
Emner fra Polens Historie.
(Hlg. P.). H. C-e.
Malediktion (lat.), Forbandelse; Bagtalelse.
Malediverne, Øgruppe i det indiske Ocean,
SV. f. Forindien, ligger mellem 0° 42′ s. Br. og
7° 6′ n. Br. Til dem slutter sig endnu Atollen
Minicoi (8° 20′ n. Br.), der imidlertid admin.
hører til Lakediverne. M. bestaar af 19 Atoller
med fl. Tusinde Øer, af hvilke dog kun 175—200
er beboede. Flere af de største Øer ubeboede.
Arealet beløber sig til 6773 km2, men ved
Højvande oversvømmes det meste, saa kun ca. 900
km2 kan anses for beboeligt Land. Klimaet er
tropisk og meget usundt. Ved Monsunskifterne
i Marts—Apr. og Septbr—Oktbr er Vejret
meget stormfuldt med stærke Regnskyl.
Sommeren fra Maj til Aug. har svage Vinde og klart
Vejr, det samme gælder paa de nordlige Øer
om Vinteren, medens den paa de sydlige Øer
har ustadigt Vejr. Befolkningen, hvis Antal
anslaas til ca. 70000, er Singhalesere, der dog er
stærkt blandede med Negre og Arabere.
Sproget, Maledivisk, der ogsaa tales paa Minicoi, er
en singhalesisk Dialekt. Religionen er Islam,
men desuagtet er Kastevæsenet ikke afskaffet.
Agerbruget frembringer Ris, Kokosnødder og
Bomuld, Fiskeriet leverer Fisk, Skildpadder og
Kaurimuslinger. Fiskeriet sysselsætter en stor
Del af Befolkningen. Den vigtigste By er Mali
paa Male-Atoll. M. er et Fyrstendømme, der
staar i Vasalforhold til Ceylon. (Litt.: Bell,
The Maldive islands [Ceylon civil service,
Colombo 1883]).
M. V.
maledivisk Nød, se Lodoicea.
Malefikant (lat.), Forbryder.
Maleinsyre, se Æblesyre.
Malek, d. s. s. Malik.
Malek-Shah ell. Melek-Shah, mægtig
seldshukisk Hersker, en dygtig og kraftfuld
Fyrste, Søn af Alp Arslan, hvem han fulgte
1072. Han fuldendte først Besættelsen af
Syrien, som han tog fra Fatimiderne, og gjorde
sig derpaa til Herre over store Strækninger af
Lilleasien, som de gr. Kejsere ikke formaaede
at forsvare mod ham. Hans Hovedstad var
Ispahan, hvor han grundede et stort
Observatorium og forsk. andre nyttige Indretninger.
Han tog sig i det hele meget af Udviklingen af
de indre Forhold i sit vidtstrakte Rige, drog
Omsorg for Retsplejens Forbedring, anlagde Skoler,
særlig for Studiet af Koranen, sørgede for
Lettelse i Samfærdslen imellem Rigets Dele,
ophjalp Handel og Industri o. s. v. I disse nyttige
Foranstaltninger stod hans Vesir Nizam-ul-Mulk
ham trolig bi. Efter hans Død 1092 forfaldt
Riget hurtig ved blodige Kampe imellem hans
Sønner og Brødre.
V. S.
male parta male dilabuntur (lat.),
Talemaade: »hvad der er »erhvervet paa urigtig
Maade, gaar paa samme Maade tabt«.
H. H. R.
Maler, Hans, tysk Maler fra 16. Aarh., f.
i Ulm, vistnok Elev af Zeitblom. Hans
Virksomhed falder bl. a. særlig i Schwaz i Tyrol
(Billeder herfra 1519—29) og hans Malerkunst
viser ogsaa Indflydelse fra B. Strigel og H.
Burgkmair. M. malede fortræffelige Portrætter,
klare i Farven, haarfint sikre i Gengivelsen af
smaat og stort. I Dresdens Gal. findes et Par
udmærkede Prøver paa hans Kunst:
Mandsportræt (1519), Joachim Rehle (1524), begge
Knæstykker.
A. Hk.
Maleren (pictor), af Lacaille kaldet Pluteum
pictoris, »Malerstaffeliet«, et lidet
Stjernebillede paa dem sydlige Himmel, S. f. Duen,
indeholder efter Backhouse 47 synlige Stjerner,
deraf 1 af 3. Størrelse, alle de øvrige er svagere.
De hidtil fundne 9 foranderlige Stjerner er
teleskopiske. 2 af disse er Algolsjerner. I dette
Stjernebillede har Kapteyn fundet en
teleskopisk Stjerne, der har den næststørste hidtil
(1923) kendte Egenbevægelse, nemlig 8,7″ pr
Aar; den orvergaar saaledes Groombridge 1830
i den store Bjørn med 1,6″ og er med samme
Beløb tilbage for Barnard’s Fiksstjerne i
Ophiuchus.
J. Fr. S.
Malerfarver, se Farve (tekn.).
Malerguld, se Bladguld.
Malerkunsten gaar ud paa ved Linier,
Farver, Lys og Skygge paa en Flade at frembringe
et Synsindtryk (Billede), som gengiver
Virkeligheden ell. dog er sammensat af Gengivelser
af og Erindringer om Virkeligheden. Man kan
dele M. i Tegningen, der alene arbejder med
Linier og med Lyst og Mørkt, og
Farvepaalægningen; Tegningen kan gaa forud som et
forberedende Stade, men kan ogsaa gaa helt i
eet med Farvepaalægningen. Den Flade, der
males paa, kan være Mur, Træ, Metal, Lærred
ell. Papir (Pap). Bindemidlet, hvori Farven
opløses, kan være Vand (Akvarel), Lim, Gummi
(Gouache), Voks (Oldtidens Enkaustik), Æg
(Tempera), Fernisser ell. Olier. Nu til Dags er
Nødolien den mest brugte, ved Malingen kan
den fortyndes med Terpentin ell. renset
Petroleum. Oldtiden brugte opvarmet Voksfarve
ell. Fresco ɔ: Vandfarve paa Væggens friske
(vaade) Kalk. I Middelalderen brugtes ligeledes
Fresco paa Væg og Tempera paa Trætavler.
Raa Linolie brugtes i Landene nord for
Alperne til Vægbilleder (hvoraf grumme lidt er os
bevaret) og til Bemaling af Træskulptur. I Beg.
af 15. Aarh. forbedredes Oliefarven ved en
Opfindelse, som ifølge Traditionen tillægges
Brødrene van Eyck, men hvis Teknik man ikke nu
er helt klar over, den synes bl. a. at have
bestaaet i, at Olien blev kogt og derved mindre
sejg. Ikke usandsynligt har Fremgangsmaaden
bestaaet i en Undermaling med Tempera ell.
med visse Fernisser og derover et Lag
Oliefarve, meget tyndt og ligeligt paasat i en enkelt
Overmaling. Ved Olien kom Farveskalaen til at
spænde over større Dybde og højere Lys, og
over Muligheden af at tone Farverne i en
ubegrænset Mængde af Nuancer, hvilket Tempera
og Fresko langtfra formaaede i samme Grad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
