Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maas-Befæstning - Maase, von der - Maaseijk - Maasin - Maassluis - Maastricht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maas-Befæstning [’ma.s-]. Der findes
dels en M. i Belgien og dels en M. i Frankrig.
Den belg. M. omfatter de i Maas-Flodens Dal
liggende Fortfæstninger Liège og Namur, der
er bygget 1888—92 for at hindre en Krænkelse
af Belgiens Neutralitet, samt et ældre
Fæstningsværk ved Huy midt imellem Liège og
Namur. Faren for en Neutralitetskrænkelse paa
denne Strækning var stor, fordi Maasdalen i
Forbindelse med den fra Namur udgaaende Dal,
hvori Sambre løber, danner den korteste og
bedste Vej mellem Paris og Berlin. Forterne
omkr. de to Byer var bygget efter Brialmont’s
Forslag og var rigeligt udstyret med
Panserkonstruktioner. Fæstningerne, Liège med 12
Forter (6 store, 6 smaa) og Namur med 9
Forter (4 store og 5 smaa) blev derfor i Alm.
betragtet som meget stærke, selv om det dog
ansaas for en Mangel, at de ikke var udstyret
med Enceinte. Det blev derfor en i
Krigsbygningskunsten epokegørende Begivenhed, da det
ved Verdenskrigens Udbrud viste sig muligt for
Tyskerne, efter at de 4. Aug. 1914 havde
overskredet den belg. Grænse, allerede 7. August
med General Ludendorff i Spidsen at trænge
ind i Liège og takket være deres kraftige
Artilleri allerede 17. Aug. at erobre det sidste af
Lièges Forter samt derefter i Dagene 20.—25.
Aug. ligeledes at erobre Namur. — Den fr. M.
bestaar dels af nogle enkelte Anlæg mellem den
belg. Grænse og den store Fæstning Verdun
(s. d.), dels af den saakaldte Maaslinie (53 km)
mellem Verdun og Fæstningen Toul (s. d.) og
dels af nogle Anlæg S. f. Toul. Mellem den belg.
Grænse og Verdun findes Fortet Charlemont,
erobret af Tyskerne 29. Aug.—1. Septbr 1914,
og Fortet des Ayvelles, erobret 31. Aug. 1914,
i Nærheden af den nedlagte Fæstning Mézières.
Maaslinien omfatter foruden Verdun og Toul de
paa Côtes de Meuses østl. Affald mod
Woëwre-Sletten liggende 7 Spærreforter: Génicourt,
Troyon, les Paroches, Camp des Romains,
Liouville med Batteriet St Agnant, Gironville og
Jouy-sous-les-Côtes. Paa denne Linie blev der
af Tyskland rettet forgæves Angreb, dels mod
Verdun omtr. hele 1916, dels mod Troyon 31.
Aug.—14. Septbr 1914, medens det ved et
Angreb 25. Septbr 1914 lykkedes Tyskerne at tage
Camp des Romains. S. f. Toul behersker
Spærreforterne Pagny-la-Blanche-Côte og
Bourlémont nogle Overgange over Maas, men disse
Anlæg ligger i 2. Linie, idet der foran findes
Spærrefæstninger ved Frouard (Fort Frouard
og Fort St Amance) og Pont St Vincent i
Omegnen af Nancy samt et Spærrefort
Manonviller ved Luneville.
Sch. P.
Maase, von der [fån-dər-’ma.sə], dansk
Adelsslægt, der nedstammer fra Teologen
Hector Gotfred Masius (s. d.), hvis
Børn 1. Juli 1712 blev optaget i den danske
Adel med Navnet von der M. og flg. Vaaben:
Skjoldet firdelt af rødt, hvori et svævende Sølv
Kors, foroven ledsaget af to otteoddede Guld
Stjerner, og Guld, hvori en blaa Strøm, paa
Hjelmen et Guld Skjold, hvori en blaa Strøm,
mellem to af rødt og Sølv vekselvis delte
Ørnevinger, i hvis røde Del en otteoddet Guld
Stjerne. Samme Navn og Vaaben var 3. Novbr
1710 blevet tillagt deres Farbroder,
Regeringsraad i Slesvig og Holsten Nicolaus
Henrik Masius (d. 1719), der ikke efterlod
Afkom. Den nulevende Slægt stammer fra ovenn.
H. G. M.’s næstældste Søn, Major Frederik
von der M. til Tybjerggaard og Førslev
(1696—1728), der ægtede Conradine Sophie
Rostgaard til Stamhuset Kraagerup. Dette Ægtepars
Søn, Oberst, Kammerherre Frederik von
der M. til Stamhuset Kraagerup (1724—74),
blev Fader til 2. Staldmester, Kammerherre
Frederik Anton Adam von der M.
(1773—1821), der ved Bevillinger af 19. Decbr
1800 og 1. Maj 1807 fik Tilladelse til at
substituere Stamhuset. Hans Søn, Hofchef hos
Enkedronning Marie Sophie Frederikke,
Kammerherre Frederik Herman Rostgaard
von der M. (1800—66), var Fader til
Ordensmarskalk, 1. Staldmester, Generalmajor,
Kammerherre Christian Rostgaard von
der M. (1831—99).
P. B. G.
Maaseijk [’ma.sæ^ik] ell. Mæseyck. By i
Belgien i Prov. Limburg ved venstre Bred af
Maas, flere Jernbaner, (1920) 5117 Indb.;
Kniplings-, Vokslys- og Cikoriefabrikation, Blinde-
og Døvstummeinstitut. Der findes en 1868 rejst
Statue af J. van Eyck, f. i M. 1386. M. var
tidligere en Fæstning, der 1675 blev tagen af
Franskmændene, 1740 af Preusserne og 1794
atter af Franskmændene.
V. H. J.
Maasin, By paa Sydvestkysten af Leyte,
Filippinerne, 20000 Indb.
M. V.
Maassluis [’ma.s£ø^ys], Maaslandsluis,
By i Kongeriget Nederlandene i Prov.
Sydholland ved Nieuwe Waterweg, der fører fra
Rotterdam til Havet, og ved Jernbanelinien
Schiedani—Hoek van Holland, 8000 Indb.;
Skibsbyggeri, Sejlfabrikation, Skibsfart og
Sildefiskeri.
N. H. J.
Maastricht [’ma.strekt] (Maestricht),
By i Kongeriget Nederlandene, Hovedstad i
Prov. Limburg ved Indløbet af Geer i Maas;
vigtigt Knudepunkt paa Jernbanelinien
Aachen—Antwerpen, (1920) 54012 overvejende kat.
Indb. M., hvis Fæstningsværker er sløjfede
1871—78, er en smukt bygget By med brede,
vel vedligeholdte Gader, bl. hvilke særlig
nævnes den langs Bois-le-Duc. Bl. Kirkerne nævnes
St Servatius- ell. Hoofd-Kirken, Hollands
ældste Katedral, grundlagt opr. c. 580. Den
vestlige Del, i rom. Stil, stammer fra 11.—12. Aarh.,
de andre Partier stammer fra 13.—15. Aarh.,
medens det indre er genopbygget i got. Stil c.
1500. Den hellige Servatius, Begravelsesplads
har man fundet i den opr. Krypt 1881. Kirken
besidder en rig Skat af mærkelige
Guldarbejder, særlig St Servatius’ Relikvieskrin i Form
af en rom. Kirke fra 12. Aarh., bestaaende af
forgyldt og emailleret Kobber.
St-Johannes-Kirken har et smukt Taarn fra 15. Aarh., og
Vor Frue Kirke i rom. Stil er grundlagt i 5.
Aarh., ombygget i 9. Aarh., men indvendig kun
udstyret med daarlige Malerier. Paa det store
Torv findes Raadhuset, en noget plump
Bygning, opført 1652—83 og forsynet med et
Vagttaarn (beffroi). Midt i Byen findes Vrijthhof
ell. Vaabenpladsen, en smuk Promenade med
fl. Alleer. Som Levning af den tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
