Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lysende Projektiler - lyse Nætter - Lyseprofit - Lyser - Lyser, Michael - Lysesaks - Lyseslukker - Lysestøbning - Lysets Diffusion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det lysende Geværprojektil indeholder i
Reglen en Sats af Magnium, Aluminium ell.
Fosfor, der tændes af Flammen fra Patronens
Krudtladning. L. P. benævnes herhjemme ofte
med deres eng. Navn Tracer-Projektiler.
C. H. R.
lyse Nætter, se Dæmring.
Lyseprofit, Redskab, som anvendes for at
kunne udnytte en Lysestump helt, bestaar af
en som vedk. Lys udseende Cylinder af malet
Blik, til finere Brug ogsaa af andet Materiale,
f. Eks. Alabast, der foroven kan have en Spids
eller en indskudt Bund, paa hvilken
Lysestumpen sættes. L. var tidligere ret almindelig
brugt, navnlig for at forhindre Talglys fra at
brænde ned i Stagen og beholde Flammen i
passende Højde; nu anvendes L. næppe meget
uden ved Alterlys.
(F. W.). D. H. B.
Lyser [’li.sər] (egl. Burmeister Johan
Peter Theodor, tysk Forf., f. i Flensborg 2.
Oktbr 1804, d. i Altona 29. Jan. 1870, var opr.
Musiker, men blev døv, og forsøgte sig saa
som Dekorationsmaler. Hans Fortællinger —
især for Børn — og hans plattyske Komedier
gjorde Lykke, nogle er udgivne paa ny i vore
Dage, men hans Værker venter endnu paa at
blive samlede. L. døde i stor Elendighed.
(Litt.: Fr. Hirth, »J. P. L.« [Wien 1911]).
C. B-s.
Lyser (egl. Leyser), Michael, dansk
Anatom, f. 1626 i Leipzig, d. i Nykøbing F. 20.
Novbr 1659. L. studerede i Leipzig, men
immatrikuleredes 1650 i Kbhvn, og blev Prosektor
hos Thomas Bartholin 1651—52. Han rejste
derefter udenlands, opholdt sig længe i Padua,
hvor han tog Doktorgraden, vendte derefter
tilbage til Leipzig, hvor han blev Prof. extraord.
i Medicinen (1658), men tog Aaret efter til
Kbhvn og udnævntes nu til Provinsialmedikus
for Lolland-Falster. — L. var en særdeles
fremragende Anatom, hvad der bl. a. ses af, at O.
Rudbeck insinuerer, at Opdagelsen af de
lymfatiske Kar skyldes L. og ikke Bartholin, og
det ser ud, som om det var ham, der havde
foretaget alle de Undersøgelser, der førte til
Opdagelsen. Selv Bartholin omtaler ham med
stor Anerkendelse, og karakteristisk er det, at
dennes anatomiske Virksomhed saa godt som
ophørte, efter at L. havde faaet Embede.
Tanken med L.’s sidste Rejse til Danmark var
sikkert at opnaa et Professorat, men dette
glippede; dog skal han 1656 have faaet Tilbud om
et saadant fra Sverige. Foruden mindre Skr
har L. udgivet Culter anatomicus (1653), der
er udkommet i mange Udg. og Overs.
J. S. J.
Lysesaks, Redskab til at »pudse« Talglys
med, da disses Væge ikke som Stearinlysenes
forbrænder, men efterhaanden, som Talgen om
dem fortæres, bliver »lang«. L. er af Jern ell.
Messing; i den ene Ende er Armene ens og har
Øjer til at stikke Fingrene ind i, i den anden
Ende har den ene Arm en Spids, der bruges
til at tage en »Tyv« ud af Lyset med, og inden
for denne en Beholder aaben mod den anden
Arm, som har det tilsvarende Laag. Naar
Armene føres mod hinanden omfattende Vægen,
Tanden, afklippes det øverste Stykke af denne
og trykkes ind i Beholderen.
(F. W.). D. H. B.
Lyseslukker, kegledannet Hat af Metal, som
ved at sættes over et Lys slukker det, var alm.,
da Talglys benyttedes; disse osede nemlig stygt,
naar man pustede dem ud, og slukkedes de med
Lysesaksen, var man udsat for at beskadige
Vægen.
(F. W.). D. H. B.
Lysestøbning, se Lys.
Lysets Diffusion eller Spredning er et
Fænomen, der fremkommer, naar Lys træffer
smaa Legemer, hvis Størrelse dog ikke er
forsvindende lille i Sammenligning med en
Lysbølgebredde (omkr. 0,0006 mm, se Lys). Naar
Lys saaledes træffer en mat Overflade, f. Eks.
glansløst hvidt Papir ell. Gips, kastes det
tilbage i alle Retninger, modsat
Tilbagekastningen fra et Spejl, der kun sker i een Retning.
I Henhold til Huygens’ Princip vil der fra
hvert enkelt Punkt af Overfladen udgaa
Bølger i alle Retninger; men medens disse
Elementarbølger ved Tilbagekastning fra en
spejlende Flade vil interferere med hverandre og
derved kun give Lys i den ved den sædvanlige
Tilbagekastningslov bestemte Retning, men som
Resultant give Mørke i alle andre Retninger, saa
vil de ved Tilbagekastning fra en ru, mat
Overflade ikke kunne interferere og give Mørke;
Fladen vil derfor optræde som et selvlysende
Legeme og udsende Lys i alle Retninger. —
Ved Gennemgang gennem Atmosfæren ell.
gennemsigtige Vædsker finder der ogsaa en
Spredning Sted, hvis disse Stoffer er uklare af fine,
svævende Partikler. Er Partiklerne store i
Forhold til en Lysbølgebredde, spredes alle
Farvestraaler ens; dette er saaledes Tilfældet, naar
Lys trænger gennem Taage, og det spredte
Lys har da samme Farve som det opr. Er
Partiklerne meget mindre end de korteste
Lysbølger, finder der slet ingen Spredning Sted;
Lyset gaar uhindret igennem. Men fint Støv,
hvis Korndiameter ikke er meget forsk. fra
Lysets Bølgebredde, spreder de forsk. Farver
i ulige Grad. Det kan vises, at Intensiteten af
det spredte Lys er omvendt proportional med
4. Potens af Lysets Bølgebredde. Det kosmiske
Støv i Atmosfærens højere Lag vil derfor
fortrinsvis sprede Sollysets korte, blaa Straaler ud
til Siden, medens det i større Grad vil lade de
længere røde Lysbølger gaa uhindret igennem.
Derfor synes Himlen blaa, idet overvejende
spredt, blaat Lys naar ned til os; af
tilsvarende Grund viser Solen sig rød ved sin Op-
og Nedgang, idet de blaa Straaler for en Del
er fjernede ved Spredning. Fra de højeste
Bjergtoppe, hvor der kun er meget lidt Støv i
Luften, viser Himlen sig næsten sort. — Enhver
ufarvet Vædske, hvori et tilstrækkelig fint
Pulver er opslemmet, viser det samme
Farvefænomen: et Straalebundt af hvidt Lys, der
sendes gennem Vædsken, ser blaaligt ud, set
fra Siden, medens Vædsken har et rødligt Skær,
naar man ser igennem den imod Lyskilden. —
Sendes polariseret Lys (se Polarisation)
ind gennem et Stof med saadanne fritsvævende
Smaakorn, vil Lyset ikke spredes ligeligt til
alle Sider; der vil intet Lys udsendes i
Retninger parallelle med Svingningsretningen i det
indfaldende Lys. Skønt Sollyset indeholder alle
mulige Svingningsretninger for den elektriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
