- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
364

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madrileña - Mads - Madsen, Andreas Peter - Madsen, Augustin Julius Emil Christian - Madsen, Axel Valdemar - Madsen, Carl Frederik - Madsen, Frederik Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Madrileña [maðri’lænja], Navnet paa en sp.
Dans.

Mads, dansk Mandsnavn (sv. Matts), af
Helgennavnet Matthias og Matthæus.
(A. O.). G. K-n.

Madsen, Andreas Peter, dansk
Dyremaler, Raderer og arkæologisk Tegner, f. i
Kbhvn 22. Decbr 1822, d. 26. Septbr 1911.
Gennemgik samtidig Haandværkslæren og
Kunstakademiet, arbejdede derefter som
Dekoratør, bl. a. i Thorvaldsen’s Mus., og udstillede
fra 1847 en Rk. Billeder, der for største Delen
skildrer Husdyr i det fri; hans maleriske
Hovedværker er, hvad han har udført paa
Væggene i Landbohøjskolens store Forelæsningssal
og i zool. Mus. Større Bet. end i sin Egenskab
af Maler har M. dog ved den store Mængde af
Raderinger, hvori han med grundig Forstaaelse
og den højeste Grad af Omhu har gengivet
nordiske Oldsager. — M., der 1848 gik frivillig
med i Krigen, forfremmedes under denne til
Premierløjtnant og vedblev at gøre Tjeneste i
Hæren, indtil han 1864 afgik som Kaptajn.
(S. M.). P. J.

Madsen, Augustin Julius Emil
Christian
, dansk Officer, f. 27. Juni 1830 i
Kbhvn, d. 19. Decbr 1919 smst., blev 1853
Sekondløjtnant ved 1. Artilleriregiment. N. A.
forfremmedes han til Premierløjtnant og
gennemgik 1855—57 Højskolens Stabsafdeling,
hvorefter han kom til Tjeneste ved Generalstabens
topografiske Afdeling og blev Kaptajn 1861.
Decbr 1863 blev han Souschef ved 2.
Armédivision; han deltog i Kampene 17. og 28. Marts
1864, men ansattes derefter som Kommitteret
ved Korpsintendanturen, for hvilken han ogsaa
en kort Tid fungerede som Chef, hvorefter han
vendte tilbage til Generalstaben. Hans
Virksomhed her gav Anledning til, at han 1863 i
»Annaler f. nord. Oldkyndighed og Historie« skrev en
Afh. om sjællandske Stednavne samt 1871 i
»Tidsskrift for Landøkonomi«: »Højdeforholdene
paa den sjællandske og fynske Øgruppe«. 1866
blev han Sekretær i den s. A. nedsatte
Forsvarskommission og 1870 Lærer i Hærordning og
Krigskunst ved Officerskolens ældste Klasse, idet
han samtidig ansattes ved 2. Artilleribataillon.
Som Lærer udgav han foruden »Udsigt over
Hærordningens vigtigste Grundsætninger og
Forhold« (1880) en Vejledning i
Generalstabstjeneste samt fl. Afh. i »Tidsskrift for
Krigsvæsen«. Sammen med daværende Kaptajn
Hoskiær sendtes M. 1878 til Tyrkiet for at indhente
Oplysninger om Plewnas Forsvar. Forfremmet
til Oberst 1879 gjorde han først Tjeneste ved
Artilleristeben, var 1880—83 Chef for 1.
Artilleriafdeling, 1883—89 Chef for Trainafdelingen,
1889—92 Chef for Tøjhusafdelingen og 1892—95,
da han afskedigedes fra Krigstjenesten, Chef for
2. Artilleriregiment. 1887 sendtes han som Chef
for en Deputation af den danske Hær til den
Militærfest, som Byen Chicago afholdt i
Anledning af sin 50-aarige Bestaaen. I »Militært
Tidsskrift« 1898—1900 har han offentliggjort
»Studier over Danmarks Hærvæsen i 16. Aarh.«,
hvilende hovedsagelig paa utrykte Kilder, i
»Hist. Tidsskr.« forsk. Afh., bl. a. en Udsigt
over sv. Skr vedrørende Krigshistorien, og i
»Geografisk Tidsskrift »De vigtigste af Danske
foretagne Rejser og Forskninger i Lande uden
for Europa«. Han blev tidlig Medlem af det
geografiske Selskabs Raad og var i fl. Aar,
indtil 1913, dettes Formand. I »Dansk
Artilleri-Tidsskrift«, hvis Oprettelse han støttede Marts
1917, har han udgivet »Oberst Bang’s
Excerpter«.
P. Nw.

Madsen, Axel Valdemar, dansk
Skuespiller, f. i Kbhvn 8. Juni 1850, vakte
Opmærksomhed som Studenterkomedieskuespiller og
debuterede, efter at have læst med A. Rosenkilde,
7. Maj 1876 paa det kgl. Teater som Klint i
»Genboerne«. Ved sit smukke Ydre og sin
tiltalende Sangstemme blev M. Hultmann’s
Efterfølger i adskillige Lystspil- og
Vaudevilleelskerroller, uden dog i kunstnerisk Forstand at taale
Sammenligning med Forgængeren; ogsaa i det
romantiske Skuespil blev M. ved sin Dannelse
Teatret til Nytte (Chevalieren i »Ninon«;
Vilhelm i »Axel og Valborg«), og senere gjorde
han i ældre Bravmandsroller god Fyldest ved
sin ærlige, men tunge Tilforladelighed. M., der
tog Afsked Juni 1922 som Ejbæk i »Eventyr paa
Fodrejsen«, vil navnlig blive mindet som Klint’s
Fremstiller i over en Menneskealder. Den
Hostrup’ske Elsker havde i ham sin sidste
stilsikre Repræsentant. (Litt.: Robert
Neiiendam
, »Det kgl. Teaters Historie«, II [Kbhvn
1922]).
R. N.

Madsen, Carl Frederik, dansk
Fagforeningspolitiker, f. 17. Novbr 1862 i
Fredericia. Opr. Skomagersvend blev han 1895
Formand for Skotøjsarbejdernes Fagforening og
1897 tillige for Forbundet. M. fratraadte disse
Stillinger 1903, da han valgtes til Sekretær
for »De samvirkende Fagforbund«, fra 1909 er
han Formand for »De samvirkende
Fagforbund« og har som saadan bestræbt sig for
gennem en maadeholden Politik at fremme
Arbejderklassens Interesser. Fra 1913 har M.
været Medlem af Kbhvn’s
Borgerrepræsentation og er fra 1920 Medlem af Landstinget.
Sv. N.

Madsen, Frederik Christian, dansk
Skuespiller, f. i Kbhvn 6. Oktbr 1834, d. i
Aarhus 23. Apr. 1882. M. begyndte sin Teaterbane
i Haderslev 3. Septbr 1856 som Ridder Almerik
i »Kong René’s Datter«, debuterede 3 Aar efter
i Kbhvn 9. Septbr 1859 paa Folketeateret som
Julian i »Marmorkvinderne«, blev snart, særlig
efter sin geniale Udførelse af Hans Styx i
»Orfeus i Underverdenen« (11. Oktbr 1860), en
af Repertoirets Bærere, forlod ved Udgangen at
1869—70 Folketeateret, optraadte derefter snart
her, snart der uden at finde blivende Sted. Hans
sidste Optræden i Kbhvn var som Gæst paa
Kasino i Hans Styx’s Rolle 10. Septbr 1880;
derefter spillede han med nedbrudt Helbred
endnu 2 Aar i Provinserne, sidste Gang faa
Dage før sin Død i Aarhus som Bjørn i
»Valdemar Sejr«. M. var en genial Farceskuespiller,
paa een Gang virkelighedstro og fantasirig. Han
gav paa Folketeateret den danske, ganske
særlig den kjøbenhavnske, Svend og den fr. Galning
Kød og Blod. Til den første havde han, der,
inden han betraadte Scenen, havde lært
Urmagerhaandværket, et indgaaende Kendskab;
han vidste saare livagtig at særtegne snart i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free