Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold - Løvenskiold, Carl Ludvig - Løvenskiold, Carl Otto - Løveskiold, Herman Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personlighed og udmærket duelig Embedsmand, og
mangeaarig Postmester i Kria, Kammerherre
Frederik Frantz Michael Vilhelm
L. til Bolvig og Ravnæs (1790—1869).
Statholderen blev Fader til norsk Hofmarskalk og
Øverste-Kammerherre Severin Henrik
Ernst L. (1803—67), til Diplomaten,
Øverste-Kammerjunker Adam Christopher L. til
Næs (1804—86), der bl. a. var norsk Gesandt
i Haag, til Assessor i den norske Højesteret,
Dr. jur. Otto Joachim L. (s. d.), hvis Søn
var Statsminister Carl Otto L. (s. d.), til
Sekondløjtnant Leopold Herman
Severin L. (s. d.) og til Kammerherre Herman
L. til Fossum (1819—73). Ovenn. Baron S. L. L.
arvede Holden og Ulefos samt Birkholm og
Aggersvold, som han solgte for at købe
Vognserup. Han oprettede 10. Jan. 1766 Stamhuset
Løvenborg (s. d.), der 25. Novbr 1773
ophøjedes til et Baroni, idet han selv 22. April
s. A. var blevet optaget i Friherrestanden med
flg. Vaaben: Skjoldet firdelt med friherrekronet
Hjerteskjold, hvori Slægtens ovenn. Mærke, 1.
og 4. Felt atter firdelt af rødt, hvori en Hjelm med
tre Guld Fjer, og Guld, hvori et voksende grønt
Laurbærtræ (hans Hustrus, Magdalene
Charlotte Hedevig Numsen’s Vaabenskjolde 2. og 3.
Felt en smal Sølv Skraabjælke mellem to mod
højre skraat opstigende Sølv Løver i rødt,
omgivet af en smal Guld Bort, den højre Hjelm
med Slægtens nævnte Hjelmtegn, den venstre
med Slægten Numsen’s, fem krydslagte røde
Faner med Sølv Kors, Skjoldholdere to
tilbageseende naturligfarvede Løver. Han opførte
1750 det ene af Palæerne (Frederik VI’s) paa
Amalienborg og hædredes med
Konferensraadstitlen og det hvide Baand. Hans Søn og
Efterfølger som Besidder af Baroniet, Amtmand i
Holbæk, Kammerherre og Hvid Ridder, Baron
Michael Herman L. (1751—1807), der var
Medlem af Hoverikommissionen af 1795, viste
levende Interesse for Landboreformernes
Gennemførelse, ligesom han tog sig varmt af
Almuens Skoleundervisning og sine Bønders hele
Vel. Dennes yngre Søn, Overførster for 2.
Overførsterdistrikt, senere Overjægermester,
Kammerherre, Baron Eggert Christopher
Frederik L. til Holden (1788—1861), der
navnlig blev kendt som Opretter af Fasaneriet
i Kongelunden paa Amager, hvor man rejste
hsm et Monument, var Fader til Komponisten,
Herman Severin L. (s. d.).
P. B. G.
Løvenskiold, Carl Ludvig, dansk
Officer og Hofembedsmand, f. 27. Septbr 1822 i
Kbhvn, d. 22. Juli 1898 smst. Blev Officer 1844
og deltog med Livgarden i Felttogene 1848—50,
bl. a. i Slagene ved Slesvig og Isted.
Udnævntes 1860 til Kammerherre og Hofmarskalk hos
Frederik VII, forblev i Stillingen efter
Tronskiftet under General Oxholm som
Overhofmarskalk, men trak sig p. Gr. a.
Uoverensstemmelse med denne tilbage fra Hoftjenesten
1868. Indtraadte atter i Tjenesten 1875 som
Ceremonimester, blev 1876 Hofmarskalk efter
Oxholm’s Død og udnævntes endelig 1881 til
Overhofmarskalk. Som Hofembedsmand viste
han megen administrativ Dygtighed. Han blev
Ordensskatmester og Gehejmekonferensraad og
modtog Elefantordenen ved Guldbrylluppet 1892.
Medens han gjorde Tjeneste som Adjutant ved
Garden, udgav han — 1858 — »Efterretninger
om den kgl. Livgarde til Fods«, forfattede
senere mindre, hist. Tidsskrift afhandlinger og
samlede et betydeligt utrykt Materiale til den
Skaanske Krigs Historie.
P. B. G.
Løvenskiold, Carl Otto, Søn af nedenn.
O. J. L., norsk Godsejer, f. i Kria 23. Decbr 1839,
d. 1. Oktbr 1916, blev Sekondl. i Marinen 1859,
deltog 1863 i eng. Tjeneste i en Ekspedition til
Australien, blev Premierløjtnant 1868, men tog
1875 Afsked fra Marinen for at vie sig til
Bestyrelsen af Bærum Værk med tilhørende
Ejendomme. Han var Medlem af det saakaldte
Aprilministerium og Statsminister i Sthlm fra
3. Apr. til 26. Juni 1884. Repræsenterede
Akershus Amt paa samtlige Storting 1889—97. L.
overtog efter Svigerfaderen Baron Harald
Wedel-Jarlsberg 1897 Bærum Jernværk,
Nordmarkens umaadelige Skovstrækninger i Kria’s
Nærhed, Krokskoven, de store Brug Brekke,
Hakedals Værk, Fossum, Vækkerø m. fl., hvorved
ban blev en af Norges største Godsejere. Han
har udøvet en rundhaandet Gavmildhed. Af de
af ham stiftede Legater er et, ved Gavebrev
af 3. Febr 1904, paa 200000 Kr til Minde om
hans Søn, cand. jur. Otto L. (d. 20. Septbr
1903), hvis Bestemmelse er at yde
Udenlandsstipendier for videnskabelige jur. Studier. Et
andet »Legat til Otto L.’s Minde« paa 50000
Kr er til Fremme af den kristelige
Studenterbevægelse. Store Gaver har L. derhos ladet
tilflyde Forsvarssagen, Nansenekspeditionen,
Nansenfondet, Det røde Kors, Univ., Hjemmet
for Vanføre, »Sophies Minde« o. a. nationale,
videnskabelige ell. filantropiske Formaal. 1906
undertegnede L. som Delegeret ad hoc paa
Norges Vegne Konventionen med Italien om
Oprettelsen af det internationale
Landbrugsinstitut i Rom. Hans Hustru Elise, f.
Wedel-Jarlsberg, var Overhofmesterinde ved Kong
Oscar II’s norske Hof.
(K. V. H.). S. H. F.-G.
Løveskiold, Herman Severin, dansk
Komponist, f. 30. Juli 1815 paa Holden
Jernværk i Norge, som hans Fader,
Overjægermester L. ejede, d. 5. Decbr 1870 i Kbhvn.
Allerede som Dreng vakte hans musikalske
Anlæg, som han havde arvet fra sin Moder,
Opmærksomhed, og da han 13 Aar gl kom til
Kbhvn med Forældrene, fik han i P. C. Krossing
en dygtig Lærer i Musik. Senere
interesserede Weyse og Kuhlau sig for det unge Talent;
Planerne om, at han skulde gaa
Militærvejen, blev opgivne, og han helligede sig helt
Tonekunsten. En lovende Debut gjorde han
allerede 1836 med Musikken til Bournonville’s
Ballet »Sylfiden«, hvilken længe hørte til det
kgl. Teaters faste Repertoire, og Syngestykket
»Sara«, der opførtes 3 Aar efter. Han drog
derefter til Udlandet, studerede hos Seyfried
i Wien, opholdt sig i Leipzig, hvor Rob.
Schumann allerede tidligere havde skænket fl. af
han Kompositioner litterær Omtale, i Italien
og Petrograd. Efter sin Hjemkomst 3 Aar
senere komponerede han Musik til en Række
dram. Arbejder, opførte paa det kgl. Teater:
»Hulen i Kullafjeld« (1841), »Dagen før Slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
