- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
232

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dele, der skal tages med mindst et Aars
Mellemrum; den holdes paa Seminarierne under
Samvirken af disses L. og faste Censorer,
beskikkede af Ministeriet. Ved Lærerprøvens
første Del aflægges Prøve i de afsluttende Fag:
Tegning, Skrivning, Regning, Matematik,
Naturlære, Naturhistorie og Geografi, samt delvis i
Dansk (Sproglære og Analyse) og Religion
(Bibel- og Kirkehistorie). Ved Prøvens anden Del
prøves i Gymnastik, Sang og Musik, Historie,
Pædagogik, praktisk Skolegerning, Dansk
(Litteraturhistorie) og Religion (Bibelforklaring og
Troslære). — Fra 1913 er der i hele Landet
indført en ensartet Optagelsesprøve, som
afholdes af en af Ministeriet udnævnt
Kommission.

L.’s Videreuddannelse ved Statens
Foranstaltning sker væsentlig paa Statens
Lærerhøjskole og Statens Gymnastikinstitut (se
Lærerhøjskole); dog kan tillige nævnes
Højskolelærernes Kursus paa Askov,
Højskolelærernes Universitetskursus, Friskolelærernes
Ferie kursus og Højskolekursus for Folkeskolens
L., hvilke alle arbejder for L.’s
Videreuddannelse. Endvidere yder Staten Bidrag til pæd.
Instruktionskursus samt til Kursus for
Lærerkræfter ved Efterskoler og ved Ungdomsskoler.

Ved L. af 24. Marts 1899 og senere Love er
Lærerlønnen i St. f. at bestaa af Offer,
Accidenser, Korn, Smaaredsel o. l. bleven en
ren Pengeløn, stigende efter Vedk.’s
Tjenestealder.

Ved L. af 4. Oktbr 1919 om Lønninger m. m.
for Folkeskolens Lærere er der fra 1. Oktbr
s. A. indført flg. Lønningsordning:

I Købstæder ell. i Landkommuner, hvor
Købstadskoleordningen er ell. maatte blive
indført: Overlærere (Skoleinspektører,
Skoledirektører), a) 5400 Kr, stigende med 480 Kr
hvert 3die Aar til 6360 Kr. b) 4800 Kr, stigende
med 480 Kr hvert 3die Aar til 5760 Kr. Faste
Lærere
(Lærerinder), a) 2820 Kr, stigende
med 360 Kr hvert 3die Aar til 4620 Kr. b) 2640
Kr, stigende med 360 Kr hvert 3die Aar til 4440
Kr.

Valget mellem ovenn. Lønninger træffes af
Undervisningsministeren efter Indstilling fra
Kommunalbestyrelsen. Inden for samme
Kommune lønnes dog hele Lærerpersonalet efter
samme Lønskala.

Timelærere. 90 pCt. af
Begyndelseslønnen for fast ansatte Lærere, forsaavidt
Timelærerne underviser i det normerede fulde
ugentlige Timetal og ellers i Forhold dertil, dog ikke
under 2/3 af Begyndelseslønnen, under
Forudsætning af, at de er pligtige at undervise i et
til denne Løn svarende Timetal. Faste, paa
Skoleplanen optagne, Vikarer
. 80%
af Begyndelseslønnen for fast ansatte Lærere,
forsaavidt Vikarerne underviser i det
normerede fulde ugentlige Timetal og ellers i Forhold
dertil, dog ikke mindre end: i det første Aar
50 % og i det andet og flg. Aar 60 % af de fast
ansattes Begyndelsesløn.

Paa Landet: Første- og
Enelærere
, a) 2640 Kr, stigende med 360 Kr hvert 3die
Aar til 4440 Kr. b) 2340 Kr, stigende med 360
Kr hvert 3die Aar til 4140 Kr.

Valget mellem disse Lønninger træffes — for
hver enkelt Lærerstilling — af
Undervisningsministeren efter Indstilling af
Kommunalbestyrelsen.

Andenlærere. 2100 Kr, stigende med 300
Kr hvert 3. Aar til 3300 Kr og efter 16 Aar
stigende til 3660 Kr.

Forskolelærerinder: 1650 Kr stigende
med 180 Kr hvert 3. Aar til 2550 Kr. Lærere
ved Biskoler og Pogeskoler
: 1200 Kr,
stigende med 120 Kr hvert 3. Aar til 1800 Kr.
Lærere ved Vinterskoler: 900 Kr,
stigende med 120 Kr hvert 3. Aar til 1140 Kr.

Efter Indstilling af Kommunalbestyrelsen kan
Undervisningsministeren bestemme, at
Andenlærerne ell. nogle af disse lønnes som Første-
og Enelærere, og ved en Skole, hvor Børnene
er fordelt i mindst 5 Klasser, skal der ydes
Førstelæreren i hans Egenskab af Skolens
Leder et aarligt pensionsgivende Løntillæg paa 50
Kr pr. Klasse.

Foruden de ovenn. Lønninger tilkommer der
samtlige Lærere Stedtillæg, Dyrtidstillæg og
Konjunkturtillæg efter Reglerne i L. 12. Septbr
1919 om Lønninger for Statens Tjenestemænd;
Bestemmelserne i denne Lov om Pensionering,
Efterløn, Tjenestebolig og Adgang til privat
Fortjeneste finder ogsaa Anvendelse paa Lærerne.

I L. af 27. Maj 1908 gives saadanne Regler
for Beregning af Lærernes Tjenestealder til
Løntillæg, saa enhver Lærervirksomhed i en
fuld Lærerpost, der er udøvet, efter at vedk.
er fyldt 24 Aar, og efter at han har øvet
Lærergerning i to fulde Aar efter den kvalificerende
Eksamen, tages i Betragtning. Virksomhed ved
private Skoler dog kun med højst 8 Aar.

I samme L. indførtes en Bestemmelse,
hvorefter en Lærer kan afskediges imod sin Villie,
ikke alene som andre Tjenestemænd p. Gr. a.
Uduelighed, Forsømmelighed, daarlig Vandel,
m. v., men tillige, naar han er kommen i
et saadant Misforhold til sin Stilling som Lærer,
at Udbyttet af Skolens Virksomhed derved
væsentlig forringes; dog kræves det, at mindst 3/4
af Skolekommissionen og af
Kommunalbestyrelsen skal have stemt for Afskedigelsen, før
Indstillingen til Ministeriet er gyldig. Ved en
saadan Afskedigelse udbetales der Læreren 4
Maaneders Løn; der tilkommer ham Pension efter
Loven, og han er berettiget eventuelt til at blive
ansat i et andet Lærerembede.

Anvendelsen af denne Lovbestemmelse (§ 8)
bliver bekæmpet af Lærernes Organisation.

I L. af 4 Oktbr 1919 er der fastsat Regler,
hvorefter Lærernes Organisation kan opnaa
Forhandlingsret med Ministeriet om Spørgsmaal
af tjenstlig ell. økonomisk Art.

L.’s Antal. Iflg. Statistisk Aarbog 1922
fandtes der den 1. Jan. 1920 i Folkeskolens
Tjeneste 6743 Lærere og 4543 Lærerinder, ved
Eksamensskoler henh. 1026 og 957 (heri altsaa
indbefattet Adjunkter og Lektorer) og ved andre
Skoler 749 Lærere og 1278 Lærerinder, ialt
15296, nemlig 8518 Lærere og 6778 Lærerinder,
(Litt.: Joakim Larsen, »Den danske
Folkeskoles Historie 1818—1898« [1899];
samme, »Folkeskolen 1895—1900« [i »De nordiske
Landes Undervisningsvæsen«, Kria 1900]; Fr.
Thomassen
, »Dansk pædagogisk Litteratur«
S. 58—63 og 103—08 [1896]).
(Fr. Th.). H. A. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free