Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madrazo - Madre, Laguna del - Madre, Laguna de la - Madre de Dios (Øgruppe) - Madre de Dios - Madrepora - Madreporkalk - Madrid (Provins) - Madrid (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Gotfred udraabt til Konge« (1839, Mus. i
Versailles), »Maria Christine som Nonne ved
Ferdinand VII’s Leje« (1843), Portrætter af
Dronning Isabella og mange Medlemmer af det sp.
Aristokrati; endvidere livfulde Genrestykker
som »Cigaretten«, »Musikalsk Matiné«. Han var
med til at stifte Kunstbladet El artista (1836).
Federico’s Søn 3) Raimondo de, f. 24. Juli
1841 i Rom, d. 15. Septbr 1920 i Versailles,
uddannede sig under Faderen og Cogniet i Paris,
sluttede sig dog i sin Kunst især til sin Svoger
Fortuny. Han fremstillede i meget elegant
malerisk Foredrag og med højt udviklet Rutine
Scener af sp. Folkeliv: »Slutningen paa et
Maskebal« (1878), »Indre af Sta Maria delle Pace
i Rom«, »Min Model« (1882) etc. og var særlig
dygtig i Portrætfaget (Coquelin Cadet, Mme
Vanderbilt, den sp. Dronning-Regent m. v.). I
Glyptoteket i Kbhvn ses hans »Før Ballet«. En
Broder til ham, Ricardo de M., d. 1917 i
Madrid, udmærkede sig som Akvarelmaler.
A. Hk.
Madre [’maðræ], Laguna del, stor Strandsø
i U. S. A., Stat Texas, N. f. Mundingen af Rio
del Norte. Ved den lange Ø Isla del Padre
er den adskilt fra den meksikanske Havbugt.
N. H. J.
Madre [’maðræ], Laguna de la, tidligere
L. de la Madre austral, stor Strandsø paa
Østkysten af Meksiko i Staten Tamaulipas. En
Række lave Øer adskiller Lagunen fra den
meksikanske Havbugt; den strækker sig fra
NNV. til SSØ. i en Længde af 175 km og naar
fl. Steder en Bredde paa 25 km. I sin nordlige
Del optager den Floden Rio de San Fernando.
N. H. J.
Madre de Dios [’maðræ-ðæ-’diås], Øgruppe
ved Sydamerikas Vestkyst, ud for Republikken
Chiles sydlige Del, skilles fra Fastlandet ved
Conception-Strædet og fra Øen Wellington ved
Trinidad-Kanalen.
N. H. J.
Madre de Dios [’maðræ-ðæ-’ðiås], Flod i
Sydamerika, Biflod til Madeira, udspringer
under Navnet Rio Tono paa Østskraaningen af
de peruanske Andes. Efter et kort Løb mod Ø.
optager den ved Bolivar (190 m o. H.) paa
Grænsen mellem Peru og Bolivia i højre Bred
den langt mægtigere Rio Inambari, der
kommer fra Nudo de Apolobamba. Efter
Sammenløbet fortsættes M.’s østlige Retning, og
Floden kaldes enten M. ell. Rio Inambari. Ved
Riberalta (159 m o. H.) optages den mægtige
Rio Beni, der afvander Østsiden af
Cordillera Real i Bolivia. Skønt Rio Beni er mindre
end M., antager den samlede Flod dog Biflodens
Navn. Ved Orton optager den i venstre Bred
Rio Tauamano (Rio Orton) og
udmunder endelig ved Villabella i Madeira. Kort før
Mundingen spærres den af
Esperanza-Faldet. Ved Sammenløbet med Madeira er
M. (Beni) 1 km bred og er baade bredere og
vandrigere end Hovedfloden. Naar der regnes
efter Kildeflodernes Vandrigdom, bliver altsaa
Rio Inambari Madeiras Hovedkilde. M. og dens
større Tilløb er alle sejlbare for større
Floddampere lige til Cordillerernes Fod og vilde
være den letteste Adgang fra Europa til det
sydlige Peru og nordlige Bolivia, dersom
Mundingen ikke spærredes af Vandfald, og dersom
den ikke udmundede i Madeiras Kataraktregion.
En for Bolivia og det brasilianske Territorium
Acre meget vigtig Jernbanelinie
(Madeira—Marmoré-Linien), som omgaar disse Fald,
fuldendtes 1912.
N. H. J.
Madrepora, Madreporacea, se
Koraller.
Madreporkalk er en Koralkalk, som
fortrinsvis er dannet af Madreporer. M. udgør ikke
alene en væsentlig Bestanddel af Nutidens
Koralrev, men ogsaa af lgn. Dannelser fra tidligere
Jordperioder.
J. P. R.
Madrid [ma’ðrið], Provins i Midten af
Spanien i Landskabet Ny-Kastilien. Den
grænser mod NV. og N. til Segovia, mod Ø. til
Guadalajara, mod S. til Cuenca og Toledo, mod V.
til Avila. Størrelsen er 8002 km2 med (1920)
942000 Indb., og den udgør en Del af den
kastilianske Højslette. Det er et øde, snart jævnt,
snart bakket Terrain, der skraaner mod SØ.,
idet den nordvestlige Del er optaget af Sierra
Guadarrama, hvis højeste Punkt er Peña de
Peñalora (2405 m), samt San Martin de
Valdeiglesias, der fortsættes i Sierra de Gredos.
Jordbunden, der er af tertiær Oprindelse, bestaar
af Kalksten, Mergel og Gips, der med
Undtagelse af enkelte sandede Strøg overlejres af
Ler. Klimaet er udpræget kontinentalt med
meget ringe Nedbør, og naar nogle Bjergskove
fraregnes, er der stor Træfattigdom. Provinsen
gennemskæres af fl. Floddale, Manzanares,
Jarama, Guadarrama, Alberche samt Tajo,
hvilken sidste optager de øvrige. I den tørre og
temmelig ufrugtbare Jordbund er Overrisling en
Nødvendighed for Agerbruget, men langtfra
tilstrækkeligt er gjort i denne Henseende. Der
dyrkes Korn, Bælgfrugter, Oliven og Vin.
Industri og Handel er ringe uden for
Hovedstaden; der fabrikeres lidt Fajance og Glasvarer.
Provinsen er delt i 198 Sogne og 17 partidos
judiciales (Retsdistrikter), hvoraf de 10 falder
paa Hovedstaden.
(H. P. S.). C. A.
Madrid [ma’ðrið] (hermed et Kort),
Provinsen M.’s og Spaniens Hovedstad,
ligger omtrent i Centrum af den Pyrenæiske Halvø
paa venstre Bred af Floden Manzanares, der
imidlertid næsten løber tør om Sommeren, og
er for en stor Del bygget paa lave Sandhøje
i en Højde af 655 m o. H.
Mod S. skuer Øjet ud over
Ny-Kastiliens uendelige
Flader, mod N. begrænses
Udsigten af Sierra
Guadarramas Kamme og takkede
Toppe. Omegnen er ikke
som ved andre Storbyer
bedækket med Villabyer og
Lystskove; overalt ser man
de graalige, træløse
Bakkedrag, og Overgangen fra
det mennesketomme Land til Byen er pludselig.
Dens Klima beskyldes ofte for Usundhed p. Gr.
a. de store Temperaturdifferencer mellem
Sommer og Vinter og de kolde Vinde, der i
Vinterhalvaaret blæser ned fra Sierra Guadarramas
sneklædte Toppe. Januars Middeltemperatur er
4,5°, Juli 24,7°. Om Sommeren er den
 |
| Madrid Byvaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
