Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krypt, St Paul, St Pierre og St Just. Bl. de
verdslige Bygninger er de betydeligste de, der
ligger paa Place des Terreaux, nemlig
L’Hôtel de ville (opført 1646—55) med Klokketaarn,
Byens Bibliotek og de dristige Bronzegrupper
»Rhône« og »Saône«, Palais des arts eller
St Pierre, et gl. Benediktinerkloster, der nu
huser Museerne og Kunstskolen, samt Massifs
des Terreaux, der er en stor moderne Bygning.
Palais du commerce et de la Bourse (1854—61)
i Rue de la Républie har to smukke Facader,
Grand Théâtre (1817—30) ligger mellem Pl.
Terreaux og Rhône, og tæt ved Pl. Bellecour
udstrækker det vældige Hôtel Dieu (1843) sin
325 m lange Facade langs Rhônen. Paa
dennes venstre Bred ligger det ny Præfektur (1890)
og Universitetsbygningerne (1880—90); paa
Saônes højre Bred mærkes Palais des justices
(1830) og Ærkebiskoppens Palads. — L. er
Hovedstad for Dept Rhône, og selve Byen deles
i administrativ Henseende i 6
Arrondissementer; den er Sædet for Ærkebiskoppen for Dept.
Rhône og Loire, der fremfor nogen anden kan
betragtes som den fr. Kirkes Primas, ligesom
L. er Hovedsædet for Katolicismen i Frankrig
og bl. a. har de vigtigste Missionsselskaber;
endvidere har den en Appelret for Dept.
Rhône, Loire og Ain, en Handelsdomstol og
Generalkommandoen for XIV Hærkorps. Af
Undervisningsanstalter kan fremhæves et 1896
grundlagt Univ. med 4 Fakulteter (sciences,
medicine et pharmacie, lettres og droit) og
(1921—22) 3409 Studenternet frit kat. Univ.
(grundlagt 1875; 1921—22: 500 Studenter), et større
og et mindre Præsteseminarium, Lyceum, en
Kunstskole (St Pierre), Industriskole,
Veterinærskole (indrettet 1761; den ældste i Europa),
Døvstummeinstitut, Industriinstituttet La
Martinière, en Handels- og en Væveskole, to store
Biblioteker (Bibliotèque municipale med 130000
Bd og Biblioteket i Palais des arts med 70000
Bd), et rigt Billedgaleri, flere store Museer,
botanisk og zoologisk Have, samt talrige
Velgørenhedsanstalter. L. er Frankrigs
næstvigtigste Fæstning, Centrum i en befæstet
Lejr, der spiller samme Rolle i SØ. som Paris
i N. Dens Beliggenhed ved Skæringen mellem
Rhônes og Saônes Dale, der aabner Vejene til
Middelhavet, Schweiz og Nordfrankrig, gør den
til et Punkt af yderst strategisk Vigtighed, og
tilmed er den let at forsvare. Den gl. Enceinte,
der havde en Omkreds af 19 km, er fra 1874
omgivet af 16 ny og stærke Forter, der ligger
indtil 12 km fra den indre Kerne og
omspænder et Areal med en Periferi af 70 km.
Garnisonen er meget betydelig og bestaar baade af
Infanteri, Jægere, Kyrasserer,
Fæstningsartilleri, Train og Gendarmeritropper.
L.’s Bet. beror væsentligst paa dens
Industri, og navnlig Silkeindustri, i hvilken L.
behersker Verdenshandelen. Silkefabrikationen
stammer allerede fra Frants I’s Tid, idet han,
efter at have erobret Milano 1815, indkaldte
ital. Silkevævere. Byen tog hurtig et stort
Opsving; men Ludvig XIV’s Hugenotforfølgelser
tilføjede den store Tab, saa at Væverstolenes
Antal 1685 ved Nantes-Ediktets Ophævelse sank
fra 10000 til 2500. I 18. Aarh. var der atter
nogen Fremgang, indtil Revolutionen med dens
Uro i alle Retninger bragte Tallet ned til nogle
faa Hundreder; først efter 1815 har
Udviklingen været stadig og rolig og har navnlig taget
Fart, efter at Jacquard har opfundet sin Væv.
Af Haandvæve, hvorpaa finere Varer
fremstilles, findes nu nogle Tusinde i L. og i
Omegnen 55000. En stor Del af
Væverne, canuts, bor nemlig ikke i selve Staden,
men i Omegnens Byer, dels fordi
Fabrikanterne ved at faa dem til at flytte ud
søger at bryde deres stærke Organisation, og
dels fordi Arbejderne af egen Drift søger ud
paa Landet for at leve billigere. Foruden
Haandvævene er der 33000 mek. Vævestole i
Virksomhed i 230 Fabrikker i Dept Rhône og
Omegn, saa at Antallet af Silkevævere, der
arbejdede for L.’s Fabrikanter, bliver over
95000, og regner man alle, der beskæftiger sig
med Silke ved Vævene, ved Handelen,
Farverierne, Trykkerierne, Appreturanstalterne o. s.
v., stiger Tallet til 210000. L.’s Silke er berømt
over hele Verden, og der forarbejdes
Silkevarer af alle Slags; de færdige Produkter gaar
navnlig til Amerika, hvortil Eksporten dog er
aftaget meget efter de ny Toldlove, England,
Kina, Japan og Indien. Men ogsaa i andre
Henseender har L. en betydelig Industri.
Nærheden af de store Kullejer ved St Étienne har
saaledes fremkaldt en rig Jernindustri, navnlig
Fabrikation af Damp- og andre Maskiner; her
findes ogsaa Middelhavsbanens store
Værksteder; endvidere fabrikeres Farver, Fernis,
Stivelse, Lys, Sæbe, Lædervarer, Hatte, Guld-
og Bijouterivarer, fine Likører, Papir,
Porcelæn, Chokolade o. m. a. Alene denne store
Industri vilde være i Stand til at fremkalde en
livlig Handel, og hertil kommer Byens
glimrende Beliggenhed ved to sejlbare Floder med
deres Kanalanlæg og ved Knudepunktet
mellem alle Handelsvejene i det sydøstlige
Frankrig. Handelen beskæftiger sig naturligvis
særlig med Raasilke (250 Mill. frc. aarlig) og
Eksport af færdige Silkevarer (120—150 Mill. frc.),
derefter kommer Vin, Bomuld, Klæde, Lærred,
Sten- og Trækul, Olie, Ost, Sæbe, italienske
Straahatte, Kastanjer o. a. L.’s Børs er omtr.
uafhængig af Paris’, selv om den led svære
Rystelser ved det store Krach 1882, og den
støttes af store Pengeinstitutioner, som f. Eks.
den berømte Crédit Lyonnais, der har Filialer
over hele Frankrig, og en Afdeling af Banque
de France. Forbindelsen med Omverdenen sker
dels ad Flodvejene med Kanalerne, dels ad
talrige Jernbaner. Byen selv har 8 Stationer. —
L. var allerede i Oldtiden en betydelig By
under Navnet Lugdunum, der laa i
Segusiavernes Land. 43 f. Kr. blev den rom. Koloni og
naaede stor Blomstring til Trods for, at den
brændte under Nero. Fra 534 delte den
Skæbne med det frankiske og nyburgundiske Rige;
sammen med Arelat tilfaldt den det tyske
Rige, med 1274 gik den lyonesiske Ærkebiskop
ind under Frankrigs Beskyttelse, og 1363 blev
den sammen med Lyonnais indlemmet i
Frankrig. Den led mere end de fleste andre fr. Byer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
