Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 388 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magi - Magindanao - magisk Kvadrat - Magister - magister bibendi - magister equitum - Magisterium - Magisterium bismuthi - Magisterkonferens - magister matheseos - magister militum - magister morum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

von der magia naturali« [Frankfurt 1751];
Halle, »Magie oder die Zauberkräfte der
Natur« [17 Bd, Berlin 1774—1802]; Hoffmann,
Modern magic [London 1894]; Hopkins,
Magic, stage illusions and scientific diversions
(New York 1898]; til 3) Passim i ovenn. Skr,
jfr Litt. til Art. Folkeminder og Hekse).
(Alfr. L.). Edv. L.

Magindanao [maзi_nd_a’na_u], se Mindanao.

magisk Kvadrat. Deler man Siderne i et
Kvadrat i et vist Antal lige store Dele, og
forbindes Delingspunkterne med Linier parallelle
med Siderne, saa fremkommer der en
skakbrætagtig Figur, i hvis Rubrikker man kan
indskrive enten et vist Afsnit af Tallene i den
naturlige Talrække ell. en
hvilken som helst anden
Progression af Tal saaledes, at Summen
af Tallene i de vandrette,
lodrette og diagonale Rk. har en
konstant Sum. Vedføjede Fig.
viser det enklest mulige m. K.,
dannet af de 9 første Tal i Talrækken. M. K.
stammer fra Indien, hvor de har været brugte som
Talismaner. I den europ. Middelalders Magi kom
de ligeledes til at spille en stor Rolle som
Beskyttelsesmidler ved Aandebesværgelser, især
de saakaldte Planetsegl, de 7 første Kvadrater
med 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9 Rk., hvori var
indskrevne de 3², 4², 5² o. s. v. første Tal i
Talrækken. Bekendte Forskere har til forsk. Tider
beskæftiget sig med disse Figurer, saaledes bl.
a. Matematikeren Euler. (Litt.: Günther,
»Vermischte Untersuchungen zur Geschichte
der matematischen Wissenschaften« [Leipzig
1876]; Scheffler, »Die magischen Figuren«
[Leipzig 1882]).
(Alfr. L.).



Magister (lat.). fuldstændig M. artium
liberalium, det er »Mester i de fri Kunster«,
tidligere en akademisk Grad inden for det
filosofiske Fakultet, hvis Læreindhold væsentlig jo
var septem artes liberales, de 7 fri Kunster.
Den kunde først tages efter, at
Baccalaureusgraden var erhvervet, svarede til
Doktorgraden i de andre Fakulteter og gav Ret til at
holde Forelæsninger (smlg. Baccalaureus
og Doktor). Ved Universitetsfundats af 1788
og Plakat af 10. Aug. 1848 indførtes den i
Danmark paa ny som en ved en Disputats
erhvervet filosofisk Grad, der stod under
Doktorgraden, men ophævedes 1854, og de daværende
Magistre blev erklærede for at være Doctores
philosophiæ (se videre
Magisterkonferens).
Cl. W.

Ved Kria Univ. var der indtil 1845, da
Doktorgraden blev eneste akademiske Grad,
Adgang til at disputere for Magistergraden som
lavere filos. Grad, en Adgang, der dog ikke en
eneste Gang blev benyttet. Den, der ønskede
at blive Magister artium, skulde som Regel
have taget saavel Examen
philologico-philasophicum som Embedseksamen med bedste
Karakter samt offentlig forsvare en af ham paa
Latin forfattet Dissertats. — Graden blev
genoprettet ved L. af 23. Septbr 1921 som en
friere videnskabelig Eksamen, omfattende et
Hovedfag med tilhørende Støttefag. Aflægges
denne Eksamen ved det hist.-filos. Fakultet
berettiger den til Titlen magister artium; den
tilsvarende Titel ved det
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet er magister scientiarum.
Den Studerende, der vil ognaa M.-Graden, maa
i Forvejen have bestaaet de »forberedende
Prøver« ved Univ. i den Udstrækning, der er
foreskrevet for den til hans Hovedfag nærmest
svarende Embedseksamen. Reglementet for den
ny M.-Eksamen er nu (1923) i det væsentlige
udarbejdet.
Wt. K.

magister bibendi (lat.), den, der fører
Forsædet ved et Symposion ell. Drikkegilde.

magister equitum [-kvi-] (lat.),
Rytteranfører, var i det antikke Rom Benævnelsen paa en
ekstraordinær Embedsmand, Diktatorens
Næstkommanderende. Han valgtes sædvanlig af
Diktatoren selv. At Marcus Minucius 217 f. Kr. som
m. e. fik Del i Overanførslen ved Siden af
Diktatoren Fabius Maximus, var et ganske
enestaaende Tilfælde.
H. H. R.

Magisterium (lat.). Betegnelsen »det store
M.« (»Mesterstykke«) (»den røde Tinktur«)
benyttedes i Alkemiens Tidsalder for de Vises
Sten, som skulde forvandle smeltende uædle
Metaller til Guld. I Modsætning hertil kunde
»det lille M.« (»lille Eliksir«, »hvide Tinktur«)
kun forvandle uædle Metaller til Sølv.
(O. C.). R. K.

Magisterium bismuthi [-ti], d. s. s. basisk
Vismutnitrat.

Magisterkonferens er en ved
Universitetsfundats af 7. Maj 1788, Plakat af 10. Aug. 1848
o. fl. Bestemmelser indført friere,
videnskabelig Eksamen i Danmark, der kan tages under
det filosofiske ell.
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet som Regel i Fag, i hvilke der
er en fast ansat Prof. Prøven bestaar i
Udarbejdelsen af en videnskabelig Afhandling, til
hvilken der gives 6 Uger til Udarbejdelsen, 3
mindre Afhandlinger (hver med 4 Timer til
Udarbejdelse) og enten en mundtlig Prøve ell.
3 Forelæsninger med respektive 8 Dages, 2
Dages og 6 Timers Udarbejdelsestid. Medens M.
med Fysik ell. Matematik som Hovedfag giver
samme Rettigheder som Skoleembedseksamen i
de paagældende Fag, giver M. under det
filosofiske Fakultet kun Adgang til at disputere for
Doktorgraden; dog kan den, hvis den er taget
i et Fag, i hvilket der undervises i Skolen, som
Hovedfag, suppleres ved en Tillægseksamen og
giver da samme Rettigheder som
Skoleembedseksamen (s. d.). Ved Bekendtgørelse af 2. Aug.
1901 tillægges der den, der bestaar en M.,
Benævnelsen Magister med Tilføjelse af henh.
artium og scientiarum, efter som Prøven er
aflagt inden for det filosofiske ell.
matematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Cl. W.

magister matheseos [-te’-o’s] ɔ:
Matematikkens Mester, er et Navn, som man har
tillagt den pythagoræiske Læresætning.
Chr. C.

magister militum (lat.) var i den senere
rom. Kejsertid (efter Konstantin den Store)
Benævnelsen paa de øverste militære
Embedsmænd i Riget (kommanderende Generaler). Af
saadanne fandtes der samtidig fl., dels i
Hovedstæderne, dels i Rigets vigtigste Provinser.

magister morum (lat.) kaldtes i det
antikke Rom Censorerne, for saa vidt som de
havde Tilsyn med Borgernes sædelige Vandel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>