Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lønning - Lønning (Søv.) - Lønningsfonden - Lønningsraadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige Underafdelinger, normerer for hver
enkelt af disse en Grundløn, der stiger med
et vist Antal Alderstillæg (i Reglen efter
3 ell. 5 Aars Tjeneste). Begge disse Beløb er
invariable, men hertil kommer flg.
Lønningstillæg af vekslende Størrelse: 1)
Stedtillæg, der varierer efter Prisniveauet i de forsk.
Byer, idet Loven i saa Henseende deler Byerne
i 3 Klasser. — 2) Dyrtidstillæg, der
bestemmes i Forhold til det gennem Statistisk
Departement halvaarlig beregnede Pristal paa
Livsfornødenheder, saaledes at Dyrtidstillægget
automatisk stiger ell. falder med Pristallet. —
3) Konjunkturtillæg, der har et lgn.
Formaal som Dyrtidstillæg, men dog er af mere
varig Karakter, idet det ikke paa samme Maade
skifter med det vekslende Pristal, men kun kan
forandres ved Lov, naar et alm. Omslag i
Konjunkturerne indtræder. — Efter jur. Sprogbrug
omfatter Begrebet L. i snævreste Forstand kun
Grundlønnen med eventuelle Alderstillæg,
derimod ikke de fornævnte Lønningstillæg; dette
har bl. a. Bet. for Pensionsberegningen, ved
hvilken Lønningstillæggene ikke kommer i
Betragtning. Det samme gælder i Reglen de
saakaldte personlige Tillæg, som
undertiden ved særlig Lovhjemmel er tillagt enkelte
Embedsmænd ud over den normale Indtægt.
Ved Siden af den faste L. med de lovbestemte
Tillæg kan Vederlaget for Tjenesten ogsaa
bestaa i uvisse ell. tilfældige Indkomster, saasom
Sportler, Gebyrer, Andele i Bøder og
Konfiskationer, Skriverpenge, Honorar for
Ekstraarbejde, Naturalydelser o. m. fl. Hertil kan
komme andre Ydelser, hvis særlige
Bestemmelse ikke er at skabe en Indtægt, men at tjene
til Godtgørelse for Udgifter, f. Eks.
Kontorholdsvederlag, Befordringsgodtgørelse,
Taffelpenge o. l. Efter de ældre Tiders System var
Statens Lønningsvæsen overvejende baseret paa
uvisse Indkomster, men i Løbet af 19. Aarh.
skete heri et Omslag, og efter nugældende
Regler spiller den uvisse L. kun en underordnet
Rolle. Ogsaa for saadan L. gælder det, at ingen
Statstjenestemand kan oppebære den uden i
Kraft af særlig Lovhjemmel.
K. Hch.
Lønning (Søv.), d. s. s. Ræling,
Skanseklædning, det Stykke af Skibssiden, der rager
op over øverste Dæk. Den er altid af betydelig
lettere Konstruktion end selve. Skibssiden, ja
indskrænkes adskillige Steder til et
Jerngelænder, der endogsaa — særlig i visse Orlogsskibe
af Hensyn til Kanonernes Skydefrihed — kan
indrettes til at slaa ned. De faste Jern- ell.
Træstøtter, til hvilke selve L. er fastgjort, benævnes
Lønningsstøtter; de er undertiden en
Forlængelse af Spanterne.
C. B-h.
Lønningsfonden [-’fåŋ’ən ell. -’fån’ən]. Ved
L. forstaas den Del af et Samfunds disponible
Kapital, som kan anvendes til Køb af Arbejde,
altsaa til Arbejdsløn. Engelske Økonomer,
saaledes særlig John Stuart Mill, indførte
Betegnelsen L. for derved at betegne, at den
Kapitalmængde, hvoraf Arbejdernes Løn
udredes, var en for enhver Produktionsperiode
forud given, fast Størrelse. Heraf maatte
da med Nødvendighed følge, at den
gennemsnitlige Arbejdsløn for det i Samfundet ved
Begyndelsen af samme Produktionsperiode
tilstedeværende Arbejderantal maatte blive den
ved Division af dette Antal ind i L. udkomne
Kvotient. Da L.’s Størrelse nu en Gang ikke
afhhænger af Arbejderne, var disse altsaa iflg.
denne Lære ude af Stand til at højne den dem
tilkommende Løn ud over den ved hin Kvotient
en Gang for alle bestemte Størrelse ell. Grænse.
Lykkedes det nogle Fag, kunde det kun ske paa
Bekostning af andre, som saa fik en saa meget
mindre Løn. Alle Forsøg paa gennem
Fagforeninger, Strejke o. l. at forbedre
Arbejderstandens Stilling var derfor paa Forhaand
haabløse.
Læren lod sig dog ikke opretholde, og Stuart
Mill erkendte ogsaa til sidst dens Uholdbarhed.
Det siger da ogsaa sig selv, at Betalingen af
højere Løn afhænger af, om Driftsherrerne,
henh. (i anden Rk.) Ejerne af
Samfundskapitalen, enten er villige (og i Stand) til at nøjes
med ringere Andel af Produktionsudbyttet,
eller nærer Forventning om, at Forbrugerne
vil betale Varerne med en højere Pris. I
saadanne Tilfælde skal det nemlig nok praktisk
vise sig, i hvor høj Grad L.’s Størrelse er
flydende i St f. fast. Og om en forud given
uforanderlig Størrelse er der saaledes aldrig
Tale. Selv om imidlertid Driftsherrerne ved
Kredit ell. Udvidelse af den Kredit, de allerede
har, til Tider og under visse Omstændigheder
kan betydelig forøge deres »L.«, saa er det
dog paa den anden Side klart, at ud over een
Grænse kan de aldrig komme: den Mængde af
disponibel Kapital, af Nutidsvarer,
umiddelbart tjenlige til Arbejdernes Ophold og
Ernæring, som Samfundet overhovedet kan
disponere over — saa vist som Kreditten vel kan
flytte Kapital fra uproduktive Ejere til
produktive Driftsherrer imod en Anvisning paa
Fremtidsudbytte og -kapitalrestituering, men
selvfølgelig ikke kan skabe ny, disponibel
Kapital, Nutidsvarer. For Samfundet som
Helhed kan man derfor med en vis Ret tale om,
at L. i Bet. af disponibel Kapital er en i hvert
enkelt Moment bestemt Størrelse, dog stadig
ingen forud bestemt Størrelse. For det første
kan nemlig ogsaa Samfundet bruge Kredit ɔ:
trække disponibel Kapital til fra Udlandet.
Dernæst vil det afhænge af højst skiftende
Forhold og Omstændigheder, hvor meget af denne
»L.« der faktisk vil ell. kan blive anvendt til
Lønning af Arbejderbefolkningen, idet mange
andre Udbetalinger (ɔ: Kapitalanvendelser)
baade altid er og fra Tid til anden kan blive
mere ell. mindre nødvendige ved Siden af.
(Litt.: L. Brentano, »Die Lehre v. d.
Lohnsteigerungen« og »Das
Arbeiterverhältnisz«; W. Th. Thornton, The labour).
(J. Sch.). K. R.-H.
Lønningsraadet er en Institution, der er
oprettet ved Tjenestemandsloven af 12. Septbr
1919. Det medvirker ved Fastsættelsen af det
Dyrtidstillæg, der tilkommer Statens
Tjenestemænd i Henhold til nævnte Lov, og virker i
øvrigt som raadgivende Organ i adskillige
Spørgsmaal vedrørende Statens Lønninger o. l.
Raadet bestaar af en Formand og Næstformand,
der begge udnævnes af Kongen, samt 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
