Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madeira (Ø) - Madeira (Flod) - Madeirabroderi - Madeira-Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte Planter, navnlig Hvede, som er moden
i Tørtidens Beg. Paa Porto Santo, som mangler
højere Bjerge, hvor Nedbøren er stor, dyrkes
megen Hvede, og paa Madeira er der navnlig
i de senere Aar indtaget betydelige Arealer til
Hvedeavl i et Bælte mellem 600 og 1000 m o.
H., hvor der ikke findes Vandingsanlæg. Paa
Porto Santo dyrkes ogsaa Vin uden Vanding,
men Vinranken giver langt større Udbytte paa
Madeira, hvor den vandes. For Vandingens
Skyld er Bjergskraaningerne lagt i Terrasser,
og fra Kilder og Bække i Bjergene føres
Vandet i lange Ledninger ned til det dyrkede Land,
hvorfor Bækkenes nedre Løb om Sommeren er
vandløse. Fl. St. føres Vandledningerne i
Tunneler fra Bjergenes mere regnrige Nordside til
den mere solrige Sydside. Indtil en Højde af
c. 400 m er Sukkerrør den vigtigste
Kulturplante, som forsyner Portugal med den største
Del af sit Forbrug af Sukker. Dernæst bruges
en Del Sukkerrør til Fabrikation af Spiritus.
Bananer dyrkes ligeledes i stor Mængde indtil
en Højde af 400 m, medens Vinavlen gaar til
500 m. Af Knoldplanter dyrkes Batater og,
navnlig paa Nordsiden, Taro, medens Majs er
den vigtigste Kulturplante i Højlandet. Kogte
Batater og Majsgrød er Landbefolkningens
vigtigste Fødemidler. Kvægavlen er ubetydelig.
Okser bruges som Trækdyr. Ved Kysterne
drives en Del Fiskeri, navnlig paa Tunfisk og
Sardiner. Af Fabrikker er der kun faa, derimod
spiller Husfliden en stor Rolle. I nogle
Landsbyer flettes Kurvemøbler, men af størst Bet. er
Broderiet, der drives af næsten alle Kvinder
paa Landet og leverer Øens vigtigste
Udførselsprodukt. Handelen er i Hænderne paa
udenlandske, særlig eng., Firmaer. Foruden
Broderier udføres Vin og til Portugal Sukker.
Opdagelseshistorie. M. skal allerede
være kendt i Oldtiden af Fønikierne, og Øen
findes paa et florentinsk Kort fra 1351 under
Navnet Isola di legname (Træøen, M.
betyder ogsaa Træ). Den egl. Opdagelse daterer
sig dog først fra 1419, Aaret efter at Porto Santo
var opdaget af Perestrello, idet de to
Portugisere João Gonzalves Zargo og
Tristão Vaz Teixeira landede paa M., der
blev taget i Besiddelse af den port. Regering
og delt i to Distrikter, af hvilke det ene med
Funchal til Hovedstad blev overdraget som
arveligt Len til Zargo, det andet med
Hovedstaden Machio til Vaz. Derpaa nedsatte mange
Kolonister sig paa Øen, der siden den Tid har
udgjort en Del af Kongeriget, nu Republikken
Portugal. (Litt.: Johnson, M. [Lond. 1885];
Langerhans, »Handbuch für M.« [Berlin
1885]; Vahl, »M.’s Vegetation« [Kbhvn 1904,
med Fortegnelse over ældre Litteratur]).
M. V.
Madeira [ma’ðaira], Flod i Sydamerika,
Biflod til Amazonfloden, udspringer under Navnet
Rio Grande ell. Nuevo Guapay paa
Andesbjergene i Bolivia (Prov. Cochabamba) og
flyder først mod V. forbi Cochabamba, derpaa
mod SØ. Efter ved Cabezas (450 m) at have
forladt Bjerglandet vender Floden sig mod NV.,
følgende Randen af Cordillererne, hvorfra den
modtager fl. sejlbare Tilløb, hvoriblandt Rio
Piray (med Havnen Santa Gruz de la Sierra),
Rio Yapacani og Mamoré. Efter
Sammenløbet med Mamoré antager Rio Grande
denne Flods Navn og løber mod N. gennem de
flade og sumpede Sletter i det nordlige Bolivia.
I venstre Bred optages Rio Securo og Rio
Yacuma, i højre Bred den fra Serra dos
Parecis i Brasilien kommende Guaporé. Ved
Sammenløbet er Guaporé betydelig bredere (700
m) end Mamoré (500 m), men fører omtr. en
Tredjedel mindre Vand. Forskellen mellem
Guaporés klare grønlige og Mamorés gule,
uklare Vand er paafaldende. Hidtil har Flodens
Løb været roligt uden Afbrydelser, men kort
N. f. Sammenløbet med Guaporé begynder den
Rk. af Fald og Strømhvirvler, der danner en
for Skibsfarten uovervindelig Grænse mellem
Mamoré og M.’s nedre Løb. I en Højde o. H.
af 155 m. begynder Strømhvirvlerne ved
Guajará-mirim, der fortsættes i fl. andre Fald,
Ved Villabella (149 m o. H.) optages i venstre
Bred den mægtige, men af Vandfald spærrede
Rio Beni (se Madre de Dios), hvorefter
Floden fører Navnet M. Strømhvirvlerne
fortsættes. I alt findes paa den kun 400 km lange
Strækning mellem Guajará-mirim og
San-Antonio-Faldet (76 m o. H.) ikke mindre end
17 Fald. Efter dette sidste Fald bliver M. atter
sejlbar og flyder nu som en bred, rolig Strøm
mod NØ. for under 3° 24′ s. Br., 58° 48′ v. L.
at udmunde i Amazonfloden. M.’s nedre Løb er
fuldt af lave, skovbevoksede Øer, der under
Højvande oversvømmes. De lave Kyster er
ligeledes skovbevoksede og frembyder i
landskabelig Henseende en trykkende Ensformighed. Af
Bifloder optages paa denne Strækning fl.,
hvoriblandt Rio Jamary og Rio Giparaná,
men de fleste er kun kendte i deres Munding.
Ved sin Munding har M. en Bredde af 2,7 km.
Flodens Længde er 3200 km med et Opland paa
1100 km2. Vandmængden varierer mellem 4000
og 14600 Kbm. i Sek. Det nedre Løb af M.
befares regelmæssig af Dampskibe; ligeledes
besejles Guaporé indtil Villabella de Matto Grosso
og Mamoré indtil Santa Cruz. En Jernbane, der
skulde omgaa Faldene og sætte det nedre og
øvre Løb i Forbindelse med hinanden, har i
mangfoldige Aar været projekteret, men er
endnu ikke paabegyndt. Den vilde især have
Bet. for Bolivia og1 være den letteste
Forbindelsesvej mellem dette Land og Europa.
M. V.
Madeirabroderi [ma’ðaira-]. Hvidt Broderi,
i hvilket Mønsteret dannes af Huller, syede med
Kastesting; af og til er der ogsaa anvendt lidt
Fladsyning for at give Afveksling. I Kanten af
Broderiet findes ofte Skyggehuller.
R. H.
Madeira-Vin [ma’ðaira-] fra Øen Madeira
udmærker sig ved sin fine Aroma og milde,
fyldige Smag. Den fineste M. er Malvasier,
Malvosia, der næsten ikke kommer i
Handelen; det er en meget sød, stærkt aromatisk
Likørvin. Hovedmængden af M., der
eksporteres, er den bekendte brungule saakaldte Dry
Madeira, der for at opnaa den rette Aroma
maa lagres indtil 6 Aar. Under Lagringen og
ved den sidste Omfyldning før Afsendelsen faar
den en Tilsætning af indtil 10 % Kognak ell.
Sprit, saaledes at den færdige Vin indeholder
16—20 % Alkohol. Undertiden paaskyndes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
