Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mahmud - Mahmud-Bei - Mahmud Djelaleddin Pasha - Mahmudieh-Kanal - Mahmud Nedim Pasha - Mahnd - Mahnverfahren - Mahoba - Mahogany tree
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hele sin Familie. M.’s første Tanke var at hæve
den tyrk. Stats Magt ved en Reorganisation af
Armeen, men dette strandede paa
Janitsharernes Modstand. Russernes farlige Angreb paa
Tyrkiet blev standset ved Napoleon’s Tog 1812,
men samtidig havde M. indre Fjender at
bekæmpe. Den kloge Muhammed Ali forstod at
gøre sig uafhængig i Ægypten; i Europa
tilkæmpede Serberne sig delvis Selvstændighed,
og i Epirus herskede Ali Pasha af Janina
ganske selvstændig. 1821 rejste Grækenland sig.
Alt dette bragte kun den energiske, men
grusomme M. til at holde saa meget stærkere fast
ved sin Yndlingstanke, at modernisere
Tyrkiet og dets Hær for derigennem at finde Kraft
til at besejre Fjenderne. Juni 1826 lod han sine
albanesiske Gardetropper omringe og nedskyde
Janitsharerne paa deres Alarmplads Et-Meidân;
den Metode til Fjernelse af reformfjendtlige
Elementer, som Muhammed Ali i Ægypten
havde givet Anvisning paa allerede 1811 ved
Nedsablingen af Mamlukkerne, blev her efterfulgt,
kun i langt større Maalestok. Efter dette skabte
M. en ny Hær; men da Krigen med Rusland,
som kom Grækerne til Hjælp, brød ud allerede
1828, var den ny Organisation endnu for svag,
og M. maatte ved Freden i Adrianopel 1829
anerkende Grækenlands Uafhængighed. M.
aabnede derefter hele Tyrkiet for den europæiske
Civilisation, men baade derved og ved den
haardhændede Maade, hvorpaa han vilde trodse
alle Reformer igennem, vakte han
Befolkningens Uvillie. 1831 udbrød Krigen med
Ægypten, idet Muhammed Ali vilde tilkæmpe sig
ogsaa formel Uafhængighed, og dennes
Adoptivsøn, den geniale Feltherre Ibrahim Pasha,
førte de ægypt. Tropper i et sejrrigt Felttog
gennem Syrien og Lilleasien, slog Tyrkerne ved
Konja (Decbr 1832) og truede endog
Hovedstaden. M. maatte for at afværge denne Fare
slutte en Fred paa ret haarde Betingelser i
Kiutahia (Maj 1833), samt i den flg. Maaned
indgaa Hunkjar-Skelesi-Forbundet med
Rusland. Men ogsaa efter disse Slag fortsatte M.
med usvækket Energi sine
militærreformatoriske Bestræbelser, navnlig hjulpet af preussiske
Officerer, deriblandt den senere Feltmarskal
Moltke. I en ny Krig med Muhammed Ali 1839
blev dennes Raad imidlertid ikke fulgt, og
Tyrkerne led et nyt Nederlag ved Nisibis.
Budskabet om dette naaede først Konstantinopel
efter M.’s Død 30. Juni; han oplevede
saaledes ikke at se den mægtige Vicekonge, der i
Europa kun støttedes af Frankrig, ydmyget
det flg. Aar ved Stormagternes Intervention.
M. efterfulgtes af sin Søn, Abd-ul-Medshid.
J. Ø.
Mahmud-Bei [mah’mu.d-], ægypt. Arkæolog,
navnlig kendt ved sin Restauration af den af
Strabon beskrevne Nilmaaler paa Øen
Elefantine.
J. Ø.
Mahmud Djelaleddin Pasha [mah’mu.d-]
med Tilnavnet Damad (ɔ: Svigersøn), tyrk.
Minister, ægtede 1853 en Datter af Sultan
Abd-ul-Medshid. Efter at dennes Søn, Abd-ul-Hamid
II, 1876 var bleven Sultan, opnaaede M. p. Gr.
a. Slægtskabsforholdet stor Indflydelse, som
han misbrugte paa det skammeligste. Uvidende,
fej og uduelig blev han alligevel øverste
Artillerigeneral og bidrog meget til den planløse
Krigsførelse mod Russerne 1877—78. Han
forstod dog at bevare sin Indflydelse og var
gentagne Gange Krigsminister, indtil det efter
Krigen kom op, at han ved forsk. Lejligheder
havde handlet mod Sultanens udtrykkelige
Befalinger; da blev han afsat og forvist, og efter
en kortvarig Benaadning paa ny dømt, først til
Døden, derefter til Landsforvisning til Arabien,
hvor han døde 1884.
J. Ø.
Mahmudieh-Kanal, en af Mehemed-Ali
anlagt Kanal, som fører Vand fra Nilens vestlige
Hovedarm, Rosette-Armen, til Alexandria, hvor
den udmunder i den vestlige, saakaldte gl.
Havn. Gravningen af Kanalen, der opkaldtes
efter den da regerende tyrkiske Sultan
Mahmud II, begyndtes 1819. Den bøjer af fra Nilen
ved Elatf ell. Atfe, hvor der er mægtige
Maskiner og Sluser, gennem hvilke Nil-Vandet
føres ind i Kanalen, hvis Længde er henved 80
km. De pragtfulde Haver ved Alexandria
frugtbargøres alle ved Vand fra Kanalen. Før
Jernbanen aabnedes, gik al Trafik fra Alexandria til
det øvrige Ægypten ad Kanalen; endnu den Dag
i Dag føres Masser af Varer paa Lastskibe paa
den saavel til som fra Alexandria. Ved
Gravningen arbejdede 250000 Ægyptere, hvoraf
20000 døde, inden Værket blev færdigt.
Omkostningerne var 7 1/2 Mill. frc. Arbejdet lededes af
fr. Ingeniører, deriblandt Linant de Bellefonds.
V. S.
Mahmud Nedim Pasha [mah’mu.d-], tyrk.
Statsmand, blev Storvesir 1871 under Sultan
Abd-ul-Asis. Han var i sin udenrigske Politik
ganske afhængig af Rusland, hvis snedige
Gesandt Ignatjev fuldstændig beherskede ham og
ydede ham mange uheldsvangre Raad. Hans
planløse Styrelse vakte alm. Uvilje, og ved en
Opstand 1876 blev han styrtet og forvist. 1879
lykkedes det ham mærkelig nok alligevel endnu
engang at komme ind i Kabinettet for en
Periode af fire Aar som Indenrigsminister, men
han var da aldeles uden Bet.
J. Ø.
Mahnd, se Maund.
Mahnverfahren [’ma.nfær’fa.rən], en i den
tyske Civilproceslovs §§ 688—703 fastslaaet
Retsforfølgningsform, der tilsigter at skaffe
simple og klare Fordringer en let og hurtig
Gennemtvingelighed. Kreditor faar hos vedk.
Underret en »betinget Betalingsordre«
udfærdiget mod den angivne Debitor. Denne maa saa
inden en Uge enten efterkomme Kravet ell.
rejse Indsigelse ved Retten. Gør han i rette Tid
Indsigelse, gaar Sagen videre efter de alm.
Procesregler. Hvis han hverken betaler eller
rejser Indsigelse, kan Kreditor hos Retten faa
en Eksekutionsordre, der kan fuldbyrdes over
for Debitor, for saa vidt denne ikke gør
Indvendinger overensstemmende med Regler,
svarende til dem, der gælder for den, hvem en
Udeblivelsesdom er overgaaet.
E. T.
Mahoba, By i United Prov., Forindien, 10000
Indb., 800—1200 Hovedstad for et Dynasti, som
beherskede Bundelkhand.
M. V.
Mahogany tree [mə’hågəni-’tri.], se
Eucalyptus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
