Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lumholtz, Carl Sofus - Lumière, August - Luminais, Évariste Vital - Luminal - Luminescens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1906 modtog han det norske geogr. Selskabs
Guldmedaille for sine Fortjenester af den
etnografiske og geografiske Videnskab. 1914 opholdt
L. sig i Batavia for derfra at tiltræde en med
Understøttelse bl. a. af det norske Kongepar og
af de geogr. Selskaber i Norge, England og
Holland forberedt Ekspedition til Ny-Guinea.
Verdenskrigens Udbrud gjorde det imidlertid
dengang umuligt at realisere dette
Foretagende. I Paavente af gunstigere Forhold foretog
han da 1914—15 en Rejse til Forindien, hvor
han under et 8 Maaneders Ophold studerede
hinduiske Religioner; herfra vendte han tilbage
til holl. Indien for at starte en Ekspedition til
Borneo. Han opholdt sig paa det nærmeste to
Aar (1915—17) blandt Øens Indfødte, de
saakaldte Dajaker; flere af disse Stammer havde
ikke tidligere været studeret af nogen Forsker.
Fra sin Borneo-Ekspedition hjemførte L. et
overordentlig righoldigt Materiale, saaledes
Ordsamlinger, indsamlet blandt en Række af
de indfødte Stammer. Resultaterne af diverse
antropometriske Maalinger, Materiale til
Kundskab om Dajakernes Sæder og Skikke samt rige
zool. Samlinger. Om denne Ekspedition, som
skulde blive hans sidste, udkom 1920 i New
York det rigt illustrerede to Binds Værk
Through Central Borneo, two years’ travel in
the land of the head hunters. — Efter i 1920
at have besøgt sit Fædreland, hvor han
forgæves søgte at rejse Midlerne til Igangsættelsen
af den tidligere planlagte Ekspedition til
Ny-Guinea, optog L. i de Forenede Stater Arbejdet
for at opnaa Understøttelse til dette det mest
omfattende af alle hans Foretagender. 1922
ansaas Ekspeditionen økonomisk sikret; paa Grund
af L.’s Sygdom og Død blev den dog ikke
iværksat. (Litt.: C. L., My life of exploration
i Natural History udg. af The American Museum
of Natural History, Vol. XXI [1921], S.
225—43).
(O. A. Ø.) Wt. K.
Lumière [ly’miæ.r], August, f. i Besançon
19. Oktbr 1862, grundlagde og leder sammen
med sin Broder Louis L., f. 5. Oktbr 1864, La
Société des Plaques et Papiers Photographiques
A. L. & ses Fils. De to Brødre har gjort en
Mængde Opfindelser paa det fotografiske og det
fotokemiske Omraade, saaledes: 1907
Farvefotografi ved Hjælp af Autokromplader, 1899
Kinematografen. Af kem. Forbindelser, som
enten er fremstillet af ell. først anvendt af
Brødrene L., kan nævnes: Diamidoresorzin,
Hydramin, Chrysosulfit Lumière, Formosulfit,
trebasisk fosforsurt Natron, Thyoxydont, Azeton,
Choromogen, Lynlyspulver Lumière o. fl. L. er
Forf. til et meget stort Antal foto-tekniske
Artikler.
C. E. A.
Luminais [lymi’næ], Évariste Vital, fr.
Maler, f. 18. Oktbr 1821 i Nantes, d. 17. Maj
1896 i Paris. L. skildrede i Beg., i sin Lærer
Troyon’s Smag (han var ogsaa Elev af Cogniet)
landlig Friluftsliv fra Bretagne i store Billeder
med energisk, bredt og flot Foredrag:
»Strandrøvere«, »Marked i Bretagne«, »Tangsamlere«,
»Kvægmarked« (1861) o. a. Senere malede han
især Historiebilleder fra den frankiske
Emnekreds, Ofte dennes grufulde dram. Tildragelser,
men ogsaa jævne genremæssige Situationer:
»Brynhilde«, »Jagt under Kong Dagobert« (1878),
»Chlodowech’s Sønner« (1880, Sydney-Mus.).
Til Luxembourg-Mus. kom Hovedværket »De
Dødsdømte i Jumièges« (1880); i Museet i
Nantes ses bl. a. »Germanernes Nederlag ved
Zülpich«, i Mus. i Laval »Det store Klokkespil«, i
Mus. i Angers »De to Beskyttere«, i Mus. i
Nancy »Gallerne ved Synet af Rom« (1870), i
Bordeaux »Fortropperne« (1870), »Kong
Gradlon’s Flugt« 1884, Mus. i Quimper).
A. Hk.
Luminal, Fenylæthylbarbitursyre, er en med
Veronal analog Forbindelse. Det er et hvidt,
lugtløst, bittert Krystalpulver, der anvendes
som Sovemiddel i Doser paa 0,1—0,3 g.
E. K.
Luminescens [-’sæn’s], Fællesbetegnelse for
enhver Lysudvikling, der ikke som alm.
Glødning er bestemt alene ved Temp. L. er altsaa
Temperaturstraalingens Modsætning. Medens et
Legeme maa have en Temp. af c. 500° C. for
at det ved en Temperaturstraaling skal kunne
udsende synligt Lys, kan L. af synligt Lys finde
Sted ved alm., ja selv ved meget lav Temp.,
som f. Eks. flydende Lufts, c. ÷ 180° C. Efter den
ydre Aarsag, der har fremkaldt L., skelner man
mellem en Række forsk. L.-Fænomener,
saaledes: Fluorescens (s. d.) og
Fosforescens (s. d.), der begge fremkaldes ved
Bestraaling med Lysstraaler, hvorfor de ogsaa
betegnes som Foto-L. Ved Fosforescens vedvarer
Lysudsendelsen en kendelig Tid efter
Bestraalingens Ophør, ved Fluorescens ophører den
samtidig med Bestraalingen. Endv.
Elektro-L., som fremkaldes ved den selvstændige
elektriske Strøm gennem Luftarter og Dampe. Denne
Ferm af L. er den vigtigste af alle, idet det er
ved den, at de for de forsk. Atomer og
Molekyler karakteristiske diskontinuerlige Spektre
udsendes. Ved den Bohr’ske Atomteori (se
Kvanteteori) er der i de sidste Aar naaet
store Fremskridt i Kendskabet til
L.-Processen. Den bestaar i en første straalingsløs
Proces, ved hvilken een ell. fl. af de ydre
Elektroner i Atomerne ved Energitilførsel — ved
Foto-L. fra det absorberede Lys, ved
Elektro-L. fra Sammenstød med de hurtigt bevægede
fri Elektroner ell. Ioner, der bærer den
elektriske Strøm — føres over i ny energiholdigere,
men mindre stabile Baner, ell. eventuelt helt
fjernes fra Atomet. Lysudsendelsen
fremkommer først ved Elektronens spontane
Tilbagevenden til de mere stabile Baner. En nærmere
Indgaaen herpaa kan kun gives i Sammenhæng
med en Omtale af Spektret, der frembringes
ved L. og vil derfor blive givet under Artiklen
Spektralanalyse. — Til Elektro-L. kan
ogsaa regnes den L., der fremkaldes af
Katodestraaler, Kanalstraaler og de radioaktive
Stoffers α- og β-Straaler, idet alle disse
Straaler bestaar af hurtigt bevægede elektriske
Partikler, medens L., hidrørende fra Røntgen- og
γ-Straaler, maa henregnes til Foto-L. Af andre
mindre vigtige L.-Arter skal nævnes:
Tribo-L., der fremkommer ved Gnidning, Brud eller
Stød. Støder man f. Eks. Sukker i et mørkt
Værelse, kan denne L. iagttages. Krystal-L..
der fremkommer ved nogle Krystaller i
Krystalliseringsøjeblikket, f. Eks. ved Svovlkalium
og Svovlnatrium. Kemi-L. er L. ved kemiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
