Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læsemetoder - Læse- og Skrivefærdighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
metoden« (se ogsaa »Vor Ungdom« [1907] og
»Modersmålets Fonetik«, Kap. I).
Enhver af de nævnte Metoder kan
kombineres med Undervisning i Skrivning, saa at
Eleven selv frembringer Bogstaverne, samtidig
med at man lærer deres Værdi at kende; i saa
Fald gør man bedst i fra først af at holde sig
til den skrevne Form af Bogstaverne og først
senere at anvende Bogtryksformerne
(Skrivelæsemetoden,
Læseskrivemetoden). Endelig kan enhver Metode forbindes
med den nu i Tyskland opkommende
Stikordsmetode (se F. Lehmensick i Reins
»Encyclopådisches Handbuch der Pädagogik«):
en lille Historie som den om Rødhætte fortælles
Gang efter Gang, til Børnene kender den godt,
stadig med Fremhæven af visse Ord; disse
sidste er da de eneste, som Børnene skal læse;
kun de findes i Børnenes Læsebog, medens
Læreren i sin Bog har hele Fortællingen med
disse Ord trykte i fede Typer. Hver Gang man
kommer til disse Stikord, peges der paa dem,
saa at Tankeknytningen kommer i Stand
mellem Lyden og det skrevne Ord. Til at begynde
med tages kun smaa Ord (som an, nun, so),
siden fl. og længere. Herved opnaas ganske
vist, at selv de smaa Ord, man begynder med,
ikke staar helt løsrevne, men er Bestanddele
af noget sammenhængende, der morer
Eleverne; det hele er dog maaske noget kunstlet og
synes i hvert Fald overflødigt, naar man ikke
straks begynder med den traditionelle
Retskrivning. — Om en syntetisk-analytisk Metode,
der i sin Tid spillede en Rolle, se Jacotot.
De omtalte og lgn. Metoder anviser kun
Fremgangsmaaden ved Bibringelsen af den
elementæreste Læsefærdighed; til en senere Tid
opsparer man i Reglen Indøvelsen af den egl.
Læsekunst, hvortil bl. a. hører det at lægge
Eftertrykket paa de rette St., faa naturligt
Tonefald frem o. l. Men jo mere af den Slags
Ting man kan faa med allerede paa et tidligt
Stadium, des bedre; en Elev, der engang har
vænnet sig til den kedelige, enstonige
Læsemaade, vil vanskeligere frigøre sig for den end
den, hos hvem den aldrig er bleven taalt.
Betingelsen for at undgaa den er først og
fremmest, at der aldrig læses noget op, som ikke
er forstaaet, endnu mindre noget, der ikke kan
forstaas; og jo mere fornuftig Sammenhæng af
den Art, som kan more og fængsle Barnet, der
fra første Færd kan bringes ind i Læsestoffet,
des lettere er det at faa en virkelig god
Oplæsning frem. Paa intet Stadium bør man nogen
Sinde taale saadanne Læseformer som
man+dæn (med hørligt d og æ) for manden ell.
mig med i og g.
O. Jsp.
Læse- og Skrivefærdighed er for den
enkelte Person en væsentlig Betingelse for hans
selvstændige Tilegnelse af kulturelle Værdier
og dermed for hans hele aandelige Udvikling
ligesaavel som for hans Evne til at deltage i
Erhvervslivet og klare sig i Kampen for
Tilværelsen, særlig under moderne
Samfundsforhold; den, der ikke kan læse og skrive, er
udelukket fra at have Gavn og Glæde af saa
elementære Kulturgoder som Brevskrivning,
Regnskabsføring og andre Beregninger, Belæring og
Underholdning gennem Bøger o. s. v. Med L. o.
S.’s stigende Udbredelse i et Samfund gaar dette
fremad i aandelig og materiel Kultur; det faar
Muligheder for et demokratisk Styre og for at
frigøre sig for en enkelt Klasses, en
Høvdingekastes ell. et Præsteskabs
Mindretals-Herredømme, som netop ofte vil bero derpaa, at
den store Befolkning holdes i Uvidenhed og
L. o. S. forbeholdes den herskende Klasse som
et Privilegium for den. Med det stærkt
voksende Samkvem mellem Landene, Kappestriden
mellem de forsk. Stater og Opdriften i
Underklasserne for at faa Del i Kulturens Goder
lægges der nu overalt i Verden, naar undtages
de laveststaaende Folkeslag, Vægt paa
Udbredelsen af L. og S. gennem Skoletvang,
Læreruddannelse, Folkebogsamlinger o. s. v. Særlig
Forstaaelse af L. o. S.’s samfundsmæssige og
nationale Bet. har de protestantiske,
germanske, nord. og eng. Folk haft, og de er derfor
naaet videst m. H. t. L. o. S.’s Udbredelse; de
rom.-kat., gr.-kat. og de muhammedanske Lande
staar alle længere tilbage i Folkeoplysning. I
Kina m. fl. Lande, hvor L. o. S. i øvrigt er af
ældgammel Oprindelse, er dens Udbredelse
utvivlsomt bl. a. af den Grund blevet stærkt
hæmmet, at de anvendte Skrifttegn (Ordtegn i
St. f. Bogstavtegn) er vanskelige at tilegne sig,
vanskelige at skrive og at anvende i Bogtryk.
At L. o. S.’s alm. Udbredelse, som saa mange
andre Kulturfremskridt, mulig skulde have sine
Svagheder, f. Eks. gennem den lette Adgang,
den giver til at paavirke Masserne, Overflod af
Tryksager til Reklame o. a.
produktionsfordyrende Øjemed, Udgivelse af Litt., der er
ganske overflødig og skadelig, er det maaske
vanskeligt at modsige, men dog vil man regne det
for et Udtryk for et højt Kultur standpunkt, at
et overvejende Flertal af et Lands Befolkning
kan læse og skrive.
Undersøgelser af, hvor stor en Del af
Befolkningen dette gælder, har derfor alm.
Interesse og foreligger for mange Lande, dog gerne
under den Form, at man optæller
Analfabeterne ɔ: dem, der ikke kan læse og skrive.
Grænsen for, hvem der skal medregnes, er dog
ikke ganske bestemt; naturligt er det at
udelade Børn under den Alder, da de gaar i Skole,
6 Aar ell. noget derover, maaske ogsaa
Aandssvage o. a., der ikke kan tilegne sig L. o. S.; nogle
St. har man skelnet mellem Analfabeter, der
hverken kan læse ell skrive, og Halvanalfabeter,
der f. Eks. kan skrive deres Navn, men
Distinktionen her imellem er jo meget usikker.
Statistik over Analfabeterne er fremskaffet
dels gennem de alm. Folketællinger, dels
gennem mere specielle Undersøgelser ved
Oprettelsen af Ægteskabskontrakter, ved
Rekruttering af Mandskab til Hær og Flaade, ved
Optagelse i Straffeanstalter m. v. Ved
Folketællingerne har Spørgsmaalet dog kun været taget
op, hvor og saa længe L. o. S. ikke har haft
alm. Udbredelse; naar kun et lille Mindretal
af Befolkningen er Analfabeter, falder
Spørgsmaalet naturligt bort. I de skandinaviske Lande
har Folketællingerne saaledes aldrig beskæftiget
sig dermed, i Prøjsen var det sidste Gang
optaget 1870. For forsk. andre Lande skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
