Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løg (Slægt af Liljefam.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en faablomstret Skærm af smudsig hvide,
sædvanlig golde Blomster. Hvid-L. hører hjemme
i Dsungariet og dyrkes væsentlig i to
Varieteter, men Dyrkningen er af ringere Bet. i
Norden; Lugt og Smag er overordentlig
gennemtrængende. Mange St. har Hvid-L. været
anvendt til Lægemidler af forsk. Art. Skov-L.,
Rokambol-L. (A. scorodoprasum L.), 40—80
cm høj, med flade og i Randen ru Blade,
sammentrykte Bladskeder, 1 Svøbblad og
rødviolette Blomster; temmelig alm. i Danmark i
Kratskove, meget sjælden i Norge (sydlige) og
blomstrer i Juni—Juli. Den dyrkes ogsaa, men
ikke synderlig alm.; L.’s Smag er mildere end
Hvidløgets. Strand-L. (A. vineale L.), med
halvtrinde Blade, 1 Svøbblad og en
faablomstret Skærm, bliver 20—60 cm høj og vokser
vildt hist og her (i Danmark i Krat og paa
tørre Marker nær Stranden. Hos Porre-L.,
norsk Purre-L. (A. ampeloprasum L.), der
er toaarig, findes ingen Løg i Blomsterstanden;
den har en kraftig Vækst og bliver indtil 1 m
høj; Bladene er flade, linie-lancetdannede og
kølede, og Skaftet ender med en næsten
kugleformet Skærm af tætstillede, rødlige Blomster
(Maj—Juni). Løget er hvidt, mere ell. mindre
aflangt og næsten valseformet. Porreløg hører
hjemme i Middelhavslandene og dyrkes alm.
som Køkkenurt. A. porrum Don. er en
Kulturvarietet, der har mere grønlige Blomster, og
som næsten mangler Biløg i Løgskællenes
Hjørner, medens Perle-L., der er fleraarig,
udmærker sig ved en rig Dannelse af Biløg i
Hjørnerne af Moderløgets Blade; det kan
frembringes ved Afskæring af den unge
Blomsterstængel paa alm. Porre. Det gaar højt mod N.;
Sommerporre kan endog dyrkes paa 67° n. Br.
2. Afdeling. L. uden længere Rodstok;
Støvdragerne alle uden Tænder, ell. de indre
med saadanne; Bladene halvtrinde ell. trinde,
hule. Hertil hører de vigtigste dyrkede Arter.
Pur-L., Snit-L., norsk Græs-L. (A.
schoenoprasum L., se Fig. 2) er forholdsvis spæd af
Vækst, Stængelen bliver næppe mere end
godt 16 cm lang; Bladene er sylformede. De
røde Blomster sidder i Hoved; Støvdragerne
er indesluttede i Blosteret. Purløg er fleraarig;
Løget er aflangt, hvidt og forsynet med mange
Biløg. Den vokser vildt i Mellemeuropa og
forekommer undertiden forvildet baade i Danmark
og Norge; alm. dyrket dels som Køkkenurt,
dels som Prydplante (til Indfatning om Bede).
Skalot- ell. Skalolle-L. (A. ascalonicum
L., se Fig. 3) har sylformede Blade og hvide
ell. lila Blomster, hvori Støvdragerne er omtr.
lige saa lange som Blosteret; men Blomster
kommer i øvrigt sjælden til Udvikling i
Norden. Formeringen sker da ved Biløg, som
dannes i Mængde ved Moderløget; dette er skævt
ægformet og forholdsvis lille, dets ydre Skæl er
brungule, medens de indre er violette. Skalotten
stammer fra Lilleasien og dyrkes alm. som
Køkkenurt, i Danmark og Norge er det næst
efter flg. den hyppigst dyrkede Art. Rød-L.
ell. Alm. L. (A. cepa L., se Fig. 4) er toaarig
og bliver c. 60 cm høj; dets Stængel er oppustet
neden for Midten, og Bladene har en lgn.
Form; Skærmen indeholder ingen Løg og er
meget tætbiomstret; Blomsterne (i Maj—Juni)
er grønlighvide og Støvdragerne længere end
Blosterbladene, de indre har Tænder. Løget er
tyndhudet og danner ingen Biløg. Rødløg hører
til de ældste Kulturplanter; dets Hjemstavn er
ubekendt: det dyrkes nu meget alm. i talrige
Varieteter (se ndf.). I Norge gaar Dyrkningen
op til 68° n. Br. Hos Pibe-L., Vinter-L. (A.
fistulosum L.), der ligner Rødløg meget, er
Stængelen oppustet omtr. paa Midten;
Støvdragerne har ingen Tænder. L. er
aflangt-ægformet og fleraarigt. Pibe-L. hører hjemme
i Siberien; det dyrkes om end ikke
almindelig.
3. Afdeling. Som 2. Afd., men
Svøbbladene bærer Snabel, er ofte smalle fra Grunden
af og af Længde med Blomsterne ell. længere.
Støvbladene har ingen Tænder. Vild L. (A.
oleraceum L.) er 30—60 cm høj og har
halvtrinde, mod Spidsen flade Blade, der paa
 |
| Fig. 1. Hvidløg. |
 |
| Fig. 2. Purløg. |
 |
| Fig. 3. Skalotteløg. |
 |
| Fig. 4. Blegrødt Erfurter-Rødløg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
