Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungebetændelse - Lungeblodaare - Lungeblødning - Lungebrok - Lungeemfysem - Lungefisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke angriber en hel Lungelap, men kun flere
ell. færre Smaalapper (lobuli), oftest i begge
Lunger. Den er endvidere i Modsætning til
denne sjælden en primær, selvstændig Affektion,
hyppigst sekundær som Komplikation til en
bestaaende Sygdom, optræder saaledes især i
Tilslutning til Kighoste, Mæslinger, Influenza. En
hyppig Aarsag til denne Form af L. er ogsaa
Bronkitis, især den hos gl. Folk ell. hos spæde
Børn ikke sjældne Kapillærbronkitis, der i det
hele ikke er meget forskellig fra en Betændelse
af selve Lungevævet. I mange Tilfælde har
den katarralske L. Karakter af den saakaldte
Synkningspneumoni
(Aspirationspneumoni), ɔ: opstaar som Følge af
Nedsynkning af Afsondring fra Svælget ell. af
Fødemidler, som i Stedet for at passere Luftrøret
kommer ned i Luftrøret og derfra aspireres ned i
Lungen. Dette sker særlig let hos i Forvejen svage
Individer, især hos saadanne, der lider af
Lammelse i Svælg og Strube, derfor ved forskellige
Hjernesygdomme, men ogsaa hos Patienter, der
henligger i svækket Tilstand efter andre
Sygdomme. De nedsunkne Fødemidler giver da
Anledning til Atelektase af enkelte Partier af
Lungen, og de med dem flg. Bakterier, især
Streptokokker, fremkalder da Infektion under Form
af Bronkopneumoni. P. Gr. a. sin lobulære
Karakter optræder den katarralske L. som smaa
Øer spredte i det sunde Lungevæv, ligesom ved
den krupøse L. i Beg. af mere rødlig, senere af
graalig Farve. Vævet er lufttomt og Ekssudatet
i Alveolerne cellerigt. Betændelsen svinder ved
Resorption (Opsugning) af Ekssudatet, men kan
ogsaa give Anledning til lgn. Følger som for
den krupøse L.’s Vedkommende, kan omdannes
til Abscesser, og der kan komme Pleuritis i
forsk. Form. Symptomerne ved den katarralske
L. er ikke saa prægnante som ved den krupøse
L., Feberen og Forløbet ikke saa typisk,
Varigheden forsk. Da den ofte opstaar hos i Forvejen
svækkede Individer, hos gl. Folk og Børn,
medfører den en betydelig Fare, bliver ofte
Dødsaarsag. Behandlingen er væsentlig den samme
som ved den krupøse L., hovedsagelig
Stimulantia og Midler, der letter Opspytningen.
(A. F.). H. I. B.
Lungeblodaare, se Lunger.
Lungeblødning, se Blodspytning, smlg.
Lungeinfarkt.
Lungebrok, en sjælden forekommende
Lidelse, der bestaar i, at et Parti Lunge presses ud
(under voldsom Hoste) gennem et svagt Sted
mellem et Par Ribben. Lidelsen kan hæves ved,
at man fører det frempressede Parti tilbage,
hvorefter en Bandage tjener til at holde det
inde.
(E. A. T.). H. I. B.
Lungeemfysem, se Emfysem.
Lungefisk (Dipnoi ell. Dipneusti), en ved
mange Bygningsforhold ejendommelig Gruppe
Ferskvandsfisk, der kun omfatter 3 Slægter:
Ceratodus, Protopterus og Lepidosiren.
Skelettet bestaar dels af Brusk, dels af Ben;
Rygraden er ikke delt i Hvirvellegemer, men
Rygstrengen (Chorda) mægtig udviklet, stavformet.
De parrede Finner (Lemmerne) er hos
Ceratodus langstrakte, tilspidsede Plader, med en
leddelt Bruskstav i Midten, hvorfra udspringer
en Række leddede Bruskstraaler paa hver
Side; hos Protopterus er Lemmerne næsten
traaddannede, idet Bruskstaven kun paa den ene
Side bærer en Række korte Bruskstraaler; hos
Lepidosiren er Lemmet endnu mere reduceret
og dannes kun af den bruskede Midtakse. De
uparrede Finner gaar i eet og støttes (ligesom
Randen af de parrede Finner) af fine
Benstraaler. Halen tilspidset, ret (difycerk). Huden med
glatte, taglagte Skæl. Munden er væbnet oven-
og nedentil med to store, takkede Tænder. De
bageste Næsebor ligger inden for Mundranden.
Gælleaabningerne dækkes af benede Gællelaag.
Svømmeblæren er indvendig udstyret med
Folder og fungerer som Lunge; Luften optages
gennem Munden og udstødes samme Vej ved
regelmæssige Aandedrag. Samtidig har disse
Fisk Gællerne vel udviklede. Hjertet med en
Hjertekegle (Conus arteriosus), der er
spiralvreden og udstyret med en af omformede
Klapper dannet Længdefold, hvilken i Forbindelse
med visse Særegenheder i det øvrige Hjertes
Bygning bevirker en delvis Sondring mellem
det fra Lungen og fra det øvrige Legeme
kommende Blod. Tarmen med en Spiralfold.
Urinlederne aabner sig i Kloakken. Æggene udføres
gennem Müller’ske Gange, der munder i
Kloakken. Testiklerne staar ved Tværkanaler i
Forbindelse med Nyren, og Sæden føres ud gennem
Urinlederen. — Ceratodus (Neoceratodus), der
naar eru Længde af 1—1 3/4 m og en Vægt af
næsten 10 kg, lever i det østlige Nyholland, i
Burnett- og Mary-Rivers Flodomraade. I
Modsætning til de andre L. er den udelukkende et
Vanddyr, den kan ikke aande alene ved Lungen
og dør i Løbet af 1—2 Timer, naar den tages
op af Vandet; derfor holder den til i Flodernes
dybe Steder, hvor Vandet ikke tørrer helt bort
i Tørtiden. Derimod kan den godt friste Livet,
selv om Vandet bliver slet og fattigt paa Ilt;
af og til stiger den nemlig op i Vandskorpen
og forsyner Lungen med atmosfærisk Luft. Den
sluger Vandplanternes Blade for at faa de paa
dem siddende Dyr, selve Plantestoffet gaar
ufordøjet gennem den. De Indfødte kalder den
Djelleh (Navnet Barramunda, med
hvilket den i Alm. benævnes, tilkommer, som
det nylig er oplyst, ikke den, men en anden
australsk Fisk [Osteoglossum leichhardti],
beslægtet med Sildene). Ceratodus leger
sædvanlig i Septbr og Oktbr. Æggene, der er
omgivne med et Slimhylster og i Vandet svulmer op
 |
| Fig. 1. Protopterus. |
 |
| Fig. 2. Ceratodus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
