Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyselektricitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Spektrum, der falder paa en Skærm med
bevægelig Spalte, som kan indstilles saaledes,
at Lys af en bestemt Bølgebredde falder paa
A. Vi foretager nu flg. Forsøg:
Forsøg 1. B er jordafledet, A tillige med
Elektrometeret afledes ved Forsøgets Beg. og
isoleres derefter. Naar A dernæst belyses,
stiger dens Spænding, først hurtigt, senere
langsomt, og naar tilsidst en konstant positiv Værdi
V0, der aflæses paa Elektrometeret Af V0 kan
Elektronernes maksimale Udtrædelseshastighed
V0 beregnes. V0 tilbageholder nemlig selv de
hastigste Elektroner, idet Spændingen i modsat
Fald vilde stige yderligere. Disse har ved
Udtrædelsen Bevægelsesenergien 1/2 m v02 — hvor
m (= 8 · 10—28 g) er Elektronens Masse —
som de ved at gennemløbe Spændingsfaldet
V0 Volt helt omsætter til den potentielle
Energi 1/300 V0 · e, hvor e (= 4,77 · 10—10 absolutte
elektrostatiske Enheder) er Elektronens
Ladning. Følgelig er 1/300 Vo · e = m· v02. Indsættes
Værdierne for m og e, faas v0. = 0,595 · 108 √V0
cm/sek. I Reglen foretages Omdrejningen
til cm/sek. ikke, men Hastigheden betegnes
ved Hjælp af »Bremsespændingencc V0. Som
Eksempel skal nævnes, at 2 Volts Hastighed er
0,595 · 108 √2 cm/sek = c. 0,9 · 108 cm/sek.
Forsøg 2. Pladen A med Elektrometret
jordafledes og isoleres, hvorefter den belyses.
B sættes i Forbindelse med en variabel
Spænding, der vokser fra 0 mod positive Værdier.
Flere og flere af de fra A frigjorte Elektroner
trækkes herved hen til B. Der gaar altsaa en
positiv Strøm fra B til A, der maales ved
Elektrometrets Spændingstilvækst pr Sekund.
Strømmen vokser med Spændingen paa B,
først hurtigt, senere langsommere, indtil den
naar en konstant Værdi, uafhængig af B’s
voksende Spænding. Denne Tilstand indtræder,
naar Spændingen paa B er stor nok til at
trække alle Elektroner, der frigøres pr Sek., bort
fra A, og den konstante Strøm,
»Mætningsstrømmen«, er et Maal for Antallet af disse. Den paa
A faldende Lysmængde kan bestemmes ved
Hjælp af et Termoelement, indskudt paa
Straalernes Vej. Bølgebredden af disse er
bestemt ved den forskydelige Spaltes Stilling.
Optager man en Kurve over Strømmen som
Funktion af negative Spændinger paa B,
kan denne give Besked om
Hastighedsfordelingen bl. samtlige udtraadte Elektroner. Til en
saadan Undersøgelse vilde man dog modificere
Apparatet en Del. Det samme gælder selvsagt
Undersøgelser, hvor man ønsker Lyset
vinkelret ind paa Pladen A. Ang. saadanne
forsøgstekniske Enkeltheder henvises til
Specialværker over L.
d) Resultater. 1) Antallet af
Elektroner. En given Lysmængde, indeholdende
Bølgebredder, fordelt over hele Spektret,
udløser et Antal Elektroner pr Sekund, n0, der
afhænger stærkt af Stoffet og dettes
Forbehandling. Bl. Metallerne giver de mest
elektropositive — Alkalimetallerne — størst n0.
Forbehandlingens Indflydelse skyldes den
Virkning, den har, dels paa Mængden af den Luft,
der danner et Lag paa Overfladen p. Gr. a.
Vedhængning (ad sorberet Luft), dels paa
Mængden af den Luft, der er opløst i Metallets
Porer (ab sorberet Luft). Den adsorberede
Luft absorberer en Del af de udløste
Elektroner. Derfor stiger n0, naar denne fjernes ved
passende Opvarmning og stærk Udpumpning i
lukket Rum. Den Formindskelse af n0, der
viser sig, naar en poleret Plade ældes
(lyselektrisk Træthed) skyldes ofte Ophobning af
adsorberet Luft, men kan ogsaa have andre
Aarsager, f. Eks. Iltning af Overfladen. Ab sorberet
Luft, især Brint, Ilt og Kvælstof, synes
derimod at være en væsentlig Betingelse for
lyselektrisk Virkning. Thi n0 synker til en
minimal Værdi, naar denne Luft fjernes ved
Ophedning til en Temp. i Nærheden af Smeltepunktet
ell. gentagen Destillation, begge Dele i
Vakuum, n0 er uafhængig af Temp. inden for vide
Grænser (— 180° til 800° C.). Stiger Temp. over
800°, udsender Stoffet p. Gr. a. Varmen
Elektroner uden Medvirkning af fremmed Lys (se
Termioner). n0 er proportional med den
absorberede Lysmængde og dermed
i Alm. med den indfaldende
Lysmængde. Denne vigtige Lov gælder inden for vide
Grænser, nemlig fra 6 · 10—4 Meterlys (c. 10
Gange Belysningen fra Sirius) til 30000
Meterlys (c. 1/3 af klart Solskin). Den største
Mætningsstrøm giver Alkalimetaller under intensiv
Belysning. Den største maalte Mætningsstrøm
er 10—6 Amp./cm2. En Kvægsølvlampe i 25
cm’s Afstand giver med en Zinkplade 1,5 · 10—8
Amp./cm2 med en Platinplade 0,5 · 10—8
Amp./cm2. Den udsendte Elektronenergi er kun en lille
Brøkdel af den absorberede Lysenergi, nemlig
f. Eks. for Natrium c. 1/200, for en særlig
lysfølsom Kaliummodifikation c. 1/60. For samme
Belysning med monokromatisk Lys
vokser Elektrontallet i Alm. med aftagende
Bølgebredde, normal lyselektrisk
Virkning, men hos Alkalimetaller og de alkaliske
Jordarter findes ofte en selektiv
Virkning, hvor Antallet har Maksimum for en
bestemt Bølgebredde. Maksimets Beliggenhed og
Styrke afhænger af den absorberede Lufts
Mængde og Art. F. Eks. giver Kalium med en
passende Mængde Brint Maksimum ved
Bølgebredden λ = 4360 Å. E. (Ångström’ske
Enheder = 10—7 mm), med Ilt ved λ = 3130
Å. E. Men naar Luftarterne fjernes, giver det
normal Virkning. Ved den normale Virkning
har Lysets Indfaldsvinkel og
Polarisationstilstand ingen Indflydelse paa Elektrontallet,
naar dette refereres til den absorberede
Lysmængde. Ved den selektive Virkning er
en saadan Indflydelse fundet. For ethvert
Stof findes en Grænsebølgebredde,
λm, saaledes, at Lys med Bølgebredde større
end λm, ikke giver lyselektrisk Virkning.
λm ligger for Alkalimetaller og de alkaliske
Jordarter i det synlige Omraade, for andre
Metaller i det ultraviolette. Som Eksempler paa
λm skal følgende nævnes: For Natrium er
λm = c. 6800 Å. E., for Lithium c. 5000 Å. E.,
for Platin c. 2900 Å. E., Rubidium viser
lyselektrisk Virkning ved Belysning med en
rødglødende Glasstang.
2) Elektronernes
Udtrædelseshastighed har for et bestemt Stof, belyst af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
