Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mackay, Charles - Mackay, George Eric - Mackay, George Leslie - Mackay, John Henry - Mackay-Bønner - Mac Keesport - Mac Kenna, Reginald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Medlem af Redaktionen af Illustrated
London News, hvis Udgiver han blev 1852. 1860
grundede han London Review, og gik 1862 til
Amerika som Krigskorrespondent for Times.
— M. har skrevet en lang Række forsk.
Værker, af hvilke kan nævnes: History of London
(1837). For Eftertiden vil han huskes som Forf.
til en Del populære Sange, hvoriblandt Cheer,
Boys, Cheer, The Good Time Corning, England
over All.
I. O.
Mackay [məka^i ell. ’mäki], George Eric,
eng. Digter (1851—98), har, dels under sit eget
Navn, dels under Pseudonymet G. E. Lancaster,
udg. en Rk. Digtsamlinger, som: Songs of Love
and Death (1865), A Lover’s Litanies (1888).
I. O.
Mackay [məka^i ell. mäki], George Leslie,
Missionær paa Formosa, f. 21. Marts 1844 i
Øvre Kanada, d. paa Formosa 2. Juni 1901.
Faderen var en skotsk Højlænder, som var
udvandret til Kanada. Hjemmet var præget af
Calvinismens strenge Bibelkristendom, og M.
blev tidligt grebet af Tanken om at ville være
Missionær. Efter at have gennemgaaet det
teologiske Seminarium i Princetown rejste han til
Skotland for at træffe den berømte Missionær
Alexander Duff, som dengang var vendt hjem
fra Indien. Duff’s Paavirkning; fik stor Bet. for
M. 1871 blev M. udsendt til Kina som den første
Missionær fra den presbyterianske Kirke i
Kanada. 1872 valgte han den nordl. Del af Formosa
til sin Arbejdsmark. Her havde der ikke
tidligere været drevet Mission, hvorimod engelske
Presbyterianere fra 1865 havde arbejdet i den
sydlige Del af Øen. M. begyndte sit Arbejde i
Byen Tamsui, hvor en tidligere Hestestald blev
hans første Bolig. Det varede ikke længe, inden
han kunde prædike paa Folkesproget. Desuden
vandt han mange Venner ved at uddele Kinin
mod Malaria og særlig ved at trække Tænder
ud, da Befolkningen led meget af daarlige
Tænder som Følge af den alm. Beteltygning.
Allerede 1873 kunde M. døbe de første 5 og
indsætte den ene som Præst. Hans
Bestræbelser gik ud paa, saa mange Steder som muligt
at grunde smaa Menigheder med egne Kapeller,
under Ledelse af indfødte Kristne, og det
lykkedes ham overraskende hurtigt at faa
grundet en Rk. missionsivrige Menigheder, først bl.
de indvandrede Kinesere og derpaa bl. de
saakaldte »Pipohoanw paa Nordøstkysten, malajiske
Urbeboere, som delvis har antaget den kin. Kultur.
Da Virksomheden efterhaanden voksede, blev der
i Tamsui oprettet et College for Uddannelsen af
indfødte Præster og en Pigeskole for
Uddannelse af »Bibelkvinder«. I Arbejdet bl.
Kvinderne havde M. en god Støtte i sin Hustru,
som var en kin. Dame fra Øen. 1884 blev
Missionen udsat for en alvorlig Prøve, under
Krigen med Franskmændene, som
bombarderede Tamsui. Befolkningens Had vendte sig da
mod alle, der havde noget at gøre med
Udlændingene. Kapellerne blev ødelagte, de Kristne
blev overfaldet, og adskillige blev dræbt, da de
ikke vilde fornægte deres Tro. Men efter at
Krigen var endt, blev Missionsarbejdet atter
genoptaget og udvidet og større Kirker blev
opført i St f. de ødelagte Kapeller. M. vedblev
at være den eneste fremmede Leder af hele
dette Arbejde, idet han kun midlertidigt havde
en ell. anden yngre Amerikaner til Medhjælper.
Efterhaanden blev han i hele Nordformosa en
meget afholdt Personlighed, og da han 1893
rejste tilbage til Kanada, udtalte den amer.
Koloni i Tamsui sin Taknemlighed overnat hans
Virksomhed havde bragt den
fremmedfjendtlige Bevægelse til Ophør. Under sit Ophold i
Amerika blev han valgt til sin Kirkes moderator
og talte i en Mængde Menigheder baade i
Kanada og i de forenede Stater. Alle Vegne gjorde
han et stærkt Indtryk ved sin ualmindelig
karakterfulde Personlighed. 1895 vendte han
tilbage til Missionsarbejdet paa Formosa, og
her døde han. (Litt.: G. L. Mackay, From
Far Formosa. The island, its people and
missions [Edinburgh 1896]; Strümpfel i
»Allgemeine Missions-Zeitschrift« [1897], S. 3 ff. og
57 ff.).
L. B-n.
Mackay [mə’ka^i ell. -’kei], John Henry
tysk Forf., f. i Greenock i Skotland 6. Febr
1864. Han kom i sit 2. Aar til Tyskland og fik
sin hele Uddannelse der, idet han studerede
Litteratur og Æstetik i Kiel og Berlin. Derpaa
tilbragte han en stor Del af sin Ungdom paa
lange Rejser i Europa; fra 1888 bosatte han sig
i Schweiz. Som Forf. tilhører han den
sociale Retning i tysk Litteratur. Af hans Bøger
kan nævnes: »Dichtungen« og de sociale Digte
»Sturm«, Kulturskildringen »Die Anarchisten«,
»Die Menschen der Ehe« og »Albert Schnell’s
Untergang«. Stærk Indflydelse øvede senere
Max Stirner’s Filosofi paa ham, hvad der især
mærkes i »Der Schwimmer«, som udkom 1901.
(C. A. N.). C. B-s.
Mackay-Bønner [mə’ka^i- ell. ’mäki-], se
Pusætha.
Mac Keesport [mə-’ki.spo.ət], By i
Kuldistriktet i Staten Pennsylvania, U. S. A., ved
Mundingen af Youghiogeny i Monongahela.
Den har naturlig Gas og Jernindustri. Byen
blev City 1890. (1920) 46781 Indb.
N. H. J.
Mac Kenna [mə-’kena], Reginald, eng.
Politiker, f. 6. Juli 1863 i London, hvor han
siden 1887 har virket som Advokat og
Forretningsmand. 1895 kom han ind i Underhuset
som liberalt Medlem for Monmouthshire, Decbr
1905 blev han Medlem af det ny liberale
Ministerium som Finanssekretær, 1907 blev han
Kabinetsmedlem som Undervisningsminister.
Hans Udspring fra frikirkelige Kredse
bevirkede, at han paa denne Post og paa denne Tid,
da Forholdet mellem Kirke og Skole var
brændende, regnedes til sit Partis venstre Fløj;
senere under sin Fremgang i Forretningslivet
er han bleven stedse mere opportunistisk og
moderat, navnlig i social Henseende; som Leder
af Marineministeriet 1908 var hans Villighed til
øgede Flaadeudgifter allerede mindre til Pas
for de fredsvenlige Noneonformister end for
Imperialisterne (hvis Synspunkter han dog i
det hele aldrig har tilegnet sig). 1911—15 var
han Home Secretary; Maj 1915 blev han
Finansminister i det ny Koalitionsministerium
Asquith. Hans Anseelse som Administrator og
Finansmand var stigende, men da Lloyd George
Decbr 1916 dannede sit personlige Ministerium
med Krigens hensynsløse Gennemførelse som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
