Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsvampe - Madum Sø - Madura - Madurafod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er meget giftige (m. H. t. Skelnemærkerne, se
Giftsvampe). — Til Slægten Blækhat,
hvis Blade ved Modningen flyder hen til en
blæbagtig Vædske, hører Paryk-Blækhat,
norsk Blæksop (Coprinus comatus Fl. D., se
Fig.), som er meget alm. paa fed Jord,
Lossepladser o. desl. Den kan kun spises i ung
Tilstand, inden Bladene begynder at blive sorte,
men er da ogsaa meget velsmagende. — I
Slægten Rørhat findes mange særdeles gode M.
Som den bedste af alle M. overhovedet maa
nævnes Spiselig Rørhat, norsk
Stensop (Boletus edulis Bull., se Fig.), en stor og
let kendelig Svamp, som overalt anses for en
Delikatesse og benyttes meget i Husholdningen,
baade i Frankrig, Rusland og Tyskland. Den
er temmelig alm. i vore Skove. Dens vigtigste
Kendetegn er den tykke Stok, som opad er
forsynet med et fint hvidt Aarenet, det hvide,
senere gullige, Rørlag og det uforanderligt hvide
Kød. Den kan kun forveksles med den langt
sjældnere Galde-Rørhat (se
Giftsvampe), som dog har grovere Aarenet paa
Stokken, rødligt Rørlag og bitter Smag. —
Rufodet Rørhat, norsk Kosop (B. scaber
Bull., se Fig.) vokser ogsaa meget alm. i Skove.
Dens Kød er mindre fast end den foregaaendes,
men den er dog en god Madsvamp. Det samme
gælder om Mørkegul Rørhat, norsk
Smørsop (B. luteus L., se Fig.) og
Guldgul Rørhat (B. elegans Schum., se Fig.),
som er nær beslægtet med hinanden og
udmærker sig fremfor andre Rørhatte ved
at have en Ring paa Stokken. Førstnævnte
er paa Hatten beklædt med en meget slimet
Overhud, som bør fjernes før Brugen.
Sidstnævnte vokser altid i Nærheden af
Lærketræer. — Til Slægten Pigsvamp hører
Almindelig Pigsvamp, norsk Bleg
Pigsop (Hydnum repandum L., se Fig.), som er
en god M. Den vokser ofte i stor Mængde i
Skovene, er fast i Kødet og har, ligesom
Vingesvampen, den gode Egenskab, at den sjælden
angribes af Insekter og Snegle. — Til Slægten
Støvbold hører fl. M., bl. hvilke kun skal
nævnes Kæmpe Støvbold, norsk
Røgsop (Lycoperdon giganteum Batsch.), der ses
paa Marker og Enge som et ofte meget stort
hvidt kugleformet Legeme. Dens Kød er,
medens den er ung, fast og hvidt, og den er da
udmærket god. Senere, naar det bliver
mørkere, er den ubrugelig. Tilsidst henfalder
Kødet til et Haarvæv, som indeholder
Sporerne.
Endnu skal kun nævnes en særdeles god M.,
som i Danmark kun træffes hist og her,
medens den i Norge o. a. Lande er ret alm.,
nemlig Ægte Morkel (Morchulla esculenta Pers.,
se Fig.). Denne, tillige med fl. a. Arter af
Slægten Morkel, fremkommer, i Modsætning til
de allerfleste andre Svampearter, om Foraaret,
April—Maj. Den har nogen Lighed med den
giftige Stenmorkel (se Giftsvampe),
som dog kan uskadeliggøres ved Udtrækning
med kogende Vand ell. ved Tørring. Det er
derfor tilraadeligt at underkaste ogsaa
Morkelen en af disse Behandlingsmaader, før den
tilberedes.
Læge C. Mundt.
Madum Sø i Nørrejylland (Aalborg Amt),
paa Grænsen mellem Hellum Herred (Torup
Sogn) og Hindsted Herred (Astrup Sogn),
ligger c. 20 km NNØ. f. Hobro og c. 4 km SØ. f.
Skørping Station. Søen er 212 ha og har Afløb
mod N. til Lindenborg Aa; den ligger meget
smukt omgivet dels af store Skove og dels af
Hede og Mark.
M. S.
Madura, 1) (holl. Madoera) nederlandsk
Ø i det ind. Archipel, ligger ved den østlige
Del af Javas Nordkyst, adskilt fra denne Ø ved
det mod V. kun 3 km brede, lavvandede
M.-Stræde, og har et Areal af 4570 km2. Med
nærliggende Smaaøer danner M. et Residentskab paa
5413 km2 med (1920) 1738920 Indb., 321 pr km2.
Skønt M. hører til Jordens tættest befolkede Øer,
er Tilvæksten i Folkemængde dog overordentlig
stærk. Residentskabet talte saaledes 1891 kun
1439965 Indb. Madureserne, der ogsaa bebor
den østlige Del af Java, er i sproglig Henseende
meget nær beslægtede med Javaneserne. De er
kraftige og foretagsomme og er meget skattede
af Hollænderne som Soldater. Agerbrug og
Plantagedrift er de vigtigste Næringsveje; men
iflg. det tropiske Agerbrugs Art er kun
forholdsvis smaa Arealer under Kultur, og smukke
Skove opfylder en stor Del af den lave,
bakkede Ø. M. deles i 4 Distrikter: M.,
Pamekasan, Sampang og Sumenap, der alle
danner Fyrstendømmer under indfødte
Herskere, hvis Regeringshandlinger dog
kontrolleres af den nederlandske Resident i
Pamekasan. De største Byer er Sumenap og
Havnestaden Bangkallan.
2) (Mathurai, Madhura), Distrikt
under Provinsen Madras paa den sydlige
Del af Forindiens Østkyst, har et Areal af
12732 km2 med (1910) 1932832 for største Delen
tamulisktalende Indbyggere, 151 pr km2,
overvejende Hinduer, 77058 Muhammedanere, 60510
Kristne. Den vestlige Del af Distriktet er
opfyldt af skovrige Bjerge, der i Permaul-malai
hæver sig til 2283 m, og hvorfra Floderne
Vaigai og Gundu strømmer mod SØ. mod
Manar-Bugten. Den østlige Del af Distriktet er en
lav og frugtbar Slette, rig paa Agerland og fuld
af kunstige Søer, der er anlagte til Vanding af
Markerne.
3) By i det sydlige Forindien, Provinsen
Madras, Hovedstad i Distriktet M., har (1920)
138894 Indbyggere, hvoraf (1910) 117799.
Hinduer 16596 Muhammedanere, 5737 Kristne.
Byen ligger ved den sydindiske Bane, har brede
Gader, to Hospitaler, et College, et Fængsel,
fl. Kirker og er Station for fl. Missionsselskaber.
Fra den gl. Tid, da den var Hovedstad i
Kongeriget Karnata, findes Ruiner af Kongeslottet
samt et berømt Tempel, der er bygget paa en
Ø i en uden for Staden liggende Sø.
M. V.
Madurafod, Mycetoma, er en kronisk
svulstformet Infektionssygdom, som staar
Aktinomykosen nær. Den findes mest udbredt i
Indien, men er ogsaa iagttaget i Afrika, paa
Madagaskar, i Brasilien, Centralamerika og paa
Filippinerne. Den findes især paa Fødderne
hos de barfodede Indfødte og er en meget
alvorlig og dybtgribende Lidelse, som angriber
alle Væv, ogsaa Knoglerne. Den er næppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
