Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundberg, Johan Teodor - Lundberg, Karl Robert - Lundberg, Nils Rudolf Ingevald - Lundby (på Sjælland) - Lundby (i Nørrejylland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og »Det første Vaaben«; endvidere »Skt Georg«
(1897, stort Marmoreksemplar i Stholm’s Slot),
»Bølgen og Stranden« samt Gruppen
»Fostbrødrene« (1888 indkøbt i Bronze til
Nationalmuseet i Sthlm, opstillet uden for Mus., et
Eksemplar anskaffet af den danske Stat), »Olaus
Petri« (1898, Bronzestatue ved Storkyrkan i
Sthlm), »Ikaros«, »Svea« (1902), »Svea og den
faldne Karolin« (1904, Artillerigaarden Sthlm),
»Orfeus« (1905, uden for Nord. Mus.), Gruppen
»Min Familie« (1905), »Dreng med Fisk« (1908,
Djurgården), Karl Gustaf Monument (der stærkt
kritiseredes af den unge Kunst), Statue af
Wennerberg (1911, Upsala), mange Portrætbuster
(Ærkebiskop Sundberg, E. Dahlherg (1914), Karl
v. E. Dahlberg (1915), J. O. Wallin (Halvstatue,
Falun 1917), dekorative Arbejder for
Rigsdagsbygningen i Sthlm og Uppsala Domkirke,
kunstindustrielle Værker m. v.
A. Hk.
Lundberg [’lundbærj], Karl Robert, sv.
Maler, f. 15. Febr 1861 i Sthlm, d. 19. Decbr
1903, L., en frisk og talentfuld Maler, døde
midt i en frodig Udvikling. Sthlm Billedet »Vid
högvakten« kom til Nationalmus. i Sthlm. Andre
Arbejder »Marokkanske Murere«, »1. Decbr
1891« m. v.
A. Hk.
Lundberg [’lundbærj], Nils Rudolf
Ingevald, sv. Fiskerimand, f. 22. Decbr 1844,
d. 2. Decbr 1902, blev Student 1866, Dr. phil.
1875 og ansattes Aaret efter som første
Fiskeriassistent; blev 1878 tilforordnet og 1884 ordinær
Fiskeriintendent og 1889 Fiskeriinspektør og
Medlem af Landbrugsstyrelsen. L. skrev
adskillige Afh. om Emner vedr. Zoologi og Fiskeri, af
hvilke særlig kan nævnes: »Meddel, rörande
Sveriges fiskerier« (2 Bd, 1883, 1888), »Det stora
sillfisket i Skåne under medeltiden och nyare
tidens början« (Antiq. Tidskrift f. Sverige, Bd
11, Nr. 2, 1891), »Om svenska insjöfiskarnas
utbredning« (Meddelanden från kongl.
Landtbruksstyrelsen Nr 10 för år 1899) samt On the
postembryonal development of the Daphnids
(Vet. Akad. Handl., Bd 20, Afd. IV, Nr 2, 1895).
L. paabegyndte Udgivelsen af »Svensk
Fiskeri-Tidskrift« og fortsatte den til sin Død, ligesom
han fra 1897 var Formand for det da paa hans
Initiativ stiftede »Svenska Fiskareförbundet«.
C. V. O.
Lundby, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
sydøstlige Sjælland (Hammer Herred, Præstø
Amt), Sognet, hvori Hovedgaarden Lundby Gd.,
omfatter 1212 ha og havde 1921 186 Gaarde og
Huse med 972 Indb. (1911: 823, 1860: 572).
Stationsbyen, der ligger 12 km N. f. Vordingborg
og 11 km V. f. Præstø, har (1921) 81 G. o. H.
med 386 Indb. og er næsten sammenbygget
med den lidt østligere liggende Sogneby. I
disse Byer findes bl. a. Kirke, Præstegaard,
Missionshus, Forsamlingshus, Skole,
Landbrugsskole (Sydsjællands), to Stiftelser, Apotek,
Teglværk, Maskinfabrik, Bryggeri, Filialer af
Landbrugs- og Handelsbanken i Vordingborg og af
den sjæll. Bondestands Sparekasse, Postkontor,
Telegr.- og Tlf.-St. samt Jernbanestationen paa
den sydsj. Bane.
M. S.
Lundby, Landsby i Nørrejylland, Aalborg
Amt, Fleskum Herred, Gunderup Sogn, ved
Landevejen fra Aalborg til Hadsund. I Nærheden
ligger L. Bakker, højeste Punkt Risbjerg,
83 m, og L. Krat, med èn Mindesten for
Stavnsbaandets Løsning, rejst 1888.
M. S.
L. er bekendt i vide Kredse for den lille
Fægtning, der her fandt St. 3. Juli 1864 mellem
1. Regiments 5. Kompagni og et preuss.
Rekoghosceringskommando. Efter Tabet af Als
beordredes Kræfterne koncentrerede til Fyn’s
Forsvar. Til foreløbig Forbliven i Vendsyssel
bestemtes kun et mindre Kommando bestaaende
af 1. Regiment, 2. Dragonregiment, 1/2 Batteri
og 1 Ingeniørkompagni, alt under Befaling af
Oberstløjtnant Beck, der tog Stabskvarter i
Nørre-Sundby. 1. Juli indløb Efterretning om,
at fjendtlige Kommandoer paa et Kompagnis
Størrelse og noget Rytteri var under
Fremrykning fra Hobro mod Limfjorden, og 2. Juli kom
det til Beck’s Kundskab, at et af disse
Kommandoer vilde dvernatte i Ellishøj, en Landsby
S. f. Aalborg. Oberstløjtnanten beordrede derfor
5. Kompagni under Kaptajn Hammerich fra
Nørre-Sundby til Aalborg for i Forbindelse med
16 Dragoner at udføre et Overfald ell. en
Alarmering paa den i Ellishøj formodede
fjendtlige Styrke. Undervejs fik Beck, der selv førte
Befalingen over Styrken, Underretning om, at
Fjenden havde forladt Ellishøj og var gaaet
mod S., hvorfor han besluttede at vende sig
mod et østligere fjendtligt Kommando, der
opgaves ham at kantonnere i Gunderup, en
Landsby S. f. L. Kl. 1 om Natten satte Beck sig i
Bevægelse fra Ellishøj mod Gunderup, hvor han
indtraf Kl. 4 om Morgenen, og hvorfra han saa
en Vognkolonne med fjendtligt Fodfolk
bevægende sig mod N. Styrken opgaves i Gunderup
til mellem 100—200 Mand og ca. 1/2 Eskadron.
Beck fortsatte Marchen mod N. i Ryggen paa
Fjenden, der i L. efterlod 3 1/2 Delinger Fodfolk
under Hauptmann v. Schlutterbach, medens det
fjendtlige Rytteri samt 1/2 Deling Fodfolk paa
Vogne under Kommandoets Chef rykkede frem
mod Aalborg. Preusserne i L. havde indtaget en
Beredskabsstilling i L.’s nordlige Del, hvorfra
danske Dragoner observeredes paa en S. f. L.
liggende Bakke, hvorefter Styrken, ca. 124
Mand, hurtig førtes til L.’s sydlige Udkant,
hvor den indtog en Stilling ved en Gaard og et
i vest—østlig Retning løbende Gærde, hvorfra
den fra S. kommende Vej og det nærmeste
Terrain kunde beskydes. Beck befalede Kaptajn
Hammerich at gaa energisk frem mod denne
Stilling. Befalingen blev udført, Kompagniet, der
talte c. 190 Mand, gik frem i
Halvdelingskolonne og sattes i Løb 4—500 m fra Fjenden,
men modtoges paa 200 m af en ødelæggende
Ild. Det fortsatte vel Fremrykningen en Stund,
men opreves, forinden den fjendtlige Stilling
naaedes. Da en indledet Skydefægtning ikke
førte til noget Resultat, beordredes
Kompagniets Rester tilbage i en dækket Stilling,
hvorfra Tilbagetoget til Aalborg senere tiltraadtes.
Fjenden gik kort efter Fægtningens Ophør
tilbage til Hobro. Preussernes Tab var kun 3
saarede, medens 5 Kompagni havde 1 Officer og
31 Underofficerer og Menige døde, 2 Officerer
og 42 Underofficerer og Menige Saarede, 20
usaarede Fanger og 2 savnede. Angrebet var
fra dansk Side ført frem med Mod og
Dødsforagt, men standsedes af Bagladegeværet, der
ikke tillod en Fremgangsmaade som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
