Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malacostraca ell. Storkrebsene - Malacozoa - Malacozoologi - Maladetta - mala fides - Malaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos de kønsmodne Dyr; endvidere findes to
Par Antenner; fra andet Pars andet Led udgaar
meget ofte en pladeformet, uleddet Ydergren
(Squama); endelig bærer Hovedet tre Par
Munddele, de kraftige Kindbakker og de to Par
bløde, pladeformede, indskaarne Kæber. Kroppen
er ikke skarpt sondret fra Hovedet, og dens
Segmenter er ofte mere ell. mindre
ubevægelig forbundne med hverandre indbyrdes; den
bærer 8 Par 7-leddede Kropfødder, hvoraf
Grundleddet bærer den som Gælle fungerende
Bigren (Epipodit) og 2. Led den mangeleddede
Yder gren (Eksopodit); ofte mangler baade
Epipodit og Eksopodit. Som oftest har 1. ell. 2. og
3. Par Kropfødder et fra de øvrige forsk.
Udseende og staar som Kæbefødder i Ernæringens
Tjeneste; de øvrige fungere da som Gangben
ell. Gribeapparater (Klosakse). Halen er typisk
7-leddet; de 6 forreste Segmenter bærer i Alm.
hver sit Par Lemmer, i Alm., med ligelig
udviklet Yder- og Indergren; det sidste
Halefodpar har et fra de foregaaende afvigende
Udseende; det er fladt og pladeformet og danner
sammen med sidste Halesegment Svømmeviften.
Indvoldene har hovedsagelig deres Sæde i
Kroppen; Halen er overordentlig muskuløs. Af indre
Organer fremhæves særlig den store ofte med en
Chitinhud beklædte Tyggemave, der tillige
indeholder skarpe, fremspringende Chitinlister og
haarde Plader, imod hvilke Føden males;
endvidere den store Lever; Gattet udmunder paa
Undersiden af sidste Halesegment. Hjertet er
som oftest kort, sækformet og har sjælden over
tre Par Spalteaabninger; det øvrige Karsystem
frembyder ligesom Gællerne, hvortil i øvrigt
meget forsk. Legemsafsnit anvendes, store
Forskelligheder. Hovedmassen af M. er forsynet
med den saakaldte Antennekirtel, der aabner
sig i 2. Par Antenner og fungerer som
Ekskretionsorgan. M. er paa enkelte Undtagelser nær
altid særkønnede; de hanlige Kønsorganer
bestaar af et Par Testikler; Sædlederne aabner sig
paa sidste Kropled ell. Grundleddet af sidste
Benpar; de hunlige Kønsorganer har en
tilsvarende Bygning; Æggelederne udmunder paa
tredie sidste Kropled ell. i dette Lempars
Grundled; Spermatofordannelse er hyppig; Ungen
forlader ofte Ægget paa Naupliestadiet, men kun
undtagelsesvis er Dyret paa dette Stadium
fritsvømmende (Lyskrebs og enkelte Rejer). Som
oftest tilbringes Naupliestadiet i Moderens
Rugehule, og Dyret forlader i saa Fald først
Moderen, naar et større Antal Led er udviklede
(Mysider, Cumaceer, Isopoder). Hos atter
andre forlader Ungen Ægget paa et endnu senere
Stadium, og kun undtagelsesvis er
Forvandlingen ganske bortfalden. Om Inddeling af M. se
under Krebsdyr, hvorfra Henvisning til de
enkelte Grupper findes. (Litt.: Se under de
enkelte Underafdelinger).
C. W.-L.
Malacozoa, se Bløddyr.
Malacozoologi, se Konkyliologi.
Maladetta [-’det.a], La M., Monts
Maudits, højeste Bjergmasse i den sydlige Kæde
af Centralpyrenæerne i det sp. Landskab
Cataluña. M. bærer 3 Toppe, Pic de la M. (3312
m), Pic du Milieu (3356 m) og Pyrenæernes
højeste Top Pic de Nethou ell. Pic d’Anethou
(3404 m). Paa Bjergmassens Nordside ligger
den 1600 m brede og 1400 m høje M.-Gletscher
og den 4300 m brede og 1800 m høje
Nethou-Gletseher.
C. A.
mala fides, ond Tro, betegner Modsætningen
til bona fides (s. d.), god Tro, og er i
kriminalistisk Sprogbrug ensbetydende med
Forsæt (s. d.). Naar denne ikke oprindelig har
været til Stede, men senere opstaar, tales der
om m. f. superveniens, f. Eks. ved Hæleri, hvor
Begrebet dog er uden synderlig Bet., idet den,
der beholder stjaalne Koster, hvoraf han i god
Tro er kommen i Besiddelse, efterat være
bleven vidende om, at de hidrører fra et Tyveri,
som Regel straffes lige med den, hvis m. f.
allerede forelaa ved Erhvervelsen. Kun hvis hans
Tilbageholdelse af Kosterne skyldes
»øjeblikkelig Forlegenhed ell. Frygt« kan Straffen
nedsættes, ell., hvis han af egen Drift selv
kommer frem med Kosterne, helt bortfalde
(undtaget Hæleri).
A. Gl.
Malaga, Prov. i det sydlige Spanien. Den
er en af de 8 Provinser, hvori Landskabet
Andalusien deltes 1834; sammen med
Provinserne Granada og Almeria udigør den det gl.
Kongerige Granada. Mod S. grænser M. til
Havet, mod V. til Cadiz, mod N. til Cordoba
og Sevilla og mod Ø. til Granada. Arealet er
7285 km2 med (1920) 531529 Indb., hvilket
udgør 73 paa 1 km2. M. er bjergrig, opfyldt af
Udløbere fra Sierra Nevada; den højeste Kæde
er Sierra Tejeda (2135 m), hvis Fortsættelse
El Torcal er berømt for sine kaotiske
Klippemasser. Hinsides Guadalhorces dybe Dal hæver
sig Sierra de Tolox (1959 m), der i Forening
med Sierra de Alhama og Abdalajis i en
Halvkreds ud imod Havet omslutter det
kedelformige Landskab Hoya de M. Fraregnet
Højsletten i Provinsens nordlige Del er Klimaet
subtropisk. I den frugtbare Jordbund trives
Bananer, Mandler, Figen, Citron og
Appelsin, Vin, Oliven, Hvede og i de senere
Aar Sukkerrør. Desuden produceres noget
Kork, og Bjergskrænterne er rige paa Bly,
Jern, Zink og Nikkel; men Driften af Minerne
sker ingenlunde rationelt. Af industriel
Virksomhed uden for Hovedstaden maa nævnes
Silke- og Uldvæverier, Garverier,
Papirfabrikker samt Sukker- og Vintilvirkning. Handelen
fremmes ved fl. Havne og Banelinier.
Provinsen deles i 15 Retsdistrikter.
Prov.’s Hovedstad M. ligger ved
Mundingen af den lille Flod Guadalmedina i en
smuk Bugt ved Middelhavet. Afstanden fra
Madrid er 415 km. Omegnen er en af Spaniens
mest tiltalende Vegaer med sine frodige Haver,
der viandes af Guadalmedina, og sine talrige
Villaer, der ligger spredte omkr. paa Højene
og i Floddalene. Alora, Alhaurin Grande,
Carracatra og Alhama, hvor Befolkningen i M.
(Malagueños) ligger paa Landet om Sommeren,
kan betragtes som Forstæder til M. Klimaet
er varmt og sundt. Jan. har en Middeltemp.
paa c. 13°, Aug. paa 27°. Om Vinteren falder
Termometret sjælden under 6°, og om
Sommeren oversteget det sjælden 30°. Der kan
gaa Menneskealdre, uden at man ser Sne i M.;
Nedbøren er omtr. som i Danmark (600 mm);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
