- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
192

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyssans - Lysskud - Lysskyhed - Lysstyrke - Lystbaad - Lysteorier - Lyster - Lysterglas - Lystfartøj - Lystfiskeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øjets Aarehinde, erkendes først et langt
stærkere Lys end hos Sunde, og denne Fejl stiger
undertiden til en saadan Grad, at der er udtalt
Natteblindhed (Hemeralopi) til Stede, ɔ: Den
Syge kan ikke vejlede sig i Tusmørke. —
Medens sunde Menneskers Evne til at skelne forsk.
Lysstyrker fra hverandre er meget fin og
nogenlunde ens, kan der ved visse Sygdomme
(navnlig i Synsnerven) indtræde en meget stærk
Afstumpning af denne Evne, saa at den Syge
kun er i Stand til at skelne meget forsk.
Lysstyrker fra hverandre. Ja, man har Eks. paa,
at en Mand har haft normal Synsstyrke, naar
han læste sorte Bogstaver paa hvid Grund,
medens han ikke kunde færdes paa Gaden uden
at føle sig for, da han ikke kunde se Kantsten,
Rendestene og Kælderhalse, der af den Sunde
erkendes ved Skyggerne, d. e. den forsk.
Lysstyrke, idet de for den Syge var graat i graat.
G. N.

Lysskud (bot.) kaldes det overjordiske,
sædvanlig grønne, blad- og blomsterbærende Skud.
Se Skud.
A. M.

Lysskyhed (Fotofobi) findes hos sunde
Mennesker, naar man fra Mørke, hvor man har
opholdt sig i længere Tid, pludselig kommer
ud i stærkt Lys; men i Alm. anvendes Ordet
kun om den L., der optræder under Forhold,
hvor den Normale ikke generes af Lyset. L.
findes ved en stor Mængde Øjensygdomme,
navnlig ved Sygdomme i Øjets Hornhinde, ved
fremmede Legemer i Øjet og i det hele ved
de fleste betændelsesagtige Sygdomme i Øjet. I
disse Tilfælde er L. i Reglen ledsaget af stærkt
Taareflaad. Hos Albinos, hvor det sorte
Pigmentlag mellem Aarehinden og Nethinden og i
Regnbuehinden mangler ell. er meget lidt
udviklet, og Lyset derfor kan slippe ind i Øjet
ikke alene gennem Pupillen, men gennem alle
Øjets Dele, findes altid en betydelig L.
G. N.

Lysstyrke, se Fotometri.

Lystbaad, mindre Lystfartøj (s. d.).
Lystbaadehavn kaldes en Havn for saadanne
Fartøjer.
C. B-h.

Lysteorier, se Lys.

Lyster, se Aalejern.

Lysterglas, se Glas S. 771.

Lystfartøj, et Fartøj, der anvendes til
Lystsejlads, og som derfor adskiller sig saavel i
Bygning som i Indretning fra Fartøjer byggede
til andre Formaal. Et L. skal have et pynteligt
Udseende, gode Beboelsesforhold og som Regel
god Fart. L. til Langfart er ofte Dampfartøjer,
ellers anvendes Sejl til Fremdrivning og i den
senere Tid tillige Motorer. Skal Sejl-L. deltage
i Kapsejladser, bygges det med slanke Linier
og gøres ved Hjælp af en dyb og tung Køl saa
stift som muligt, for at det kan bære et stort
Sejlareal. Rigningen kan være forsk., tidligere
var Kutterrigning mest anvendt, nu til Dags
bruges som Regel en Marconi-Rig med en lang
smækker Mast, af Udseende som en
Radiotelegraf-Stang, bærende et højt mod oven spidst
tilløbende Storsejl samt et à to Stagsejl. L., der
skal deltage i Kapsejladser, bygges og maales
af Hensyn til Klassificeringen efter bestemte og
som oftest internationaliserede Regler. Større
L. benævnes som Regel Yacht, mellemstore
som oftest Lystkutter og de mindre
Lystbaad. Smlg. Lystsejler.
C. B-h.

Lystfiskeri. I Modsætning til det
erhvervsmæssige Fiskeri drives L. hovedsagelig for
Fornøjelsens Skyld, mindre med Henblik paa det
økonomiske Udbytte. Ligesom Jagten er det vel
en af Menneskeslægtens mest opr. Fornøjelser,
og det er derfor naturligt, at det, hvor
Forholdene tillader det, den Dag i Dag ogsaa her
i Landet drives paa primitiv Maade, kun
bestemt af det Formaal at fange Fisken, fri for
nærmere Hensyntagen til Fiskebestandens
Vedligeholdelse o. l. og derfor ikke anerkendt af
det finere L. Saadanne primitive Fangstmaader
har en Del Udbredelse, ofte i Strid med
Fiskerilovgivningen; Gedde, Ørred og Laks hugges
med Lyster ell. skydes i Legetiden; paa
Bornholm tages Legeørrederne med Huggekrog;
Gedderne »daanes« ved Slag paa Isen over
Fiskens Hoved med en Økse, men det gaar
mest ud over Smaagedder, hvilket ogsaa gælder,
hvor Gedderne snøres med Messingtraad; med
Tat tages mest Smaaaal, og Aalestangning, der
drives saa meget, navnlig om Vinteren, er i
hvert Fald i Ferskvand en urationel Driftsform
og maa vel tilmed betegnes som Dyrplageri, da
mange Aal saares. Derimod er de landlige
Former for Medning tekn. set næppe forkastelige,
delvis endog ret fint udviklede (f. Eks.
Kolbetøjet i Midtjylland), ligesom Pilkningen med
Knudejern (Midtjylland). Men Befolkningens
Sammenhoben, Vandenes stærkere Udnyttelse
og Kulturmenneskets Trang til sportslig
Forfinelse har medført, at L. nu i Hovedsagen er
lagt ind i faste Rammer. Disse Rammer bestaar
dels af de gennem Fiskerilovene givne, navnlig
vedrørende Fredningstider og Mindstemaal, dels
af en Række gennem Coutume vedtagne
sportslige Regler (hovedsagelig vedrørende
Fiskeredskaberne), som for en Del indgaar i
Forpagtningskontrakter og i Lystfiskeriforeningernes
Reglementer. Som Regel vil kun saadant Fiskeri,
der forudsætter Lystfiskerens stadige
Nærværelse og hans aktive Deltagelse i
Fangstøjeblikket, kunne regnes for egl. L.; altsaa ikke
Rusefiskeri ell. Garnfiskeri; men ej heller Fiskeri
med Skydegarn ell. med Vaad, da det smager
for meget af Erhvervsfiskeri. L. bliver da
næsten udelukkende Krogfiskeri i forsk. Former
med Udelukkelse af Fiskeri med Liggesnører,
der jo ikke byder Fiskeren aktivt Arbejde ved
selve Fangsten. Jo højere Krav, der ved
Fiskeriets Udøvelse stilles til Lystfiskerens Snille og
Færdighed, des ædlere er Sporten.

De Former for Fiskeri, der hos os kommer i
Betragtning, lader sig dele i to Grupper, efter
som Fisken skal lokkes til at bide paa en Krog
ell. fanges paa anden, mere mek. Maade.

»Klør« man Ørreder, foregaar dette med de
bare Hænder uden noget Fiskeredskab, og paa
lgn. Maade krebses (s. d.) der ofte; »daaner«
man Gedder, foregaar dette ved Slag paa Isen med
en Økse, svær Hammer e. l. over Gedden;
ligesom Tatning og Snøring, Aalestangning,
Hugning af Gedder med Lyster o. s. v. er det
primitive Metoder uden sportslig Udformning ell.
Anerkendelse. Til det egl. L. kan af de mek.
Metoder vel kun regnes Fiskeri med Pilk, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free