Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungesnegle - Lungestene - Lungesvindsot - Lungesyge - Lungetuberkulose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optræder med 2 Arter, den ene, højere og mere
kredsformede A. fluviatilis (O. F. Müll.) paa
Stene i Aaløb, den anden, fladere og mere
aflange A. lacustris (L.) i Damme og Søer;
Limnæa (s. d., Fig. 3); Amphipeplea, hvis
skrøbelige Skal minder om den forriges, men hos det
levende Dyr er næsten dækket af den
tilbageslaaede Kapperand; den mangler i Norge;
Skivesneglene (Planorbis), med flad, venstresnoet
Skal; Physa, ligeledes med venstresnoet, men
mere ell. mindre tilspidset Skal, til Dels dækket
af fingerformede Flige af Kappen. I alt kendes
mindst 10000 levende Arter; heraf findes i
Danmark lidt over 100, i Norge lidt over 90 Arter.
De ældste L., man kender, optræder i
Kulperioden; det er Landformer, der staar de
nulevende Slægter Zonites og Pupa nær; fra Jura-
og Kridtperioden kendes nogle faa, og først
i Tertiærtiden bliver de alm.; over 700 fossile
Arter er beskrevne. I Danmark findes de som
fossile navnlig i Sneglemergelen paa Bunden af
Tørvemoser og antyder stundom, som saa
mange af de der fundne organiske Levninger, et
langt koldere Klima end Nutidens, andre er
bevaret i Kildekalken. (Litt.: P. Fischer,
Manuel de Conchyliologie [1887]; A. Lang,
»Lehrbuch der vergleichenden Anatomie«, III
[Jena 1900]; Korschelt og Heider,
»Lehrbuch der vergleich. Entwicklungsgeschichte«,
III [Jena 1893]; Rossmässler,
»Iconographie der Land- und Süsswassermollusken
Europas« [1835—1922]; Moquin-Tandon,
Histoire naturelle des mollusques terrestres et
fluviatiles de France [1855—56]; C. A.
Westerlund, »Fauna der in der Paläarktischen
Region lebenden Binnenconchylien« [1884—90];
samme, Synopsis Molluscorum
Extramarinorum [Acta Soc. p. Faun. et Fl. Fenn., XIII]; O.
A. Mørch, »De i Danmark forekommende
Land- og Ferskvandsbløddyr« [i »Vidensk. Medd.
naturh. Foren.«, 1863]; A. C. Johansen,
»Bidrag til vore Ferskvandsmolluskers Biologi«
[»Vidensk. Medd. fra Naturh. Forening«, 1899];
C. M. Steenberg, »Landsnegle« [Danmarks
Fauna 10]; K. v. Zittel, »Handbuch der
Paläontologie«, II [1881—85]).
C. M. S.
Lungestene, Forkalkninger i Lungerne efter
Betændelsestilstande.
H. I. B.
Lungesvindsot se Lungetuberkulose.
Lungesyge kaldes en smitsom
Lungebetændelse (krupøs Pneumoni, se
Lungebetændelse), som optræder mellem Hestene navnlig
i de større Byer, hvor Sygdommen tidligere
herskede næsten til Stadighed (var
»stationær«). Foreløbig er det ikke lykkedes med
absolut Sikkerhed at udpege en bestemt
Bakterieform som Aarsag til Sygdommen, men denne
efterlader Uimodtagelighed for længere Tid,
oftest for hele Livet. Over anstrengelse, slette
hyg. Forhold og Forkølelse virker disponerende.
Efter Smitstoffets Optagelse hengaar der gerne
2—3 Uger (Inkubationsstadiet), inden de første
Symptomer viser sig ved en pludselig
indtrædende Feber (Temp. 40—41°; Puls 60—80 Slag i
Min.), Mathed, Sløvhed, Appetitløshed,
misfarvede (mørkgulligrøde) Slimhinder, smertefuld,
tilbageholdt Hoste, paaskyndet Aandedræt
(30—60 Aandedrag i Min.) og rustfarvet Næseflaad.
P. Gr. a. Aandedrætsbesværlighederne bliver de
fl. Heste, som er angrebne af L., staaende op
uden at turde lægge sig. Forløbet er i Reglen
typisk. Sygdommen naar sit Højdepunkt omkr.
6.—8. Dag og aftager saa jævnt i Løbet af
andre 8 Dage. Rekonvalescensen kan dog
undertiden trække længe ud, rent bortset fra de
Tilfælde, hvor L. kompliceres af en Henkastning
til andre Organer, til Led og Seneskeder
(metastatisk Seneskedebetændelse), til Nyrerne (blodig
Urin), til Tarmkanalen (Kolik, Diarré).
Dødelighedsprocenten er temmelig varierende;
gennemsnitlig kan den vistnok sættes til 4—6 pCt.,
men ikke sjælden stiger den til 10—14 pCt. Naar
Sygdommen tager en dødelig Udgang, er det i
Reglen, fordi Processen i Lungen bliver brandig
(gangrænøs) ell. breder sig til Lungehinden og
derved fremkalder en ondartet (septisk)
Brysthindebetændelse (Pleuritis), ell. endelig fordi der
ved denne som ved saa mange andre
Infektionssygdomme udvikler sig en sygelig Tilstand
(Degeneration) i Hjertets Muskulatur, som mister
sin Evne til at trække sig sammen
(Hjertelammelse). Behandlingen bestod tidligere i
Afsondring af det ell. de syge Dyr i en luftig, godt
ventileret Stald, let fordøjeligt Foder og
Indgivning af feberstillende, oplivende Midler; men
siden man i Salvarsan (og Neosalvarsan) har
fundet et sikkert virkende (specifikt) Middel
imod L., er Salvarsan-Behandlingen blevet saa
at sige eneraadende og har sikkert bidraget
væsentligt til, at Sygdommen i hvert Fald her
i Landet i de senere Aar er saa godt som
forsvundet. Medens L. tidligere henhørte til de
»mildere smitsomme Sygdomme« er den ved
Lov af 14. Apr. 1920 blevet optaget bl. de
»ondartede smitsomme Sygdomme«, hvilket
antagelig har været medvirkende til Sygdommens
paafaldende Tilbagegang. Se endvidere
Ondartet L. og Tuberkulose.
 |
| (G. S.) F. N. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
