Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 109 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lusignan (fr. feudal Familie fra Middelalderen) - lusingando - Lusitanien - Lussin - Lussy, Mathis - Luster - Lusterfjord - Lustration - Lustre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endte med, at de maatte gaa i Fængsel i
Venedig. En Sidelinie af L. paa Cypern, to Sønner af
Amalrik, Broder til Kong Henrik II af L. paa
Cypern, Johan ell. Konstantin III (d. 1344) og
siden Broderen Johan, blev fra 1342 i nogle
Aar Konger i det af Rupen i Lilleasien stiftede
saakaldte lillearmeniske Rige, fra hvis tidligere
Kongeslægt de paa mødrene Side nedstammede.
Efter dem fulgte andre med L. beslægtede
Fyrster, men 1368 optog Peter I af Cypern
tillige Titel: »Konge af Armenien«, ligesom
Cypern’s Konger ogsaa kaldte sig »Konge af
Jerusalem«. Af alle disse Konger haves Mønter.
(Litt.: Mas Latrie, Hist. de Chypres;
Langlois i »Revue Archéol.« XV [1895]).
V. S.

lusingando [lusiŋ’gando] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: indsmigrende.
S. L.

Lusitanien kaldtes i Oldtiden den
sydvestlige Del af den pyrenæiske Halvø S. f. Floden
Durius (Douro). Det strakte sig altsaa ikke saa
langt mod N. som det nuv. Portugal, men
naaede til Gengæld længere ind i Landet mod Ø.
Det vigtigste Folk var Lusitanerne, der i
Aarene 150—140 f. Kr. under Anførsel af
Viriathus vandt stor Berømmelse ved deres
haardnakkede Modstand mod Romerne, men dog til
sidst maatte underkaste sig under dem. Af
andre Stammer i L. nævnes Vettonerne,
Keltikerne, Turdetanerne og Konierne.
Lusitanernes vigtigste By var Olisipo (nu Lisboa); under
Augustus anlagdes Emerita Augusta (nu
Mérida) som Hovedstad for hele L. (23 f. Kr.).
H. H. R.

Lussin, Lošinj, lille jugoslavisk Ø i
Quarnero Bugten fra Adriaterhavet, ligger SV.
f. Øen Cherso, med hvilken den er forbunden
ved en Drejebro over Kanalen ved Ossero. L.
er 38 km lang, paa det snævreste St. knapt 290
m bred, og har et Areal paa 72,5 km²; Øen
gennemstryges i sydøstlig Retning af den indtil
588 m høje Bjergkæde Ossero. 12000 Indb. Der
findes Korn-, Frugt-, Vin- og Olivendyrkning
samt Fiskeri og Skibsfart. L. danner med
Cherso og Veglia Kredsen L., hvis
Hovedstad er den paa L. liggende Lussinpiccolo
(8000 Indbyggere) med en dyb og meget
besøgt Havn, en nautisk Skole, et
Observatorium, en Kredsret og betydeligt Skibsbyggeri
og Handel; tillige besøges Byen, hvis Klima
ligner Nizzas, som Vinterkursted.
N. H. J.

Lussy [ly’si], Mathis, schweizisk-fr.
Musikforf. (1828—1910), kom 1847 fra Schweiz (Stans)
til Paris for at studere Medicin, men opgav dette
for at kaste sig over Musikken og forblev i
Paris virkende som Klaverlærer og Skribent.
L. udgav de musikpæd. og æstetiske Skr:
Réforme dans l’enseignement du piano: I. partie,
Exercises de mécanisme (1863) og navnlig
Traité de l’expression musicale (begge i mange
Oplag), hvori han søgte at opstille Love for det
mus. Udtryk og Foredrag; endvidere
L’anacrouse dans la musique moderne (1903) samt
den priskronede, ikke særlig selvstændige, hist.
Fremstilling af Nodeskriftens Udvikling:
Histoire de la notation musicale (1882).
W. B.

Luster, Herred, Indre Sogn Sorenskriveri,
Sogn og Fjordane Fylke, (1920) 2842
Indbyggere. Herredet omfatter fire Kirkesogne,
ɔ: Dale Hovedsogn, Gaupne, Nes og Fortun
Annekssogne. Herredet er for største Delen
opfyldt af Langfjældenes mod V. nedfaldende
Fjældmasser (til Dels med evig Is og Sne). Den
øvre, nordre Del af Herredet gennemskæres af
Raasdalen og Fortundalen, der begge
løber i nordlig—sydlig Retning med trange,
korte og bratte Sidedale. Terrainet V. f.
Raasdalen, ligesom mellem denne og Fortundal og
Ø. f. sidstnævnte, er opfyldt af høje Fjælde
med Snebræer, hvoraf mærkes
Spörtegbræ V. f. Raasdalen, Harbarsbræ mellem
Raasdalen og Fortundal og Liabræ Ø. f.
denne. Længst Ø. i Herredet kommer den fra
Aardalsvand i nordvestlig Retning løbende
Utladal. Den sydligste Del af Herredet ligger
omkr. den inderste Del af Lusterfjord;
Terrainet er her mindre vildt, om det end for det
meste bestaar af høje Fjælde. Den sydøstlige
Del af Herredet opfyldes af Horungernes
svære Fjældmasser, der ligger paa Grænsen
mod Aardal’s Præstegæld, med
Skagastølstinderne, c. 2600 m, tæt ved Turtegri
Højfjeldshotel. Den sydvestl. Del af Herredet
omfatter den sydligste Del af Jostedalen, der munder
ud i Gaupnefjord, kort Arm af Lusterfjord. I
Herredet drives Kornavl og Fædrift samt
betydelig Frugtavl. Der opgives for 1907 at være
917 Maal Frugthave med 13812 Træer; i 1903
var der 271,4 Maal anvendt til
Tobaksdyrkning. Af industrielle Anlæg mærkes: Sogns
Elektrostaalværk, Mølle og Savbrug,
Saftpresseri. L. Elektricitetsværk. Paa Muntheslægtens
Gaard Kroken er nu oprettet Jenteskole. Langs
Lusterfjordens Vestside løber en god Kørevej.
Herredets Areal er 1537,6 km², hvoraf 14,65
km² Ager og Eng, 48,35 km² Skov, 33,8 km²
Ferskvand, 347,27 km² evig Is og Sne. Antagen
Formue 1921 var 9696500 Kr og Indtægt 1637580
Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Lusterfjord kaldes den inderste Del af
Sognefjord, den løber i Retning S.—N. og er c.
45 km lang.
(J. F. W. H.) M. H.

Lustration (lat lustratio), Renselse, var i
det antikke Rom Navnet paa en særlig
Renselsesceremoni, der væsentlig bestod i, at et
Svin, et Faar og en Okse 3 Gange førtes omkr.
de Genstande, Lokaliteter ell. Personer, der
skulde renses, og derefter ofredes. Smlg.
Luistrum.
H. H. R.

Lustre [lystr], Dekorering af keramiske
Genstande, nærmende sig noget Dekorering med
Glansmetaller, men dog forsk. herfra ved, at
Metallaget er ganske tyndt, saa at de
fremkomne Farvevirkninger, der i Reglen nærmest
er af en iriserende Karakter, fremkommer ved
Interferens. Dekoreringen kan udføres paa
mange forsk. Maader, alt efter Materialet og
efter de Virkninger, der ønskes tilvejebragte.
Paa Pottemagerartikler (»Keramik«) kan L.
frembringes ved at paaføre den i Forvejen
glasurovertrukne Overflade en Dejg, bestaaende af
Lerjord, Kaolin samt et passende Metalilte, f.
Eks. Kobberilte, Wismutilte, Kadmiumilte,
Sølvilte etc. udrørt i et Bindemiddel, f. Eks.
Dekstrin. Ogsaa Sulfider af de paagældende
Metaller har fundet Anvendelse. Man opvarmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>