Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 273 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lønskrift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

La cryptographie dévoilée (1875). Ny Systemer
fremkommer ofte. Et fra Revolutionstiden
benævnes efter Mirabeau, et noget yngre efter
Napoleon I, et fra de senere Aar tilskrives
Nihilisterne og siges først at være blevet dannet
og benyttet af dem. Andre Systemer skyldes
Grev Gronfeld, Krohn o. a. I Danmark er ny
Arter L. opfundne af Prof. Jul. Petersen
(Système cryptographique [Kbhvn 1875]), af
Ingeniør Köhl o. a. Som Eksempler paa L.,
bestaaende af vilkaarlig valgte Tegn, kan anføres
de Bogstavtegn, der lader sig danne af
Figurerne og dels uden, dels med
Prikker i. Ordet »Post« vil saaledes skrives
idet man fordeler
Bogstaverne i det danske Alfabet imellem de
Tegn, Figuren indeholder, saaledes:

Selvfølgelig kan Bogstaverne ogsaa fordeles
paa mange andre Maader og benyttes til L.,
kun at man har underrettet sin
Korrespondent derom, og man er vis paa, at han rigtig
har modtaget Meddelelsen. Vil man derimod
benytte de sædvanlige Bogstavtegn, men
saaledes, at de ikke har deres alm. Bogstavværdi,
kan man bl. a. gaa ud fra flg. Skema (table
carrée ell. »Multiplikationstabellen«):

a

b

c

d

e

f

g

h

i

j

k

l

m

n

o

p

q

r

s

t

u

v

x

y

z

æ

ø

b

c

d

e

f

g

h

i

j

k

l

m

n

o

p

q

r

s

t

u

v

x

y

z

æ

ø

a

c

d

e

f

g

h

i

j

k

l

m

n

o

p

q

r

s

t

u

v

x

y

z

æ

ø

a

b

d

e

f

g

h

i

j

k

l

m

n

o

p

q

r

s

t

u

v

x

y

z

æ

ø

a

b

c

og saa fremdeles indtil sidste Alfabet:
ø a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v x y z æ.

Man har kun at meddele sin Korrespondent,
hvilket Alfabet man vil bruge, hvad der sker
ved, at man betegner, i hvilken af de
vandrette Linier det findes. Det fjerde (begyndende
med d) svarer nærmest til det af Jul. Cæsar
anvendte lat. Alfabet. Vil man efterhaanden
benytte fl. Alfabeter, kan man udtrykke det
ved et Ord. Vælger man f. Eks. Ordet bed,
viser man, at man først vil bruge det andet
(hvor b staar for a), derpaa det femte og til
sidst det fjerde Alfabet o. s. v.

Et andet System, der i det væsentlige skal
gaa tilbage til Kircher, bestaar af
Kombinationer af Bogstaver og Tal efter flg. Tabel:

	a	b	c	d	e	f	g	h	i	j	k	l	m	n	o	p	q	r	s	t	u	v	x	y	z	æ	ø
A	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14	15	16	17	18	19	20	21	22	23	24	25	26	27
B	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14	15	16	17	18	19	20	21	22	23	24	25	26	27	1
C	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14	15	16	17	18	19	20	21	22	23	24	25	26	27	1	2
o. s. v. indtil:
Ø	27	1	2	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14	15	16	17	18	19	20	21	22	23	24	25	26

Naar man vil sende en Meddelelse, maa man
først meddele sin Korrespondent det Ord eller
den Sætning, der skal tjene til Nøgle, og hvis
Bogstaver det ene efter det andet opsøges i
den øverste vandrette Linie (med de smaa
Bogstaver); hvert Tal staar da i samme
vandrette Linie som det søgte Tal. Eksempel. Nøgle:
Dyd belønnes: Meddelelse: Te stegen 10 Kr=
23. 1. 22. 21. 9. 18. 4. 27. 6. 13. 2. 21; nemlig:
under d staar 23 ud for T, under y: 1 ud for
E, under d: 22 ud for S, under b: 21 ud for
T, under e: 9 ud for E, under l; 18 ud for G,
under ø: 4 ud for E, under n: 27 ud for N,
under n: 6 ud for T, under e: 13 ud for I,
under s: 2 ud for K, under d: 21 ud for R (man
begynder nemlig, naar Nøglen er helt anvendt,
forfra igen, altsaa her med d).

I sidste Halvdel af 19. Aarh. har L. ved Siden
af den tidligere Brug ved Oversendelsen af
Budskaber, affattede i grafiske Tegn, faaet en
helt ny, særdeles vid Anvendelse, takket være
den umaadelige Udvikling, som Telegrafens
Brug har naaet i alle civiliserede Lande. L.
har derved fundet stor Anvendelse i Kredse,
som tidligere kun havde liden ell. ingen Brug
for L. Medens det forhen mest var officielle
Personligheder, Diplomater, militære
Embedsmænd o. l., som anvendte L., bruges L. i vore
Dage, foruden af disse, særdeles meget saavel
af Journalister som især af Købmænd.
Journalisten er det altid om at gøre at opspore
Nyheder, saavel Efterretninger om nylig skete
Begivenheder som Beslutninger, tagne af
Autoriteter, for derpaa hurtigst muligt at
underrette sit Blad derom, helst saaledes, at
Hemmeligheden ikke røbes undervejs; og
Købmanden maa, naar han erfarer Forandring i
Konjunktur, snarest sende sine Ordrer, saa godt
skjulte, at ingen undervejs før ham kan
benytte sig deraf. Ved Affattelsen af
Telegrammer, særlig naar de sendes fra ell. til fjerne
Lande, spiller Hensynet til Bekostningen en
stor Rolle. Det gælder om paa een Gang at
udtrykke sig kort og tillige saaledes, at
Meddelelserne ikke er let gennemskuelige af alle
og enhver. Hyppig brugte Sætninger udtrykkes
derfor ofte med et enkelt, forud aftalt Ord.
Man har nu trykte Hjælpemidler, en Art
Ordbøger med hensigtsmæssige Gengivelser ved
Ord ell. Tal af hele Sætninger o. l. En saadan
Bog, der naturligvis er beregnet paa
international Brug, kaldes Code. Den anvendes ofte
uforandret, men for større Sikkerheds Skyld
aftales oftere adskillige Forandringer og
Ombytninger. Herved bliver en saadan Code en
virkelig L., hvad en uforandret Code kun til
Dels kan siges at være. Det følger for øvrigt
af sig selv, at man ikke har saa stor Frihed,
naar man benytter L. til telegrafiske
Meddelelser, som naar man sender skriftligt Budskab.
Man maa naturligvis rette sig efter de Landes
Love og Forskrifter, som Depechen skal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>