Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læk - Lækage - Lækat - Lælius - Læmargus borealis - læmme - Læmodipoda - Län - Lænd - Lændehvirvel - Lændesmerter - Ländler - Længde (astron.) - Længde (geogr.) - Længde (mat.) - Længdebestemmelse - Længdecirkel - Længdeforskel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læk (Søv.), en Utæthed i Skibsskroget,
hvorigennem Vandet kan trænge ind i Skibet.
Lækmaatte: en tyk, spækket Maatte, bestemt til
med Liner at kunne trækkes hen langs
Skibssiden under Vandet til det St., hvor Skibet har
faaet en større L. Det indstrømmende Vands
Tryk vil presse Maatten op langs Utætheden og
i alt Fald for en kortere Tid standse ell.
væsentlig formindske Intrængningen.
C. B-h.
Lækage [læ’ka.sjə], d. s. s. Læk.
Lækat, se Maar.
Lælius, rom. plebejisk Slægt, hvoraf især
to Medlemmer er bekendte. Den ene, Gajus
L., var en Ven af den ældre Scipio Africanus,
hvem han ledsagede paa Krigstogene i Spanien
og Afrika under 2. puniske Krig; han var hans
Kvæstor 202; Konsul blev han 190. — Hans
Søn, Gajus L., stod paa samme Maade i et
nært Venskabsforhold til den yngre Scipio
Africanus. Han fik Tilnavnet Sapiens (»den
forstandige«) ved som Tribun at tage et Forslag
om Jorduddeling, som han havde stillet, tilbage,
da han frygtede for, at det skulde medføre
Uroligheder. Han deltog i 3. puniske Krig
sammen med Scipio og kæmpede senere mod
Viriathus i Spanien. Ligesom Scipio bekæmpede
han Graccherne og delte ogsaa hans Beundring
for det gr. Aandsliv. Han skal selv have forsøgt
sig som Digter, og som Taler var han meget
anset.
H. H. R.
Læmargus borealis er et Synonym for
Somniosus microcephalus; se Havkal.
læmme, at føde Lam.
Læmodipoda, d. s. s. Caprellidea, se
Amfipoder.
Län [læ.m], den sv. Form for Len (se
Lensvæsen). I Sverige og Finland betegnes ved L.
ed højere kommunale Inddelinger, der svarer
til de danske Amter, se Sverige og
Finland, Statsforfatning og -forvaltning.
K. B.
Lænd (regio lumbalis) kaldes den Del af
Ryggen, som ligger neden for Brystkassen, men
oven for Bækkenet.
S. B.
Lændehvirvel, se Hvirvelsøjle.
Lændesmerter, Lændehold, se Hold.
Ländler [’læntlər] ell. Länderer, en
national Dans, der hører hjemme i Sydtyskland
og Østerrig, i 3/8 Takt (Valstakt) og jævnt
hurtig Tempo; Navnet afledes enten af Distriktet
Landels i Enns-Dalen, ell. betegner blot i al
Alm. en »landlig Dans«. Baade Mozart,
Beethoven og navnlig Schubert har skrevet L.
S. L.
Længde (astron.) er Buen af Ekliptika fra
Væderpunktet til det Punkt, hvor den gennem
den givne Stjerne lagte Breddecirkel skærer
Ekliptika. L. regnes fra Væderpunktet mod Ø.
Ekliptika rundt. Se for øvrigt Bredde.
J. Fr. S.
Længde (geogr.) af et St. paa Jorden, ogsaa
kaldet Stedets geografiske L., er Buen
af Ækvator mellem Stedets Meridian og den
valgte Førstemeridian. Som saadan benyttede
Hipparch den, der gaar over Øen Rhodos, hans
Observationssted; senere, antagelig i 1. Aarh.
e. Kr. Fødsel, flyttede man den til det vestlige
Punkt af den da bekendte Verden, til de
kanariske Øer, og herfra tæller Ptolemaios L. Hos
Araberne var der stor Vilkaarlighed m. H. t.
Valget af Førstemeridian. Snart benyttedes den,
som gaar over de kanariske Øer, snart den,
som gaar gennem den vestligste Spids af
Afrika; den arab. Geografi Ibn-el-Zarqala talte L.
fra Azin (Arin), som blev sat til 10° V. f.
Bagdad. Mercator talte L. fra den azoriske Ø
Corvo, hvor paa hans Tid Magnetnaalen pegede
mod det sande N. Hondius regnede L. fra den
capoverdiske Ø Santiago, hos de senere
Geografer berører Førstemeridianen Østsiden af
Tenerifa. En af Richelieu 1634 sammenkaldt
Kongres af Geografer og Matematikere foreslog den
over Vestspidsen af Ferro gaaende Meridian
som Førstemeridian, og efter en kgl. Befaling
af 25. Apr. 1634 skulde denne Meridian
benyttes af alle fr. Kort som Førstemeridian.
Senere foreslog Delisle i St. f. denne at tage
som Førstemeridian den, som ligger nøjagtig
20° V. f. Observatoriet i Paris, medens
Vestranden af Ferro ligger endnu noget længere
Vest. Denne Delisle’s Førstemeridian blev alm.
antaget af Geograferne og stadig benyttet, da
hele den ny Verden ligger V. f., hele den gl.
Verden Ø. f. denne Meridian. Astronomerne
regner et Steds L. sædvanlig fra den Meridian,
som gaar gennem et større Observatorium. Og
hos 19. Aarh.’s Geografer er det blevet mere
alm. at regne L. enten fra Paris, Greenwich,
Berlin ell. Washington; alm. benyttes nu
Greenwich som Førstemeridian i Overensstemmelse
med, hvad der blev vedtaget paa den
geodætiske Konference i Rom 1883. Da nu Solen p.
Gr. a. den tilsyneladende daglige Bevægelse
kulminerer 1 Time tidligere for et St., som
ligger 15° længere mod Ø. saa svarer 15° til 1
Tim., 15′ til 1 Min. og 15″ til 1 Sek. Man
angiver derfor ofte L. saavel efter Gradmaal som
efter Tid. Saaledes er Kbhvns L. fra
Greenwich 12° 34′ 45″ Ø. ell. 50 Min. 19 Sek. Mellem
de hyppigst benyttede Førstemeridianer og
Greenwich Meridian er der flg. Relation:
| Tim. | Min. | Sek. | ||||||
| Berlin | 13° | 52′ | 25,5″ = | 0 | 32 | 25,6 | ø. | Gr. |
| Ferro | 17° | 39′ | 46″ = | 1 | 10 | 39,1 | v. | — |
| Paris | 2° | 20′ | 14″ = | 0 | 9 | 20,9 | ø. | — |
| Washington | 77° | 3′ | 57″ = | 5 | 8 | 15,8 | v. | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
