Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luna, Alvaro de - Lunaborg - Lunaria - lunarisk - Lunarium - Lunation - Lunatisme - lunatisk - lunch - Lund (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Madrid 1865]; F. W. Schirrmacher, »Gesch.
von Spanien«, VI, S. 200—367 [Gotha 1893]; L.
de Corral, D. A. de L., según testimonios
inéditos de su época [Valladolid 1915]).
E. G.
Lunaborg, en By nær ved Italiens Kyst
(Bispesædet Luni i Toscana, nu forsvunden);
blev erobret af nord. Vikinger under Hasting
ell. under Regnar Lodbrok’s Sønner.
(A. O.). H. El.
Lunaria L. (Maaneskulpe), Slægt af
Korsblomstrede, Urter med hele,
hjertedannede, i Randen takkede og stilkede Blade og
store, violette Blomster. Skulpen er i Forhold
til dens Bredde kort, men stor og elliptisk ell.
næsten kredsrund; Klapperne er netaarede, og
Skillevæggen bred og sølvglinsende. 2 Arter.
L. rediviva L. (Vedvarende M.) er
fleraarig og bliver 45—60 cm høj; den har lyst
violette Blomster og hængende Skulper. Kun
fundet fas Steder paa fugtige Steder i Skove
i Danmark; den dyrkes som Prydplante. L.
annua L. (Judaspenge) er en en- eller
toaarig og har mørkere violette Kroner og
mere oprette Skulper.
A. M.
L. annua, toaarig, dyrkes navnlig for de
runde, flade Frugters Skyld; de afskaarne
Stængler med disse, de saakaldte
Judaspenge, anvendes til tørrede Buketter. Frøet
saas i Maj—Juli i kold Bænk, og de unge
Planter udplantes i Septbr paa Blivestedet med
30—50 cm’s Afstand.
(L. H.). P. F.
lunarisk (lat.), hvad der vedrører Maanen,
altsaa 1. Aar ɔ: Maaneaar o. s. fr.
Lunarium (af lat. luna, Maane) er en Model
til at anskueliggøre Maanens forsk. Stillinger
til Jorden og Solen og deraf flg. Faser samt
Sol- og Maaneformørkelser.
J. Fr. S.
Lunation kaldes den Tid, som forløber fra
en bestemt Maanefase til den næste af s. N.,
har altsaa samme Bet. som Maanens synodiske
Omløbstid; L. bruges ogsaa om alle de Faser,
Maanen har i denne Tid.
J. Fr. S.
Lunatisme, d. s. s. Maanesyge.
lunatisk (lat.), underkastet Maanens
Indflydelse, maanesyg.
lunch [£an∫] (luncheon [’£an∫ən]) (eng.),
let Maaltid mellem Frokost og Middag.
Lund [lund], Universitets- og Stiftsby i
Malmöhus Län med (1920) 23211 Indb., ligger
paa en frugtbar Slette, 2 km N. f. Höjeå og 8
km fra Øresund. L. kan ikke siges at være
velbygget, og trods de Reguleringer, der i den
senere Tid er gennemførte, er største Delen af
Gaderne smalle og krogede. Hovedgaden
gennemskærer Byen fra N.—S. ell. i samme
Retning som Byens Længdeakse. Byen har 3
Markedstorve: Stortorget, ved hvilket Raadhuset
ligger, Mårtenstorget og Clementstorget.
Bantorget er forandret til en træbeplantet
Promenadeplads, og det Ø. f. Domkirken liggende
Kraftstorget er blevet prydet med et smukt
indhegnet Blomsteranlæg. L.’s smukkeste Parti er
den træbevoksede Lundegard og den dermed
sammenhængende Tegnérsplatsen, der prydes
af Tegnér’s Statue i Bronze. Her ligger Byens
fornemste Bygninger, Domkirken (se
Domkirker), Univ. (se L.’s Universitet) og
Biblioteket. Tegnérsplatsen begrænses mod N.
af Akademiska Foreningen og mod S. af
Historiska Mus., som fra Septbr 1918 er rykket ind
i Zoologiska Mus.’s tidligere Bygning. Foruden
Domkirken besidder L. endnu en Kirke fra
Middelalderen, nemlig Skt Peter’s Klosterkirke.
Den 1891 indviede Allehelgenskirke er opført i
gotisk Stil. Langs Biskopsgatan i Byens
nordlige Udkant ligger i Rækkefølge
Biskopsresidensen, Fysiska, Fysiologiska og Anatomiska
Institutionen, ved Byens østlige Side Botaniska
Institutionen og i den sydlige Udkant af Byen
Observatoriet. Af andre Bygninger mærkes
Kemiska Laboratoriet, Länslasarettet,
Katedralskolan, Sparbankshuset og Grand Hotel. N. f.
Biskoppens Bolig er opført det ny
Universitetsbibliotek og ved den østlige Indgang til Byen
ligger Landsarkivet. En af de største
Seværdigheder er det kulturhistoriske Mus., Sveriges
største Provinsmuseum. Foruden Plantningerne
i Byens Indre findes der flere saadanne i
Udkanten, saaledes Helgonabacken N. f.
Biskopsresidensen, Botaniska trädgården Östra
Promenaden, Observatorieträdgården og
Parkbolagets trädgård.
Først efter Stambanens Anlæg har Handel og
Industri taget Fart i L. Tidligere havde Byen
sin vigtigste Indtægtskilde i Univ. og de øvrige
Læreanstalter. Af særlig Bet. er
Sukkerraffinaderiet. de mek. Værksteder, Armaturfabrikken,
det Borgske Væveri, Seglgarnsfabrikken, det
Berlingske Bogtrykkeri og Skriftstøberi og store
Handskefabrikker. L. har stor Kornhandel, og
Hestemarkederne er de største i Sydsverige.
Fra L., der er Station paa S. Stambanen,
udgaar mod S. en Jernbane til Trelleborg og mod
N. en Bane til Kjeflinge; desuden fører Banen
til Bjerred (ved Østersøen) og til Revinge.
Foruden Univ. har L. talrige
Undervisningsanstalter, hvoriblandt Katedralskolen, den ældste
lærde Skole i Norden, stiftet 1085 af Knud den
Hellige, samt L.’s private Skole, Sveriges ældste
Folkeskolelærerseminarium, hvortil der er
bygget en ny stor Bygning, og to højere
Pigeskoler. I Nærheden af L. ligger Råby
Redningsinstitut, L.’s Stifts Døvstummeanstalt,
Malmøhus Läns Idiotanstalt samt Hospitalet, Nordens
største Sindssygeanstalt. Et Stykke uden for
Byens nordlige Udkant er der paa Liboriihøj
ell. Sliparebacken, som den nu kaldes, rejst et
Monument til Minde om Slaget ved L.
Historie. L. omtales allerede i 10. Aarh.
og drev dengang Handel og Skibsfart, idet
Höjeå paa den Tid var sejlbar. 1048 udskiltes
Skaane fra Roskilde Stift, og L. blev da
Bispesæde. 1104 ophøjedes Biskoppen i L. til
Ærkebiskop over de tre skandinaviske Riger. Omkr.
Domkirken opstod en Mængde andre Kirker og
Klostre, og Kongerne opholdt sig ofte i L. De
modtog deres Hylding paa den N. f. Staden
beliggende Liborii ell. Libers Høj, og her
afholdtes ogsaa de Skaanske Landsting. Under
Unionstiden fandtes der i L. foruden
Domkirken 17 Sognekirker og 4 Klostre. 1452 blev Byen
delvis afbrændt af Karl Knutsson under hans
Fejde med Christian I. Med Reformationens
Gennemførelse var det forbi med L.’s Storhed,
og da Skaane ved Freden i Roskilde gik over
til Sverige, var L. en ubetydelig By. Den blev
vel ophjulpet noget ved Oprettelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
