Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 188 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyskander, Claus Christoffersen - Lyskasse - Lyskaster - Lyske - Lyskebrok - Lyskobbertryk - Lyskowo - Lyskrebs - Lyskugle - Lyskurve - Lysligning - Lysmaaling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Noe Søn afflede enum Søn« o. s. v.) optrykte
L. med (selvlavede) Runer, og ved Hjælp af
dette lykkedes det hans dristige Fantasi at
forbinde Sakse’s Sagnkonger med det gl. Test.’s
Personer, og saaledes fik han istandbragt
Christian IV’s Stamtavle lige til Adam. L. er
fremdeles Forf. til det første danske
Litteraturleksikon Scriptores Danici (udg. af H. F. Rørdam
1868), et upaalideligt Værk, hvis Fejl dog tit
er gentagne af senere Forf. Derimod har L.
indlagt sig varige Fortjenester ved sine i et
smukt Sprog affattede danske Rimværker: »Den
Grønlandske Chronica« (1608), (Christian IV’s)
»Calmarnske Triumph« (1611), »Christian V’s
Udvellelses oc Hyldings Historie« (1623) og den
haandskrevne Billeslægtens Rimkrønike (udg. af
Rørdam 1888). (Litt.: H. F. Rørdam, »L.’s
Levned samt hans Bog om danske Skribenter«
[1868]).
V. D.

Lyskasse er det med Sidemure begrænsede
Rum, som udgraves uden for Kældervinduer,
der findes under Gadelinien, for at skaffe Lys
til disse. L. har Vandafløb i Bunden og dækkes
i Reglen med en Jernrist.
(E. S.) C. B-r.

Lyskaster, se Projektør.

Lyske (ingven), ogsaa kaldet Røren,
kaldes Furen mellem øverste Del af Laarets
Forflade og den tilstødende Del af Underlivet. I
Bunden af denne Fure kan man føle en haard
Streng, Lyskebaandet (ligamentum
Poupartii), der fra Hoftekammens forreste Ende
strækker sig ned til Skambenet. Oven for dette
Baand kan man gennem Huden føle
Mundingen af Lyskekanalen (canalis ingvinalis),
der fører ind i Underlivet, og hvorigennem hos
Manden Testiklens Udførselsgang og vigtige Kar
og Nerver passerer; hos Kvinden udspringer
det runde Moderbaand fra denne Kanal. Hos
begge Køn, hyppigst hos Manden, kan Kanalen
være abnormt vid og danne Udtrædelsesport for
Brok (Lyskebrok). — Neden for Lyskebaandet
findes paa Laarets Forflade en svag trekantet
Fordybning (regio subingvinalis, trigonum
Scarpae), der ligeledes er af stor kir. Bet., da her
de store Kar, Laararterien og Laarvenen, og
desuden Kruralnerven, træder ud fra Underlivet.
Langs disse Kar kan, hyppigst hos Kvinder, et
Brok trænge sig ud (Laarbrok).
S. B.

Lyskebrok, se Brok.

Lyskobbertryk, den ældste Form for
Lystrykmetoden. L. skyldes Kemitypist J. B.
Obernetter i München, men blev først praktisk
anvendelig ved, at Fotograf J. Albert i München
ombyttede Obernetters Kobberplade med en
Glasplade. (Albertotypi). Et fot. Negativ paa en
med Kromgelatine bedækket Glasplade
behandles med forsk. Kemikalier, saa at et positivt
Billede deraf kan trykkes i Stentrykpressen (se
Lystryk).
E. S-r.

Lyskowo [£iskåvå], By i det mellemste
Rusland, ligger i Guv. Nischni-Novgorod paa højre
Bred af Volga. Den har 10000 Indb., Post,
Telegraf, Fabrikation af Bliksager, Knive, Laase
samt Lædervarer. Den driver betydelig Handel
ad Flodvejen med Korn, Salt og Træ.
N. H. J.

Lyskrebs (Euphausidæ), Gruppe af
malakostrake Krebsdyr indbefattende gennemsigtige,
pelagiske, rejelignende Dyr; de afviger fra alle
andre Malakostraker ved, at alle 8 Par
Brystben er Svømmeben og udstyrede med en lang,
kraftig, behaaret Ydergren, der tjener som
Svømmeredskab; ingen af dem funktionerer som
Kæbefod. Alle Parrene bærer tillige en mere ell.
mindre rigt forgrenet Bigren, der fungerer som
Gælle; alle Gællerne hænger frit ned paa Siderne
af Dyrets Legeme. Nauplieøjet bevares hele
Livet igennem, og den af Ægget udkrøbne Unge
er en fritsvømmende Nauplie. L. er udstyrede
med Lysorganer. 1 Par sidder i Øjestilkene, 1
i hver af Basalledene paa 2.—7. Kropfod samt
1 paa Undersiden af 1.—4. Halesegment. Hvad
Øjnene, Antennerne, Skjoldet og Halen angaar,
forholder L. sig i alt væsentligt som Rejerne.
Gruppen er ikke synderlig artrig,
Hovedslægterne er Thysanopus og Euphausia. De findes
baade i de varmere og koldere Have. Fl.
danner en vigtig Del af Bardehvalernes Føde.
C. W.-L.

Thysanopus tricuspidatus. 1—7 1. til 7. Halesegment, A1 A2 forreste og bageste Antenne, H3 3. Halefod, K1 K2 K7 1., 2. og 7. Kropfod, K3ex og K8ex: Ydergren paa 3. og 8. Kropfod, ep Bigren, L Lysorgan, S Skjold.

Lyskugle, Kugler af lysende Sats af forsk.
Farver, der oftest anvendes som Forsætning i
Raketter, navnlig for derved at give forsk.
Signaler med Raketterne. Naar Raketten er brændt
ud, tændes og udkastes Forsætningen ved en
lille Ladning, der er anbragt i den øverste Ende
af Raketten. Se tillige Lyspistol.
H. H.

Lyskurve. Til Bedømmelse af Lampers o. a.
Lyskilders Evne til at udsende Lys i forsk.
Retninger anvendes ofte en grafisk
Fremstillingsmaade, ved hvilken man ud ad forsk.
Radier i et Polarsystem afsætter den Lysmængde,
Lyskilden udstraaler i den paagældende
Retning. Ved at forbinde alle de saaledes fundne
Punkter faas en L., der giver Udtryk for
Lyskildens forsk. Ejendommeligheder, f. Eks., at
den udsender mere Lys til Siderne end opad,
udsender mest nedad ell. lgn. (Se
Belysning).
R. T.

Lysligning kaldes 1) den Tid, Lyset behøver
for at naa til Jorden fra en Stjerne og da
fornemmelig Solen. Med de paa
Pariserkonferencen 1896 vedtagne Konstanter for Lysets
Hastighed, Jordens Ækvatorradius og
Solparallaksen bliver L. for Solen 498,46 Sek.

2) Den Fejl, som opstaar derved, at klare
Stjerner af ulige Lysstyrke opfattes forsk.
under deres Passage over Kikkertens Filamenter.
For at eliminere denne Fejlkilde har man i den
senere Tid afblendet Stjernerne ved Gitter af
forsk. Tæthed, sat foran Objektivet, saa at alle
klare Stjerner viser sig som Stjerner af een
og samme Størrelsesklasse.
J. Fr. S.

Lysmaaling, se Fotometri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>