Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magniumperoxyd - Magniumsalte - Magniumsilikater - Magniumsulfat - Magniumsulfid - Magnoferrit - Magnolia (Metallegering) - Magnolia (Slægt af Magnoliaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magniumperhydrol, Novozan eller
Hopogan.
M. M-r.
Magniumsalte. Disse er farveløse og ofte
opløselige i Vand; deres Opløsninger har en
bitter Smag. De uopløselige M. kan opløses i
fortyndede Syrer. Opløsningen fældes hverken
af Svovlbrinte ell. af Ammoniumsulfid, og
saafremt der tillige er Ammoniumsalte til Stede,
fældes de heller ikke af Ammoniumhydroxyd.
I Modsætning til Baryum- og Kalciumsaltenes
Opløsninger fældes M. heller ikke af Svovlsyre
ell. af Ammoniumoxalat. I ammoniakalske
Opløsninger af M. frembringer Natriumfosfat et
krystalinsk Bundfald af
Magniumammonium-fosfat.
(O. C.). M. M-r.
Magniumsilikater forekommer i Naturen
som forsk. Mineraler; saaledes er Augit og
Hornblænde isomorfe Blandinger af
Kalciumsilikatet CaSiO3, Ferrosilikatet FeSiO3 og
M. MgSiO3, der ofte tillige indeholder
Aluminium- og Ferrisilikat; disse Mineraler er oftest
mørkegrønne ell. sorte; Augit forekommer især
i Basalt, Hornblænde i Syenit; begge findes i
Grønsten; en særlig Varietet af Hornblænde
er Asbest, som bestaar af hvide, fine,
bøjelige Naale.
De grønne Mineraler Olivin og
Chrysolit bestaar af isomorfe Blandinger af
Ferrosilikatet, Fe2SiO4, og M., Mg2SiO4. Olivin
findes indsprængt i Lava og Basalt; Chrysolit
anvendes som Ædelsten. I vandholdig Tilstand
findes M. som Serpentin, Mg3Si2O7,2H2O;
endvidere som Talk, Merskum og
Spæksten; disse er bløde og anvendes til skaarne
og drejede Genstande. M. er uopløselige i
Vand. M. kaldes i den ældre Nomenklatur
kiselsurt Magnesia.
M. M-r.
Magniumsulfat, svovlsur Magnesia,
MgSO4, forekommer i Naturen som Kieserit,
MgSO4,H2O, og som eng. Salt, Bittersalt,
MgSO4,7H2O. Disse to Hydrater afviger
væsentlig fra hinanden i deres Forhold over for
Vand, idet det første er meget tungtopløseligt,
det andet letopløseligt deri. Naar man derfor
vil omdanne Kieserit til alm. M. med 7H2O, da
afvander man den først, hvorefter det vandfri
M. kan opløses i varmt Vand og derpaa
udkrystalliserer af Opløsningen som MgSO4,7H2O.
M. findes ogsaa i Kainit og i Opløsning i
mange Mineralvande, f. Eks. fra Seidschütz,
Seidlitz, Eger og fra Epsom (hvoraf man først
fremstillede det og derfor kaldet det »Engelsk
Salt«). M. faas ogsaa ved Opløsning af
Magniumkarbonat i fortyndet Svovlsyre. 100 Dele
Vand opløser ved 0° 26,9, ved 108° 77,9 Dele
vandfri M. Med 7H2O krystalliserer M. i
rombisk-hemiedriske Krystaller, som ved 52° taber
1 Molekyle Vand, ved 101° 5 Molekyle Vand;
over 132° beholder de kun 1 Molekyle Vand
tilbage; dette gaar først bort ved 232°.
M. er et kendt Afføringsmiddel; ligesom
Magniumklorid bruges det ogsaa til Slette i
Bomuldsvæveriet, endvidere ved Farvning med
Anilinfarver, som derved bedre modstaar
Sæbens Indvirkning. Kieserit bruges til
Fremstilling af Glaubersalt og Kaliumsulfat samt som
Gødningsmiddel for Kløver.
Med Kaliumsulfat danner M. Dobbeltsaltet
K2SO4,MgSO4.6H2O, der findes naturligt som
Schönit. Ogsaa det tilsvarende
Ammoniumdobbeltsalt dannes let.
(O. C.). M. M-r.
Magniumsulfid, MgS, dannes ved
Ophedning af Magniumfilspaan og Svovl i Svovldamp
til mørk Rødglødhede ell. af Magniumnitrid i
en Svovlbrintestrøm; det er meget ubestandigt;
det kendes næppe i ren Tilstand. Ved
Fældning af en Opløsning af Magniumsulfat med
Baryumsulafhydrat faas et Bundfald af
Baryumsulfat og en Opløsning, der indeholder
Magniumsulfhydrat, Mg(SH)2. Koges denne
Opløsning, gaar af Svovlbrinten bort, idet der
udfældes Magniumhydroxyd.
(O. C). M. M-r.
Magnoferrit (Magnesioferrit), et
Mineral af Spinelgruppen med Sammensætningen
MgFeO4, krystalliserer i Oktaedre og er fundet
dannet ved Vesuvs Fumaroler.
(N. V. U.). O. B. B.
Magnolia, en hvid Metallegering, hørende
til de saakaldte Antifriktionsmetaller og
bestaaende af Bly, Antimon og Tin omtr. i Forholdet
6—8 % Tin, 10—16 % Antimon og Resten Bly,
dog maaske med et yderligere Indhold af smaa
Mængder Arsen og Fosfor e. l. Anvendes til
Udstøbning af Pander, f. Eks. i Jernbanevogne.
Carl J.
Magnolia L., Slægt af Magnoliaceæ,
Træer ell Buske med helrandede Blade og
endestillede, store og duftende Blomster; før
Udspringningen er de omgivne af et Hylsterblad,
der er homologt med Bladenes Akselblade.
Blosterbladene er ens, ell. de ydre ligner
Bægerblade. Støvvejene sidder op ad den stærkt
forlængede Blomsterbund. Smaafrugterne
springer op i Ryggen ell. tillige i Bugsømmen.
Frøene hænger ud af Frugterne i elastiske, af
Frøstrengene dannede Traade; deres Skal
bestaar yderst af et rødt og kødfuldt Lag. M.
precia Corr. (M. conspicua Salisb., M. Yulan
Desf.) fra Japan er et indtil 15 m højt Træ
med aflange og omvendt ægdannede, 10—12 cm
lange Blade og hvide Blomster, der
fremkommer før Løvspringet. Blomsterknopperne er
officinelle i Japan. Med M. denudata Lam. (M.
obovata Thunnbg.), der ligeledes er fra Japan
og har violette ell. purpurfarvede Blomster,
danner den Bastarder, der ligesom
Hovedarterne dyrkes i Haver paa Friland (se ndf.).
I Norge bliver de ikke 1 m høje.
Nordamerikanske Arter er flg.: M. grandiflora L. (se
Fig.), et indtil 22 m højt, stedsegrønt Træ med
brede elliptiske Blade og mælkehvide
Blomster; det kan ikke dyrkes i nordlige Egne,
men benyttes f. Eks. i Frankrig som Allétræ.
M. glauca L. (Bævertræ), Træ ell. Busk
med hvide Blomster; det vokser i sumpede
Skove og yndes af Bævere til Føde og
Byggemateriale. M. acuminata L., et indtil 30 m højt
Træ, kan trives saa højt som i Norge (ved
Arendal).
Til Slægten M. er af forsk. Forf. henført en
betydelig Mængde fossile Blade og en Del
Frugter og Frø fra Kridt- og Tertiærtiden,
ogsaa i Europa og Grønland, hvor Slægten nu ikke
mere optræder; talrige Arter er desuden
beskrevne fra samme geol. Perioder i
Nordamerika, Japan og Australien.
A. M.
Magnolia-Arterne er Træer ell. Buske for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
