Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Niels Møller - Lund, Ole Christian - Lund, Ole Wilhelm - Lund, Peter Wilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lund, Niels Møller, dansk Maler, f. i
Faaborg 1863, d. 1916 i England, uddannet paa
Akademiet i London, hvor han udstillede 1887,
videre uddannet i Paris (under Bouguereau og
Robert-Fleury). Hans »Skotsk Landskab« (der
1895 fik Medaille paa Paris-Udstillingen) kom
til Luxembourg-Saml. i Paris. Han virkede
fornemmelig i London (hvor han blev Medlem af
Royal Institute of Art Painters) og malede
Portrætter, Figurbilleder og Landskaber
(saaledes et fra Newcastle som Guldbryllupsgave til
Kong Christian IX).
A. Hk.
Lund, Ole Christian, dansk Forf., f.
i Kalundborg 28. Juni 1829, d. i Aarhus 26.
Marts 1896. 1850 blev L. privat dimitteret som
Student, 1853 debuterede han med »Fem
lyriske Digte«. 1858 blev han jur. Kandidat og
udfoldede i flg. Aar en meget betydelig
Produktivitet, hvis Kvantitet imidlertid stod i afgjort
Misforhold til Kvaliteten. Af alle L.’s
Digtsamlinger og Romaner huskes nu kun
»Klintekongens Brud« (1868), der vel er L.’s betydeligste
Arbejde, men som dog kun kan karakteriseres
som et ret behændigt Epigondigt med »Hjortens
Flugt« som nærmeste Forbillede. L. er en af
den romantiske Skoles mindst ejendommelige og
svageste Udløbere.
J. Cl.
Lund, Ole Wilhelm, norsk Officer og
Ingeniør, f. paa Horten 5. Aug. 1848, d. i Kria
29. Marts 1915, Student 1865, Løjtnant 1870,
Kaptajn 1889, Oberstløjtnant 1901; tog Afsked
fra Militærtjenesten 1908. Ved Siden af sin
milit. Virksomhed var L. beskæftiget med
særdeles omfattende Ingeniørarbejder. Han var
saaledes med at foretage den første Udstikning
af Bergensbanen Højfjeldsovergang og
udførte, hovedsagelig som Entreprenør, dels
alene, dels sammen med andre, en hel Del
betydelige Anlæg, væsentlig af Jernbaner, i
Norge. Han var norsk Direktør (1883—89) i
det eng. Selskab, som havde Koncession paa
Ofotbanen, og udførte som Selskabets Ingeniør
Planlæggelsen af denne Bane fra Ofoten til
Gellivara. Som Chefingeniør og Repræsentant
i Norge for Luossavaara-Kiirunavaara
Aktiebolag planlagde og udførte han fra 1898 de
storartede Anlæg af Kajer etc. i Narvik.
(K. F.). Wt. K.
Lund, Peter Wilhelm, dansk
Naturforsker, f. i Kbhvn 14. Juni 1801, d. 25. Maj 1880
i Lagoa Santa i Brasilien. Hans tidlig vakte
Kærlighed til Naturvidenskaberne fandt Støtte
i hans velstaaende, dannede Fædrenehjem,
saaledes at han, efter 1818 at være dimitteret fra
Borgerdydskolen, kunde hellige sig sine
specielle Interesser. 1825 vandt han Univ.’s
Guldmedaille, endog for 2 Prisopgaver, en med. om
Vivisektionens Bet. for Fysiologien og en zool.
om Karsystemet hos Krebsdyrene; førstnævnte
blev udg. baade paa tysk og ital. og vakte en
ikke ringe Opmærksomhed. Kort efter blev han
angreben af Lungetuberkulose, og i Slutn. af
1825 rejste han til Rio Janeiro for om muligt at
standse Sygdommen ved et længere Ophold i
det milde Klima. Han forblev der til Januar
1829 og benyttede Tiden til at gøre en Mængde
videnskabelige Iagttagelser og foretage store
Indsamlinger af Dyr og Planter, som han
hjemsendte til de kbhvnske Mus. Kort efter sin
Hjemkomst udgav han en lille Afh. om
Tarmkanalen hos visse Tanagrafinker; De genere
Euphones, for hvilken han modtog
Doktorgraden fra Kiel’s Univ., og i de flg. Aar udkom et
Par andre Afh., f. Eks. om de brasilianske
Myrer og navnlig om Sneglenes Æghylstre, der
ligeledes var Frugten af Studier paa denne
Rejse. Sommeren 1829 tilbragte L. i Hjemmet,
men allerede om Efteraaret tog han atter bort,
berejste det flg. Aar i Selskab med Botanikeren
J. F. Schouw Italien og Sicilien og besøgte paa
Hjemvejen Paris, hvor han traf sammen med
mange af Datidens berømte Lærde. I April 1831
blev han Medlem af det danske Vidensk. Selsk.;
han havde dog allerede dengang bestemt sig til
at rejse til Brasilien, og i Jan. 1833 var han
naaet til Rio de Janeiro, hvor han stiftede
Bekendtskab med Botanikeren Riedel. Sammen
med ham tiltraadte L. i Oktbr 1833 en større
Ekspedition til Brasiliens Indre, og paa denne
Rejse fik han ved et rent Tilfælde, idet han
traf sammen med en dansk Farmer, P.
Claussen, Lejlighed til at undersøge nogle af de
senere saa berømte Kalkhuler, i hvilke der
findes aflejret talrige Knogler, saavel af uddøde
som af nulevende Dyr. Denne Begivenhed
betegner et Vendepunkt i L.’s Liv; fra nu af
helligede han sig næsten udelukkende til de
palæontologiske Indsamlinger og Studier,
hvortil disse mærkelige Huler gav ham et
overvældende rigt Materiale. I Foraaret 1835 bosatte
han sig i Curvelo og i Efteraaret 1836 i Lagoa
Santa, hvor han tilbragte Resten af sit Liv. Med
rastløs Iver fortsatte han indtil 1844 sine
epokegørende Undersøgelser, og skønt han selv kun
naaede at bearbejde en forholdsvis ringe Del af
sit Materiale, blev hans Navn snart berømt
over hele den videnskabelige Verden. Foruden
et mindre Arbejde. »Om Huler i Kalksten i
det Indre af Brasilien« (Vidensk. Selsk. Skr.
1837), hjemsendte han en Rk. Afh., ledsagede
af talrige Afb., som under Fællestitlen »Blik paa
Brasiliens Dyreverden før sidste
Jordomvæltning« 1841—46 blev trykt i Vid. Selsk.’s Skr. 1844
standsede imidlertid brat ikke blot denne hans
Virksomhed, men al anden videnskabelig
Syslen fra hans Side; han synes at være falden som
Offer for den Depression, der stundom griber
Europæere i tropisk Klima. Sine Samlinger
skænkede han 1845 til sit Fædreland; de
opbevares i zool. Mus. som en særlig Samling og
har i nyere Tid været Grundlaget for det
monumentale Værk E museo Lundii, der
hovedsagelig skyldes H. Winge. Resten af sit Liv
tilbragte L. i fuldstændig Uvirksomhed; hans
Interesse for Naturvidenskaben var vel ikke,
navnlig i de første Aar, forsvundet, hvad der
tydeligt viste sig, naar han fik Besøg af
Landsmænd som Reinhardt og Warming, men hans
Initiativ var ganske lammet; selv ikke til at
aflægge et Besøg i Hjemmet kunde han
bekvemme sig. Til Selskab havde han en Række
Aar boende hos sig en norsk Kunstner P. A.
Brandt, som han havde truffet i Brasilien, og
som til sin Død (1862) blev hos L.; ham
skyldes de talrige Illustrationer til Værket om
Kulerne; senere hen var det en Indfødt, der med
stor Hengivenhed sluttede sig til og plejede den
gl. Mand. (Litt.: J. Reinhardt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
