Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luxembourg (Palæ i paris) - Luxembourg, François Henri de Montmorency - Luxemburg, Rosa - Luxeuil - Luxor - Luxullian - Luynes, Charles d'Albert, Hertug af - Luynes, Honoré Théodoric Paul Joseph d'Albert, Hertug af - Luyten, Henry - Luz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Le petit L.), der efter 1870 en Tid var Residens
for Seine-Præfekten, nu for Senatets Formand.
I Haven findes bl. a. en berømt Fontæne fra
Ludvig XIII’s Tid.
V. S.
Luxembourg [lyksã’bu.r], François
Henri de Montmorency, Hertug af L.,
Marskal af Frankrig, f. 8. Jan. 1628, d. 4. Jan.
1695. Han blev som ganske ung Soldat og
udmærkede sig allerede under Kampene i
Trediveaarskrigens sidste Aar. Under Ludvig XIV’s
første Krige vandt han et stedse større Ry, og
1675, efter Turenne’s Død, udnævntes han til
Marskal. Louvois var ham fjendsk og søgte at
fælde ham ved urimelige Beskyldninger; han
frikendtes imidlertid 1680 og bevarede sin
fremragende Stilling. 1690 blev han Anfører i
Nederlandene under den store Kamp med de
allierede Stater. Han vandt her en Række
glimrende Sejre: Fleurys 1691, Steinkerque 1692,
Neerwinden 1693. Det store Antal Faner, han
erobrede fra Fjenderne, skænkede ham Navnet:
»Vor Frues Tapetserer«. (Litt.: Artoing,
Le maréchal de L. [Limoges 1853]).
P. M.
Luxemburg [loksəmbork], Rosa, jød.
kvindelig Revolutionær, f. 25. Decbr 1870 i dav. russ.
Polen, d. 16. Jan. 1919 i Berlin. Med
enestaaende Handlekraft og Fanatisme og stort Talent
for underjordisk Agitation viede hun tidlig sit
Liv til Kamp for det intern. Proletariats
Herredømme. I Tyskland, hvor hun fik Borgerret ved
Skinægteskab med en vis Lübeck, skrev hun
flittigt i »Leipziger Volkszeitung« og »Die neue
Zeit« og optraadte som slagfærdig Taler paa
Folkemøder og socialistiske Partikongresser for
det mest yderliggaaende Stade. Under Krigen
bragte hendes antimilitaristiske Virke hende i
Fængsel, hvorfra hun kom løs under
Kejserdømmets sidste parlamentariske Regering. Efter
dennes Fald traadte hun straks i Opposition til
den socialistiske Koalitionsregering og udgav
»Die rote Fahne« sammen med Karl
Liebknecht. Med ham delte hun ogsaa Skæbne,
efter at de havde foranlediget »Spartakisterne«s
Opstand i Berlin; hun blev fanget af
Regeringssoldaterne og dræbt — efter disses Paastand —
af en ukendt i den forbitrede Folkemængde.
Hendes »Briefe aus dem Gefangnis« udgaves
1921.
P. L. M.
Luxeuil [ly’ksö.j], Luxeu, By i det østlige
Frankrig, Dept Haute-Saône, har 5000
Indbyggere, gl. Kirke- og Klosterbygninger,
Kommunekollegium, Seminarium, Antiksamling,
Bibliotek, Fabrikation af Kobbervarer, Papir,
Bomuldstøj og Kirsebærbrændevin. Særlig er L.
bekendt for sine 17 Mineralkilder (indeholder
Natriumklorid); Temp. er 21°—53°, og Vandet
anvendes baade til Drikning og Bad. Badene
var allerede kendte i Romertiden, da Byen hed
Luxovium. L. rejste sig atter om et
mægtigt Kloster, der c. 590 grundl. af den irske
Apostel Skt Columban; det ophævedes 1792.
N. H. J.
Luxor, d. s. s. Luksor.
Luxullian (Luxullianit), en Art Granit,
som er meget rig paa Mineralet Turmalin,
findes som løse Blokke i Omegnen af Luxulyan i
Cornwall. Den har et smukt spraglet Udseende
og er bleven anvendt til Hertugen af
Wellington’s Sarkofag i St.-Pauls-Kirken i London.
Luynes [lyin], Charles d’Albert, Hertug
af, f. 5. Marts 1578, d. 15. Decbr 1621. Han
knyttedes under Ludvig XIII’s Mindreaarighed
til dennes nærmeste Omgangskreds og vandt
ved sin ærbødige og velvillige Behandling af
den tilsidesatte unge Fyrste i høj Grad dennes
Hengivenhed. 1618 var det med hans Støtte og
efter hans Opfordring, Ludvig XIII styrtede
Concini, og L. blev nu den betroede Raadgiver.
Han styrede med ikke ringe Dygtighed og
kuede med Fasthed de forsk. Oprørsbevægelser,
Modpartiet forsøgte. Til sidst optog han
Kampen mod Hugenotterne, men før den var ført
til Ende, døde han. Han var gift med Marie
Rohan, der er kendt under Navnet Hertuginden
af Chevreuse, og havde med hende Sønnen
Louis Charles, f. 25. Decbr 1620, d. 10.
Oktbr 1690, der kom til at indtage en betydelig
Stilling ved Ludvig XIV’s Hof. (Litt.: B.
Zeller, Études sur le XVII siècle, les derniers
années du connétable de Luynes [Paris 1880]).
P. M.
Luynes [lyin], Honoré Théodoric Paul
Joseph d’Albert, Hertug af, fr.
Oldgransker og Numismatiker, Ætling af ovf. nævnte
L., f. 15. Decbr 1802 i Paris, d. i Rom 14. Decbr
1867. L. kastede sig fra sin tidlige Ungdom
med Iver over Studiet af Sprog, især
østerlandske, af Mønter og Oldsager m. m., gjorde
fl. Aar Tjeneste (uden Lønning) ved
Organisationen af Oldsagsmus. i Louvre og udgav fl.
værdifulde Afh. samt foretog mange Rejser. L.
valgtes 1830 til Membre libre af Académie des
inscriptions og 1848 til Medlem af den
grundlovgivende, ligesom 1849 til Medlem af den
lovgivende Forsamling, var ivrig for Valget af
Cavaignac mod Louis Napoleon og fængsledes
derfor af denne ved Statskuppet 2. Decbr 1851.
Han udsonede sig dog snart med
Bonapartisterne og kom hurtig paa fri Fod. Af de
mangfoldige lærde Skr., der skyldes L., maa særlig
nævnes: Métaponte (1833), Choix de Médailles
grecques (1840), Choix de Vases peints (1840),
Essai sur la Numismatique des Satrapies (1846),
Numismatique et inscriptions cypriotes (1852),
Le sarcophage d’Esmunazar roi de Sidon (1856),
hvilken højst mærkelige Sarkofag han har givet
til Mus. i Louvre. 1864 gik han til det hellige
Land ledsaget af forsk. dygtige
Videnskabsmænd, hvis af ham planlagte og bekostede
Undersøgelser er beskrevne i Værket Voyage
d’exploration à la Mer Morte (1871—74 i 4 Bd), der
efter hans Død besørgedes udg. af M. de Vogüé.
(Litt.: Huillard-Bréholles, Notice sur
le duc de L. [Paris 1868]).
V. S.
Luyten [lö^ytəns], Henry, belg. Maler, f.
21. Maj 1859 i Roermonde i Luxembourg. L.,
bosat i Antwerpen, malede: »Høstsol« (1889),
»Kvinder i Nimwegen, der bærer Mursten«, det
store »Strejkende Bjergværksarbejdere«, »Kone,
der raaber med Sand«, »Fiskerfamiliens
Maaltid« (Antwerpen’s Gal.), »Havets Børn« (den
grædende Fiskerenke. et Hovedværk, Gal. i
Antwerpen) etc.
A. Hk.
Luz [lys], 1) By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Hautes-Pyrénées, ligger smukt ved
Bastan’s Udløb i Gave de Pau. L. er sammen
med den i en Afstand af 1 1/2 km liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
